Annonce
Sport

Silkeborg-spiller: Jerndefensiv sikrer FCM guldet

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Silkeborgs Mathias Hebo Rasmussen tror på, at FC Midtjyllands stærke defensiv sikrer klubben mesterskabet.

FC Midtjylland lukker meget få mål ind i Superligaen, og den stærke defensiv gør FCM til klare guldfavorit.

Det mener Silkeborgs midtbanespiller Mathias Hebo Rasmussen, som mandag var med til at tabe 1-2 til FCM.

- Når man har lukket ni mål ind i 18 kampe, har man opskriften på at vinde mesterskaber, og jeg tror også, de tager guldet, siger Hebo.

- Det er et bundsolidt hold og den stærkeste defensiv i Superligaen. De er fysisk stærke og taktisk gode. Alle 11 spillere presser super hårdt og arbejder godt sammen som hold.

- De står godt på banen og er bare et stærkt hold. Man kan kun lette på hatten for dem.

En af de store profiler i FC Midtjyllands defensiv er anfører Erik Sviatchenko.

Han forklarer, at den stærke defensiv giver selvtillid, men vil ikke forsikre, at det også er nok til et mesterskab.

- Statistisk har vi den bedste defensiv, og det er også den følelse, vi har derinde. Jeg er dog endnu ikke klar til at sige, at guldet er vores, det er jeg for ydmyg til.

- Når vi går på banen, har vi en følelse af, at vi ikke lukker mål ind. Det er ikke bare forsvaret og vores målmand, som arbejder for det. Det er alle mand på hele holdet og dermed hele holdets fortjeneste.

- Vi ved, vi nok skal få scoret mål nok til at vinde kampene, når vi maksimalt lukker ét mål ind, og selv om vi har vundet nogle smalle sejre, har alle sejre været fortjente, siger Erik Sviatchenko.

Mens FCM lukker meget få mål ind, kniber det samtidig med at score mange mål i den anden ende, og efter 18 runder har FCM en målscore på 29-9.

Trods FCM’s klare føring i Superligaen, hvor der er syv point ned til nummer to FC København, har seks andre klubber scoret flere mål end FCM.

Ifølge FCM-træner Brian Priske betyder det dog ikke, at hans mandskab spiller forsigtigt.

- Vi er bestemt ikke et defensivt hold. Kigger man vores kampe igennem, har vi i hvert fald siden runde syv, hvor jeg overtog ansvaret, spillet fin offensiv fodbold og skabt godt med chancer og vundet fortjent.

- Vi dominerer på mange parametre, også på evnen til at skabe chancer. Formåede vi ikke at skabe muligheder, ville jeg være bekymret, men det gør vi, siger Priske.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce