Annonce
Kultur

Skabelse og genskabelse på Bora Bora

Præsten Anne-Mette Gravgaard er blandt de medvirkende i forestillingen "Den 4. Morgen". I forgrunden ses performeren Lisbeth Sonne Andersen. Foto: Convoi Exceptionnel

Forestillingen "Den 4. Morgen" af Signe Klejs og Jon R. Skulberg sætter fokus på det senmoderne menneske. Ingredienserne tæller et videoværk, personlige fortællinger, musik og poesi.

AARHUS: Der er præsten Anne-Mette på 68 år, som har mistet en arm og et ben i en trafikulykke.

Der er transkønnede Malene på 60 år og Finn på 26 år, som er halvt norsk og halvt filippinsk.

Og der er pigerne Alma og Irmelin på henholdsvis 11 og ni år.

Alle optræder de som sig selv i forestillingen "Den 4. Morgen", der har premiere 31. januar på Bora Bora.

Dertil kommer performeren Lisbeth Sonne Andersen, der optræder som et mystisk og gådefuldt væsen.

Skabelse og genskabelse er temaerne i "Den 4. Morgen", der er en blanding af et stemningsmættet videoværk, personlige fortællinger, musik, poesi og koreografi.

Bag konceptet og iscenesættelsen står kunstneren Signe Klejs og den norske scenograf og instruktør Jon R. Skulberg. Førstnævnte vil mange have stiftet bekendtskab med i forbindelse med værket "Hesitation Of Light" - den aktuelle lys-udsmykning af Ringgadebroen.

- Ideen med "Den 4. Morgen" er at gøre status. Vi fik jorden til rådighed; nu forsøger vi at mærke efter, hvordan det egentlig går, siger Signe Klejs.

- For samtidig med, at vi har fået flere og flere muligheder indenfor blandt andet kirurgien, teknologien og videnskaben, er det, som om vores kulturelle rodfæstelse er gået lidt i opløsning.

Annonce

Børn som fortællere

Hvordan kan man se det?

- Når for eksempel den omgivende verden udfordrer os med terror, globalisering og religiøse manifestationer; hvordan er det så, vi føler os herhjemme i Danmark?

- Alle de her ting "trykker" på vores samfund. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer at stå med dét, siger Signe Klejs.

Mens de to børn i forestillingen skiftes til at optræde som en slags fortællere, træder de øvrige medvirkende frem som levende eksempler på de, der har haft menneskelige udfordringer tæt inde på livet i forhold til at skulle genskabe sig.

Enten frivilligt som Malene Andreasen, der for ti år siden fik foretaget en kønsskifteoperation i Thailand. Eller som Anne-Mette Gravgaard, der var ude for en voldsom ulykke og som derefter var tvunget til at finde sig selv igen.

Foruden Finn Adrian Jorkjen, hvis forældre mødtes, da de begge arbejdede på et krydstogtsskib.

- Han har globaliseringen i sig, som Signe Klejs bemærker.

- Og Anne-Mette legemliggør både skabelse og genskabelse, idet hun rummer den tvungne genskabelse i sin krop og skabelsesberetningen, der som præst er en del af hendes stillingsbeskrivelse.

"Den 4. Morgen"

Urpremiere 31. januar klokken 20 på Bora Bora, Valdemarsgade 1.
Herefter kan forestillingen opleves frem til 3. februar.

Koncept og iscenesættelse: Signe Klejs og Jon R. Skulberg.

Medvirkende: Lisbeth Sonne Andersen, Anne-Mette Gravgaard, Malene Andreasen, Finn Adrian Jorkjen, Irmelin Rønsholdt og Alma Stent.

Komponist: Andreas Busk.

Tekst: Anne Helene Guddal.

Producent: Louise Kirkegaard/1:1 Produktion.

Co-produktion mellem Convoi Exceptionnel og Bora Bora.

Læs mere: www.bora-bora.dk

At ændre sin fortælling

Titlen "Den 4. Morgen" refererer til den kristne skabelsesberetning og fortællingen om, hvordan den velkendte verden begyndte.

- Det var dér, Gud fik styr på det med lyset og mørket, himlen, vandet og jorden, siger Signe Klejs.

- Livet var endnu ikke rykket ind, så dette var på en måde scenen, der blev sat for menneskeheden.

- Men det er ikke fordi, vi iscenesætter skabelsesberetningens fjerde dag; det er nærmere døråbningen til vores tema, tilføjer Jon R. Skulberg.

- Nu har vi jo taget hul på det europæiske kulturhovedstadsår med temaet "Rethink", fortsætter Signe Klejs.

- Da Jon og jeg gik i gang med at tale om skabelse og genskabelse, havde vi ikke forestillet os, at det skulle blive en del af 2017-universet. Men der er jo et link, for med forestillingen ønsker vi netop, at folk stopper op og får mulighed for at reflektere.

- Vi synes også, at vi tilfører håb med forestillingen. Vi står med en menneskelighed, der er fyldt med potentiale, hvortil vi siger: Du kan faktisk ændre din fortælling, hvis du vil.

- Ja, det er tilværelsen gentænkt, bemærker Jon R. Skulberg.

Overskyggende fravalg

Når I taler om den enorme udvikling, ser I da nogle minusser?

- Den højere grad af frihed - hvad enten det drejer sig om økonomi eller muligheder i øvrigt gør måske, at man fokuserer mere på det, man ikke vælger fremfor det, man netop gør, siger Jon R. Skulberg.

- Der er en tendens til at fokusere på, at "jeg kunne have læst i København eller Berlin". Eller dem, man ikke var i seng med, og de restauranter, man ikke har fået spist på.

- Jeg tror, at det skaber et unødvendigt pres og forventninger til én selv, at man skal være så lykkelig, siger Jon R. Skulberg.

- Ser vi på medierne, står dommedag jo nærmest konstant for døren, siger Signe Klejs.

- Om så det er Trump eller Brexit; terrorisme eller klimakrise. Jeg tror, at der er en fare for, at vi kommer til at føle os meget skrøbelige og meget alene.

- Her kan vores forestilling pege på: Hvad nu hvis vi begynder at se på hinanden som vi. Som en helhed. Hvis vi begynder at tage ansvar for det, som er skabt her; så kunne det være, at vi kunne ændre noget.

- Mennesker behøver mennesker, siger Jon R. Skulberg.

- Og det tror jeg, at vi kommenterer subtilt i denne forestilling.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce