Annonce
Debat

Skævvrider manglen på kunstgræsbaner fodbold-Aarhus?

kunstgræsbanerkunstgræsbanegrusbanevandoversvømmelseregnregnvejrfodbold nex

Kunstgræsbaner er en stor mangelvare i Aarhus Kommune. Derfor skal der lyde en stor ros til byrådet for at prioritere området. Der er nemlig opstået en skævvridning mellem klubber, som har kunstgræsbaner, og klubber, der ikke har.

Dette er kommet tydeligt til udtryk de seneste måneder. Regnmængderne har betydet, at vi i Fuglebakken KFUM flere gange har været nødt til at lave et stop for træning og kampe på vores græsbaner og i stedet enten helt aflyse eller træne på grus. Grustræning er ikke befordrende, hvad enten man er 5, 25 eller 55 år. I andre klubber - dem med kunstgræs - bliver der trænet og spillet på livet løs året rundt.

En kunstgræsbane vil have stor betydning for klubben. Kan vi ikke tilbyde ordentlige faciliteter, risikerer vi, at flere af vores dygtige, frivillige trænere og ledere søger mod steder, hvor "græsset" altid er grønt. Vi oplever også en stigende utilfredshed blandt forældrene, fordi vi ikke kan garantere dem, at deres børn kan spille fodbold med vennerne. Begynder vi først at miste medlemmer, risikerer vi at komme ind i en ond cirkel.

Vi er økonomisk afhængige af, at vi har (mange) medlemmer. Et vigende antal medlemmer vil derfor have store konsekvenser for os. Konsekvenser handler ikke kun om det sportslige. Fuglebakken KFUM ligger i Aarhus V med Frydenlund, Bispehaven og Trillegården som nogle af "naboerne". Vi ser os ikke bare som fodboldklub men også som en forening. Desværre forsvinder mange af vores medlemmer om efteråret og vinteren, når den står på grustræning på en enten drivvåd eller stenhård grusbane.

En kunstgræsbane vil derfor gøre en verden til forskel for os og for hele området, da vi så året rundt ville være i kontakt med børnene. Samtidig vil en bane skabe gode muligheder for, at områdets institutioner og foreninger kan bruge den til forskellige aktiviteter. Vi er meget interesserede i at vende blikket ud og byde andre velkomne på vores anlæg på Højlyngen.

Vi mener, at vi i lighed med Gellerup løser en ekstra opgave, som handler om integration af områdets mange børn og unge. En kunstgræsbane på Højlyngen vil give hele området et løft.

Vi sidder ikke bare og venter på, at vi får 'foræret' en kunstgræsbane. Vi er i gang med at spare op, og vi har derfor øremærket en del af medlemmernes kontingent til projektet. Vi barsler også med flere initiativer bl.a. i form af en indsamling og ansøgninger til fonde.

Vi håber, at byrådet vil kigge i vores retning næste gang, der skal tildeles kunstgræsbaner. Det er i hvert fald svært at finde argumenter, som taler imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce