Annonce
Mad og drikke

Skål i kvindernes vin

Katharina Wechsler begyndte først som 30-årig at uddanne sig til at overtage familiens vingård i Westhofen i Rheinhessen. Siden har hun bevist, at hun har talent for arbejdet. Foto: Weingut Wechsler
I dagens anledning præsenterer vi her en række kvindelige vinmagere og deres produkter.

Normalt skeler vi ikke til kønnet på de vinmagere, som har lavet de vine, der omtales i disse spalter. Det er de samme metoder og principper, som en vinbonde og en vinmager skal forholde sig til i dyrkningen af druer og fremstillingen af vin, uanset om vedkommende er kvinde eller mand eller definerer sig som noget helt tredje.

Men på kvindernes internationale kampdag 8. marts ligger det lige til højrebenet at fremhæve nogle vine, som der står kvinder bag, og som i øvrigt er værd at drikke og rummer en god historie.

Så uden mere indledende snak tager vi proppen af den første flaske. Vi begynder i det hvide hjørne - og hvis du tror, det så er en rigtig “kvindevin”, kan du smide den kliché i skraldespanden sammen med proppen. Katharina Wechsler var 30 år, da hun i 2009 vendte hjem til forældrenes vingård i Westhofen og begyndte at uddanne sig til vinmager, og hun stod i lære hos blandt andre Klaus-Peter Keller. Hans bedste rieslinger rangerer år efter år blandt Tysklands bedste hvidvine, og Katharina Wechsler har taget godt ved lære.

Siden 2017 har hun haft ansvaret for familiens vingård, og den hjemvendte “winzerin” laver vin i en knastør stil, som egner sig til at lagre og ledsage mad.

I modsætning til for eksempel Keller er Weingut Wechsler ikke optaget i Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter (hvor nogle af Tysklands bedste vinproducenter er samlet), men Katharina Wechsler har ikke desto mindre en bid af Kirchspiel-marken i Westhofen.

VDP-medlemmerne må kalde deres vin fra marken “Grosses Gewächs”, svarende til grand cru i Bourgogne - det kan ikke-medlemmer ikke, men druerne vokser jo altså i marken, og Wechslers Kirchspiel er en mulighed for at smage vin fra en god mark til en noget lavere pris end den, som VDP-bønderne forlanger.

Annonce

Dansk rødvin

Så springer vi nordpå, hjem til Danmark og til et af arnestederne for den moderne danske vin (jo, der er blevet dyrket vin i Danmark tidligere, men det er en længere og anden historie).

I 1995 lejede Jens Michael Gundersen en del af en mark ved et gartneri i Avedøre Landsby mellem Hvidovre og Brøndby Strand, hvor han plantede 200 forskellige sorter af vin. Otte år senere havde han et billede af, hvilke sorter der gav de bedste resultater i Danmark, og i december 2003 kom den første årgang af rødvinen Nordlund på markedet.

Jens Michael Gundersen, som er medforfatter til bogen “Vinavl i Danmark”, døde alt for tidligt i april 2018, men Nordlund (og lillebror-vinen Lillelund) produceres stadig.

Siden 2006 har Anne Juel Christensen været vinmager på Dansk Vincenter, som vingården i Avedøre hedder nu. Hun er uddannet ønolog fra det Farmaceutiske Fakultet i Montpellier og har lavet vin i Beaujolais, Champagne og Tokay i Ungarn, før hun flyttede tilbage til Danmark.

I 2015 fik hun selskab af den gartneruddannede Miriam My Sandra Arcerito, som overtog den daglige drift af vingården, der fra 2018 har været certificeret økologisk.

Dansk Vincenter laver også hvidvin, rosé og mousserende vin, men det var Nordlund, som gjorde vingården kendt. Sammensætningen af vinen varierer - i 2018 er den lavet udelukkende på sorten rondo, mens den i 2016 var en blanding af rondo med 20 procent leon millot, castel og regent.

Om vinen lagres på fad eller ståltank afhænger også af årgangen, og i 2016 blev både den almindelige Nordlund og den særlige aftapning “Fad nr. 6” (kun rondo og castel) lagret på egefade.

Kort sagt: Nordlund Fad nr. 6 fra 2016 viser, hvor langt dansk vinproduktion er nået på bare 20 år. Selvom man stadig skal være patriotisk for at vælge en dansk vin, hvis man kun skeler til forholdet mellem pris og kvalitet, er det respektindgydende, hvad de danske vinbønder har formået - og hvad de frivilligt har valgt at bruge år og penge på.

Tysker overleverer i Provence

Fadlagring er der intet af i Corinna Kruse Faravels vinkælder i Lafare få kilometer fra foden af Mont Ventoux.

For selvom hun ikke mener, der kan gives en fast opskrift på at lave god vin, er hun sikker på, at smagen af fad ikke gør vinen bedre. Corinna Kruse Faravel, som egentlig er tysker, men er gift med Thierry Faravel, der er medejer af Domaine La Boïssière i Gigondas, har siden 2004 lavet vin i Ventoux-området i det nordlige Provence. Den første mark, som hun købte for knap 20 år siden, hedder Martinelle, og samme navn pryder hendes vineri.

De to første årgange måtte hun opgive - 2002 var en ringe årgang i det sydlige Rhône, hvor regn og oversvømmelser ødelagde høsten særligt i lavereliggende marker - men siden har hun bevist potentialet i området. Hendes mål er at lave vine, der viser de lokale druers kraft og fyldighed balanceret af friskhed og elegance; i det normalt ret varme område er det ikke så ligetil, som det lyder, men det lykkes faktisk år efter år at skabe en vin, som overleverer, når man skeler til prisen.

Jeg har aldrig prøvet at gemme Martinelle for at smage, hvordan den udvikler sig, men det kunne være interessant at lægge nogle flasker til side i fem år.

Skønlækker pinot noir

Det er rarest ikke at tænke for meget på prisen, hvis du vil skåle for kvinder i vinens verden med et glas af Domaine Drouhins pinot noir fra Dundee Hills i Oregon. Vinmageren er Véronique Drouhin-Boss, datter af Robert Drouhin, som hun lavede sin første årgang sammen med i 1988. Hun styrer stadig vingården i Oregon, og hvis du synes, bourgogne normalt er for dyrt til din pengepung, er der ikke megen hjælp at hente her.

Det er sjældent, vi anmelder vin i denne prisklasse. Men ligesom der skal være plads til at anmelde dyre biler, der kan mere end en fornuftig familiebil i mellemklassen, stræber vi også efter at udvide læsernes referenceramme for, hvor stor en oplevelse det kan være at drikke en vin. Derfor vil vi gerne fremhæve en, der som denne overvælder med skønhed. Og hvis ikke en pinot noir - druen der om nogen er blevet brugt i klicheer, der beskriver vin som kvinder - skulle anmeldes på kvindernes kampdag, hvornår så?

Hvis prisen ikke var en hindring, havde denne skribent ikke noget problem med at drikke vine som denne jævnligt. Men selv med et ærgerligt blik på prisskiltet, der siger 450 kroner for en flaske, må jeg konkludere, at vinen er pengene værd.

Véronique Drouhin gør i øvrigt på en elegant måde op med de traditionelle kønsforestillinger, som stadig findes i dele af vinindustrien - i dette tilfælde den med, at hvidvin er for kvinder, og mænd drikker rødvin.

Hun har opkaldt en af sine chardonnayer efter sin søn, Arthur, og to pinot noirer efter sine døtre, Laurène og Louise.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Åbn butikken og spred glæde i byen

På en køretur gennem en af vore mindre provinsbyer i det skønne forårsvejr, så jeg byens butikker holde åbent for salg. Der var mennesker i gadebilledet, og ved byens største modetøjsbutik gik kunderne ind og ud ad døren. Inde i butikken gik kunderne rundt og udviste hensyntagen til hinanden. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se åbne butikker og glade mennesker i gadebilledet. Der er hos de fleste mennesker behov for at vende tilbage til en problemfri hverdag, og byens butikker er dem, der er bedst til at visualisere positive begivenheder – og en tro på fremtiden. Åbn butikken, og gør kunderne glade. Alle bliver vindere. Byens borgere kan opleve glæden ved at se mennesker i gadebilledet – og åbne butikker. Butikkerne skaber salg og fungerer stadigvæk som arbejdsplads. Byen går fra at være ”død” og mennesketom til atter at være "levende” og aktiv. Er det at udvise dårligt samfundssind at holde sin butik åbent for salg – eller er det sund fornuft? Er det bedre at holde butikkerne lukkede og risikere at gå konkurs i juni måned fremfor at sikre overlevelsen ved at sælge til de kunder, der gerne vil købe? Danskerne kan sagtens tilpasse sig en situation, der gør det nødvendigt at opføre sig på en anden måde end tidligere, og man kan sagtens selv finde ud af at vise det hensyn, der er nødvendigt. Detaillisterne kan sagtens finde ud af at holde deres butikker åbne og samtidig ”hjælpe” kunderne til udvise de nødvendige hensyn. Et nedlukket Danmark over en længere periode fører til en ny ”istid”. De detaillister, der holder deres butikker åbne for salg, gør os alle en stor tjeneste. Glade mennesker i gadebilledet gør hverdagen festligere for alle – derfor er det en god ide at holde butikkerne åbne for salg. At skulle vente hele eller halve år på en normalisering ødelægger alt for den private sektor, og det er jo, når alt kommer til alt, den private sektor, der skaber forudsætningerne, for at Danmark er et velfærdssamfund. Lad os åbne butikkerne og bevise, at vi godt kan tage hensyn til hinanden uden at blive formanet herom af regeringens forskellige ministre. Det danske forår er skønt. Lad os komme ud og nyde det i fulde drag. Lad os få lov til at købe nyt forårstøj til garderoben.

Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Aarhus

Ingen hjælp at hente: Lang næse til kulturens fyrtårne i Aarhus

AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Annonce