Annonce
Aarhus

Shane forvandler verden

Genbrugskunstner og studievært Shane Brox skaber en udstilling på Naturhistorisk Museum i efterårsferien sammen med børn og forældre, der kommer på besøg. Foto: Flemming Krogh
Shanes Verden indtager Naturhistorisk Museum med en ny udstilling. I disse dage kan man bidrage til det kreative univers, hvor der er fokus på FN's 17 klimamål.

AARHUS: På tv fik Shane Brox mange tilhængere med sit finurlige og fantasifulde univers i Shanes Verden. I talrige tv-programmer gav den herboende nordmand bud på, hvordan man skaber sjove ting af genbrugsmaterialer.

Nu er ‘genbrugs-kunstneren’ inviteret til Naturhistorisk Museum for at skabe 'Vores Verden’. Udstilling handler om de 17 verdensmål og bliver fortalt i børnehøjde på en finurlig og eventyrlig måde.

I disse dage valfarter gæster i alle aldre til museet for at udnytte efterårsferien på en lærerig og sjov måde. Halloween præger mange af aktiviteterne, som er en lille smule uhyggelige. Kogt heksebryg på hønsefødder, larver og skattejagt, i det uhyggelige kabinet er nogle af indslagene.

På anden sal er en genbrugs-udstilling under opbygning. Den kan børn og forældre præge sammen med Shane Brox. Den kreative tv-vært er selv med i værkstedet, hvor man skaber huse, vindmøller og andre modeller, som skal indgå i udstillingen.

- Det er dejligt, jeg har så mange kreative og dygtige børn og forældre til at hjælpe mig. Vi bygger alle mulige ting, der kommer med på den kommende udstilling, hvor de 17 verdensmål er emnet, forklarer Shane Brox, iført et forklæde med en palet af farver.

Annonce

Shane på Naturhistorisk

Udstillingen Vores Verden på Naturhistorisk Museum omhandler de 17 verdensmål. Den åbner til november, men besøgende kan i disse dage selv bidrage med kreative påfund i et genbrugsværksted.

Hønsene mangler

Her males, klippes og limes på livet løs. Siri Rose på seks år er i gang med at bygge en fabrik sammen med sin mor og kammeraten, Nor Lücking. Bygningen er lavet i pap. Nu mangler en skorsten lavet af brugte køkkenruller at blive monteret.

- Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor vi bygger en fabrik, det ved Nor, lyder det fra Siri Rose, som limer korkpropper på skorstenen som pynt.

Kammeraten Nor har heller ikke en præcis forklaring, men det betyder mindre. Pointen med at bygge små og store huse i genbrugsmaterialer er tydelig.

Ved at give børn mulighed for at skabe genbrugsværker til udstillingen, får de en forståelse for de problemstillinger, som de 17 verdensmål rummer.

Om de to venners fabrik bliver stående i hele udstillingsperioden, er usikkert.

- Når 'Vores Verden’ står klar til november, vil det være en dynamisk udstilling. Der vil løbende være udskiftning af tingene, som børnene skaber, forklarer Shane Brox, der nærmest bor på museet i disse dage.

Mange detaljer skal på plads endnu. To udstoppede høns mangler.

- På podiet ved indgangen kommer en fed og en mager høne. Dyrene vil være symboler på rig og fattig. Den ene høne spiser for meget, den anden får ikke tilstrækkeligt med føde. Det er mit visuelle bud på verdensmål nummer ét: Afskaf fattigdom, lyder det med stor indlevelse fra Shane Brox, som i løbet af de næste par uger får de andre 16 verdensmål inddraget i udstillingen.

Brødtekst

Siri Rose fra Aarhus bygger på en fabrik i genbrugsmaterialer. Foto: Flemming Krogh
Nor Lücking, seks år, får en nybygget barik i genbrugsmaterieler med på udstillingen. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce