Annonce
Aarhus

Svindelramt skakforening håber på afdragsordning

Chess House og Aarhus Kommune er blevet ført bag lyset af den tidligere formand, som søgte penge til ét formål, som man ikke mener kan dokumenteres. Arkivfoto
Skakforeningen Chess House agter at betale tilskud tilbage til Aarhus Kommune, fordi pengene ikke er anvendt til det formål, som en tidligere formand havde fået det til.

AARHUS: - Vi har som forening et ansvar og må derfor betale tilskuddet tilbage, selv om vi ikke ved, hvor pengene er blevet af. Men vi håber, at kommunen vil give os en afdragsordning.

Sådan lyder det fra formanden for den svindelramte skakforening Chess House, Thomas Vestergård, efter at foreningen er blevet anmeldt til politiet af Aarhus Kommune for ikke at have anvendt et tilskud på 112.000 kr. til formålet.

Kommunen har ikke set dokumentation for, at et aktivitetstilskud er anvendt til det formål, det er givet. Pengene skulle anvendes til en digital platform med navnet 'JMC' (Junior Master Class), der skulle give skakspillere mulighed for at spille on line.

- Vi har heller aldrig set den platform, så det er pengene ikke gået til, fortæller Thomas Vestergård.

Han frygter, at den tidligere formand for Chess House, Sven Erik Christensen, er løbet med pengene. Samme Sven Erik Christensen blev for nylig dømt ved Landsretten for bedrageri overfor Aarhus Kommune i en anden sag om fusk med tilskudmidler til medarbejdere på efteruddannelse.

Annonce
Sven Erik Christensen kan som tidligere formand for Chess House ikke forstå, at kommunen ikke har bedt om yderligere dokumentation af ham frem for at anmelde foreningen til politiet. Privatfoto

Åbne kort

- Vi havde jo håbet, at kommunen rettede kravet mod Sven Erik Christensen og den tidligere kasserer, for kommunen ved godt, at det ikke er den nuværende bestyrelse, der har gjort noget. Selv om vi synes, det er uretfærdigt, må vi må acceptere, at det er Chess House, der har modtaget tilskuddet, og så er det foreningen, der skal betale pengene tilbage. Vi køber ikke fra ansvaret, siger Thomas Vestergård.

Han håber at få en afdragsordning hos kommunen.

- Vi har i sagen haft en god dialog med kommunen. Det var os, der gjorde kommunen opmærksom på svindlen, og vi har spillet med åbne kort, så jeg håber på forståelse for vores situation. Kommunen kan heller ikke have interesse i, at vi lukker foreningen, for så får den slet ingen penge tilbage, siger Thomas Vestergård.

Ud over kommunen har flere private også fået penge i klemme på grund af svindelsagen.

- En pensionist har 28.000 kr. til gode for varer han har købt til cafeen og en underviser mangler aflønning for cirka 10 timer, fortæller Thomas Vestergård.

Formål forvansket

Århus Stiftstidende talte mandag aften med Sven Erik Christensen.

- Hvis kommunen ikke mener den har fået tilstrækkelig dokumentation, må den jo fortælle mig, hvad det er, den mangler, mener han.

Hvad er de 112.000 kr. da anvendt til?

- De er anvendt til en række arrangementer, bl.a. Aarhus mesterskabet i skak i Dokk1 og fire gange JMC-arrangementer i Chess House. Og så til et it-projekt med integreret online skak. Det brugte vi tredjeparts leverandør til og der har været et online spil, men vi lukkede det ned for fire-fem måneder siden efter projektperioden, fortæller Sven Erik Christensen.

Den nye klubformand Thomas Vestergård har aldrig set det omtalte online spil.

Avisen har læst ansøgningen og afrapporteringen og kan se, at der alene er søgt om penge til en tryg digital platform for børn i Aarhus, men at Sven Erik Christensen afrapporterer til kommunen, at pengene også er gået til en række skakarrangementer.

- Det er jo arrangementer for børn, vi havde afholdt under alle omstændigheder og uden pengene. Og det var den afrapportering, der viste os, at der var noget galt, hvorfor vi kontaktede kommunen, fortæller Thomas Vestergård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce