Annonce
Erhverv

Sidste års solrekord holder ferielystne danskere hjemme

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Den varme og lange sommer i 2018 har en mærkbar effekt på, hvor mange danskere der vil sydpå til sommer.

Alt tyder på, at der bliver rift om sommerhusene og travlt i forlystelsesparkerne i Danmark til sommer. Sidste års lange og solrige sommer får nemlig efter alt at dømme flere danskere til at droppe udenlandsrejsen og blive hjemme.

Ifølge Dansk Erhvervs årlige befolkningsundersøgelse svarer 22 procent af de adspurgte danskere, at sidste års gode sommervejr har gjort dem mere tilbøjelige til at blive i Danmark til sommer.

- Det er det, vi kalder Roskilde Festival-effekten. Hvis det er godt vejr det ene år, så er det let at sælge billetterne til det næste. Og hvis det er et år med smat, så er det sværere, siger chef for turisme- og oplevelsesøkonomi hos Danske Erhverv Lars Ramme Nielsen.

Skeler man til antallet af bookede uger i danske sommerhuse til sommeren 2019 i starten af året er der da også en mærkbar stigning.

Ifølge Danmarks Statistik var der i starten af 2019 booket 20.973 uger af danskere i danske sommerhuse til sommeren 2019. For 2018 var tallet 17.941 uger.

Den varme sommer kan også mærkes hos en af Danmarks største rejsearrangører, TUI Danmark.

- Vi ser, at kunderne venter længere tid med at bestille deres rejse. Og det hænger nok sammen med, at de gerne vil se, hvordan vejret udarter sig.

- Det er klart, at volumen sammenlignet med sidste sommer ikke er ligeså stor. Men der er stadig mange destinationer, der overrasker positivt, siger pressechef i TUI Danmark Mikkel Hansen.

Dansk Erhverv advarer om, at der kan komme stor rift om sommerhusene. For ikke bare ser flere danskere ud til at blive i landet, så ligger de tyske sommerferier således, at de for en stor dels vedkommende rammer sammen med den danske.

Erhvervsinteresseorganisationen peger derfor på, at man kunne gøre det lettere at leje sommerhuse ud.

- Hovedpinen er, at mens det er dejligt, at der er udsolgt i juli, så står der jo massere tomme sommerhuse i Danmark.

- Det vil sige, at der er en kapacitet, der ikke bliver udnyttet ordentligt, og der er penge, der ikke bliver tjent.

- Det er skidt for både familierne, der kunne få penge i kassen, og erhverv i områderne, der kunne tjene mere, siger Lars Ramme Nielsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce