Annonce
Kultur

Sissel Kyrkjebø: Var bange for at gå igennem scenegulvet

Sissel Kyrkjebø har en imponerende karriere, hvor hun har sunget med store navne som Placido Domingo og rapperen Warren G. 20. december synger hun på Værket. Foto: Annelene Petersen
Men den norsk/danske sangstjerne med den fløjlsbløde stemme overvandt sin nervøsitet for at stå alene over for et publikum og har for længst sunget sig ind i mange hjerter. Om kort tid tager hun hul på sin omfattende juleturné.

Aarhus: Dybest set er der noget ambivalent over at nyde at stå på den store musikscene og samtidig være ked af at skulle pakke sin kuffert for komme afsted hjemmefra.

Men sådan har Sissel Kyrkjebø det. Hun elsker at stå og synge, men hun elsker også sit hjem. Den daglige rytme. De daglige sysler. Roen. Det simple. Alt det, vi ikke forbinder med en stjerne af hendes kaliber.

- Nej. Jeg er nok ikke så god til at rejse. Til at pakke kufferten. Men når jeg så først står i det, så er det jo pragtfuldt, siger Sissel Kyrkjebø, der må stå klar med kufferterne 17. november, hvor hun indleder sin omfattende juleturné i Teatersalen i Lillestrøm.

Derefter går turen ellers på kryds og tværs af Skandinavien, hvor hun skal give 33 koncerter i tiden frem til 21. december, hvor hun afrunder i Musikhuset i Aarhus.

Herefter handler det for familiemennesket Sissel om at komme hjem til Oslo og krybe ind i hverdagen igen. Og fejre jul med familien og tage det helt roligt.

- Jeg elsker julen. Men har ikke præstationsangst. Det skal være helt slow down. Går rundt i pyjamas til langt op af dagen. Bager kager. Hygger os. Julen er jo forbundet med musik og familie, fortæller hun om den højtid, som hun i mange år har fejret med en turné.

Og det vil hun fortsætte med, så længe hun mener, stemmen og fysikken holder til det.

Annonce

Sissels Jul

Sissel Kyrkjebø tager på juleturné i hele Skandinavien med 33 koncerter.

Den danske turne ser sådan ud:

30. november: Musikhuset Esbjerg.

14. december: MCH Herning Kongrescenter.

15. december: Tinghallen, Viborg.

16. december: Arena Nord, Frederikshavn.

17. december: Aalborghallen.

19. december: Operaen, København.

20. december: Værket, Randers.

21. december: Musikhuset Aarhus.

Pakkerne under juletræet

Forud for turnéen ligger et større arbejde med at sammensætte en koncert.

- Jeg starter fra scratch hver gang. Der skal være mening og sammenhæng i det. Det skal ikke være den samme koncert, jeg bare laver det ene år efter det andet, understreger hun og tilføjer:

- Jeg tilrettelægger altid ud fra den tanke, at min julekoncert er lige som juleaften. Nogle pakker håber man at få. Andre har man ikke ønsket sig, men bliver glad for alligevel. Der er sange, som publikum forventer. Og så er der sange, som de ikke har forventet, men som gerne skulle være en god overraskelse.

Perfektionist

Selv går Sissel nærmest i zen efter en koncert. Der går ikke rock'n'roll i den, når hun forlader scenen. Er ikke typen, der fester igennem til ud på morgenstunden. Og hun går aldrig uforberedt på scenen. Hun forbereder sig mentalt såvel som fysisk hver gang. For kroppen skal være udhvilet.

- Efter en koncert trækker jeg mig tilbage på mit værelse. Så er jeg allerede i gang med at forberede den næste koncert. Lægger mig ned og gennemgår fra punkt til punkt koncerten. Sådan gør jeg hver eneste gang. Og jeg slækker altså ikke på den, selvom det er koncert nummer 30. Den skal være lige så perfekt som de foregående, siger hun og erkender, at på den måde er hun ikke social, når hun tager på turné.

Men det er hun jo alligevel. For det ligger hende meget på sinde, at alle på turné-holdet har det godt. At man kan grine sammen.

- De er nøje udvalgt af mig, siger hun om de seks musikere og de seks i crewet bag artisterne.

- Det er så vigtigt, at vi kan med hinanden, så vi ikke skal bruge kræfter på at være uenige og på den måde dræne hinanden for energi, inden vi går på scenen.

Musikerne har hun håndplukket fra den norske og svenske musikscene, mens pianisten er hentet ind fra USA.

Man mærker tydeligt hendes respekt for faglighed og professionalisme. Intet må overlades til tilfældighederne.Man skal altid gøre sit bedste. I den forbindelse løfter hun sin bedstefar ind i samtalen.

- Han arbejdede som havnearbejder i Bergen. Lossede og lastede skibe. Han var solid og stærk. Og så var han stolt af sit erhverv. Af det arbejde, han udførte. Det der med stoltheden af sit fag er så vigtig, uanset om du er maler eller musiker. Hvis man gør det, fordi andre siger, du skal, så dør det for en. Men hvis det derimod er en indre drivkraft, så holder det, fordi det bliver autentisk.

Sissel Kyrkjebø

Født 24. juni 1969 i Bergen.

Har sunget i kor fra hun var fire år.

Den første solooptræden var i et shoppingcenter i Bergen, da hun var 11 år.

Som 16-årig underholdt hun ved det europæiske melodigrandprix, der blev afviklet i Grieghallen i i hendes fødeby Bergen.

Samme år udkom hendes første album.

Hun har gjort en imponerende karriere, hvor hun har sunget med store stjerner som Placido Domingo og rapperen Warren G.

Hun har sunget et repertoire, der strækker sig fa Schubert over Andrew Lloyd Webber til de store popballader af Abba og Deep Purple.

Blev i 1993 gift med entertaineren Eddie Skoller. Parret har døtrene Ingrid og Sarah.

Parret blev skilt i 2004.

I dag bor Sissel Kyrkjebø i Oslo med sin mand, advokaten Ernst Ravnaas.

Barnestjerne

Det er bestemt også en indre kraft, der i sin tid drev den lille pige fra Bergen ind på musikscenen, hvor hun hurtigt udviklede sig til en verdensstjerne.

Hendes forældre pacede ikke deres lille pige. De syntes, det var hyggeligt, at hun sang i kor. Det startede, da hun var fire år og mor lovede korlederen, at hun nok skulle lære sin lille pige teksterne. Op gennem barndommen har Sissel sunget i kor. Fra hun var 9-16 år sang hun i Bergen Lærerhøjskoles Barnekor, hvor hun virkelig lærte at synge og fik lært den grundlæggende sangteknik. Her blev hun trænet i at lytte til de andre stemmer i koret. Og den disciplin har været til stor hjælp i karrieren.

Men det var barnet selv, der tog initiativ til at træde ind på musikscenen solo. For hun bar på en drøm.

- Det var i sommerferien. Mine bedste veninder var på ferie. Mor og far på arbejde. Jeg kedede mig. Derfor meldte jeg mig til en slags talentkonkurrence i et shoppingcenter i Bergen. Det var sådan helt nede på jorden. Og mine forældre vidste det ikke.

Først da hun spurgte sin mor, om hun ville køre hende ud til centret, fik forældrene vished for, hvad deres 11-årige datter havde gang i.

- Mor ringede til min far på hans arbejde og satte ham ind i sagen. Og han sagde: Jamen kan Sissel synge? På den måde?

Og jo. Eftertiden har vist, at det kunne hans datter.

Det var en skelsættende begivenhed for Sissel, da hun stod og sang i shoppingcentret. Hun husker, hvilken sommerkjole hun havde på. Og at håret var flettet i to fletninger.

Da hun var 13, kom hun med i et ungdomsprogram på norsk tv, hvor hun valgte at synge Barbra Streisand-hittet "Evergreen". Hun kunne ikke engelsk, men sang efter gehør.

Verdensstjernen Sissel Kyrkjebø er familiemenneske, der elsker de daglige sysler derhjemme. Lige nu er hun aktuel med juleturné i hele Skandinavien. Foto: Annelene Petersen

At være som de andre

Året efter blev hun spottet til et syng-med-program på tv. De stod og manglede en sopran. Det blev den helt store chance for pigen fra Vestlandet.

- Det var den gang, der kun var én kanal. Så man risikerede jo at blive eksponeret ret meget. Derfor henvendte tv-folkene sig til mine forældre for at være sikre på, at jeg nu også mentalt kunne tackle det. Hvad de nu nok mente, jeg kunne.

Hun var med i programmet i to år. Så kom det helt store gennembrud.

- Jeg fik tjansen med at synge i pausen i forbindelse med europæisk Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Grieghallen i Bergen.

Så gik det stærkt. Samme år udgav den 16-årige sanglærke fra Bergen sit første album. Karrieren tog fart.

Alligevel valgte hun sideløbende med sin sangkarriere at tage sin studentereksamen. Gymnasiet betød meget for hende. Her kunne hun være sammen med jævnaldrende med de samme sorger og glæder i modsætning til musikscenen, hvor hun altid var omgivet af mennesker, der var meget ældre, end hun var.

- Gymnasiet var et fristed for mig. Jeg var i et miljø, hvor jeg var en blandt mange. Her kunne jeg trække mig tilbage og være som alle mine kammerater. Skolen var en vigtig base for mig, som jeg altid kunne komme hjem til.

Norsk og dansk

Det begyndte at gå stærkt. Pigen fra Vestlandet sang sig ikke bare igennem de norske fjelde, men begyndte også at tage danskerne med storm. Hun var kun 20 år, da hun blev forelsket i entertaineren Eddie Skoller. De to blev gift i 1993 og skilt godt 10 år senere. Parret har to piger, Ingrid og Sarah. Og i de første år efter skilsmissen blev Sissel boende i Danmark, men bor i dag i Oslo med sin mand. Der blev for meget pendlen frem og tilbage.

- Jeg har boet fast i Danmark i 20 år. Det er her, mine piger voksede op. Så jeg betragter også Danmark som mit hjem, som jeg nyder at komme hjem til, smiler hun.

Hun er vild med Vendsyssel. Tversted, hvor hun og Skoller havde sommerhus.

- Der er dejlig højt til loftet og stor natur, siger hun om det nordjyske landskab.

Selvom hun har boet i Danmark længe, taler hun ikke dansk, men klingende norsk.

- Dansk er et svært sprog. Jeg forsøgte mig i starten. Men blev grinet af. Derfor har jeg holdt fast i mit norske.

Til gengæld er hendes døtre to-sprogede. Mor talte norsk til dem, og far talte dansk. De svarede på dansk.

- Den tradition har de fastholdt. Selvom de befinder sig i et selskab udelukkende af nordmænd, så svarer de mig på dansk. For det har de været vant til.

Hun har ikke travlt med finde ud af, hvad de skal være.

- Det finder de selv ud af. Det er netop fascinerende som forældre at stå på sidelinjen og se, hvordan de finder deres vej. De ved, at jeg vil støtte dem i det, de brænder for. Sådan som mine forældre gjorde for mig, siger Sissel Kyrkjebø, der for længst har afmonteret den sceneskræk, hun mærkede, da hun havde sine første solo-optrædender.

- Jeg var skræmt. Troede, jeg ville falde ned igennem scenegulvet, siger verdensstjernen, der har formået at køre en stor sangkarriere parallelt med behovet for at være et meget privat menneske.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce