AARHUS: Mathias Lykkegård skal til at lave armbøjninger og mavebøjninger hjemme på stuegulvet.
Kommunens udendørs fitness-anlæg må han ikke længere træne på.
På grund af smittefaren spændte Mads Møller fra Brd. Møller søndag formiddag rødt og hvidt afspærringsbånd rundt om fitness-maskinerne i det lille anlæg syd for Riis Skov mellem Dronning Margrethes Vej og lystbådehavnen.
- Det er i orden, at de spærret det af. Smittefaren er klart noget, man skal tage meget alvorligt. Det er også derfor, jeg har handsker på, siger Mathias Lykkegård, der blev sidste mand på fitness-anlægget, inden det på et eller andet tidspunkt kan åbne igen.
Mathias Lykkegård studerer lingvistik og er i gang med at skrive speciale, så coronavirus, smittefare og nedlukning af store dele af Danmark er ikke noget, der vender op og ned på hans hverdag.
Man bliver rastløs
- Normalt underviser jeg på en aftenskole to dage om ugen. Den er lukket, så det gør jeg ikke mere. Men jeg synes, at man bliver underligt rastløs. Mere og mere efterhånden som tingene lukkede ned, siger Mads Møller, der ikke har mange mennesker omkring sig i anlægget.
Til trods for, at søndag 22. marts i rigelige mængder byder på den forårssol, vi alle har sukket efter i den lange og plaskvåde vinter, så virker Aarhus så underlig mennesketom.
På Aarhus Ø og i lystbådehavnen er der langt mellem mennesker. Et par af de cityassistenter, Aarhus Kommune har sat til at sikre, at forbuddet mod at samles mere end 10 mennesker, møder vi. Og de ser bestemt ikke ud til at have meget at lave.
Øde på Den Permanente
Den Permanente kan være noget af et fluepapir på en forårsdag. Men ikke i dag.
Ikke denne søndag, men det kan dog skyldes den temmelig kolde og ikke særlig forårsagtige vind, der blæser ind ude fra bugten.
I Skanseparken går et par unge mødre tur med barnevognen. En mand og en kvinde holder i hånd, mens de spadserer gennem parken.
Flere hjorte end mennesker
På en normal forårssøndag ville det vrimle med mennesker i Dyreparken. Og biler er der masser af på parkeringspladsen foran de røde låger.
Men inde i parken er der flere hjorte, end der er mennesker.
- Så må bilerne jo tilhøre folk, der er taget herud for at gå en tur i skoven, siger fotografen.
Formentlig. På en gåtur i skoven kan man jo nemt holde afstand til andre.
Hvilket i øvrigt er noget, de fleste virkelig er begyndt at gøre.
- Vi skal have sol og luft
- Vi mødte et ældre par. Og da vi passerede dem, gik vi i en stor bue uden om. Man vil jo ikke risikere at smitte nogen, siger to unge mænd, der ikke vil have deres navn i avisen.
Dem møder vi på Moesgård Strand. Det eneste sted på vores tur med menneskemængder af betydning.
Der er kø ved ishuset - og vi noterer, at der holdes behørig afstand – og på stierne bliver der løbet, cyklet og gået i et omfang, så det næsten minder om en normal forårsdag.
Og sådan må det være, ifølge Vinni Kaalund, som vi møder nede på strandens sand.
- Når vi ikke kan komme på arbejde, skal vi ud. Vi skal ud at have sol og luft, siger Vinni Kaalund.
