Annonce
Erhverv

Sidste års tørke får jordbruget til at holde på pengene

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tørke og lave priser på animalske produkter er skyld i, at jordbrugets investeringer faldt markant i 2018.

Tørken gjorde ondt på landmændene sidste år, og den har heller ikke ligefrem sat fut i jordbrugets købelyst.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, hvori det fremgår, at jordbrugets investeringer faldt markant i 2018.

I forhold til året før - 2017 - faldt investeringerne med 15 procent målt i faste priser, altså priser der er renset for inflation.

Faldet skyldes blandt andet, at 2018 var et "skidt år" for landbruget økonomisk set med tørke og lave priser på animalske produkter.

- Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere, skriver Danmarks Statistik.

Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner, hvor eksempelvis investeringerne i svinestalde faldt med 17 procent.

Udviklingen er i tråd med en tendens, som begyndte i 2014. Bortset fra en lille stigning i investeringer fra 2016 til 2017 har kurven været nedadgående.

Sammenlignet med 2013 var jordbrugets investeringer sidste år faldet med over en tredjedel.

Sommeren 2018 var varm, solrig og tør. Tørken var værst i vækstperioden fra maj til juli. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var det i den periode med stor sandsynlighed den tørreste i 99 år.

Den varme og frem for alt meget tørre sommer resulterede i, at høstudbytterne faldt. På grund af efterspørgslen steg salgspriserne på afgrøderne til gengæld og kompenserede dermed for en del af tabet.

Desuden måtte landmændene konstatere faldende priser på animalske produkter, dog var en stigende produktion medvirkende til, at indtægterne ikke faldt tilsvarende.

Jordbrug dækker over landbrug, skovbrug og gartneri.

/ritzau/

Annonce
"Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018" fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce