Annonce
Aarhus

Skal 3.000 borgerstemmer kunne tvinge byrådet til at tage en sag op? Den idé er politikerne ikke heeelt solgt på

Et forbud mod omskæring af raske drengebørn er et af de borgerforslag, der på landsplan har samlet så mange stemmer, at Folketinget blev tvunget til at debattere sagen. På samme måde vil SF og Venstre i Aarhus give borgerne serveretten i forhold til at få emner taget op i byrådssalen. Foto: Ronen Zvulun / Scanpix
Vejen mellem borgere og byråd er allerede kort nok, mener både S, R og K. Ikke desto mindre skal en idé om lokale borgerforslag nu granskes nærmere i Magistraten

AARHUS: Lige som 50.000 borgerstemmer kan bringe en sag til debat i Folketinget, så skal 3.000 underskrifter kunne gøre det samme i Aarhus Byråd.

Det mener Venstre og SF, der sammen har stillet forslag om at indføre borgerforslag i Aarhus.

Onsdag 12. maj var ideen til debat i byrådet, men her var langt fra alle overbeviste om, at muligheden for at stille borgerforslag reelt vil være med til at puste mere liv i det lokale demokrati.

Annonce

- Som politikere er vi allerede nu ikke længere væk end en mail, en sms eller et telefonopkald, og i Konservative får vi løbende input fra borgere, som også bliver omsat til politik. På den måde synes vi ikke, der skal skabes en fortælling om, at der skal 3.000 stemmer til for at få os i tale, sagde Mette Skautrup (K).

- Vi behøver kun én

Hos byrådets største parti gjorde Anders Winnerskjold (S) sig nogle af de samme tanker.

- Vi er ikke sikre på, at forslaget rammer 100 procent plet. Det er altid klogt at høre borgerne, men vi behøver altså ikke 3000 underskrifter, før vi gider se på en sag. Hvis forslaget er godt, så behøver vi kun én, sagde Anders Winnerskjold.


Det her handler jo om at skabe MERE af det gode. Skulle det nu være et problem?

Louise Louring (V), byrådsmedlem


Også Radikale Venstres Mahad Yussuf var skeptisk og mente, at forslaget risikerede at flytte borgerne væk fra den traditionelle partidemokratiske proces.

Dermed var der med 16 ud af byrådets 31 stemmer sådan set ikke flertal for ideen.

Annonce

Forslaget lever endnu

Enhedslisten takkede til gengæld varmt for forslaget.

- Vi kan jo se på borgerforslagene fra Folketinget, at det er noget, der skaber entusiasme. Folk mødes og diskuterer og aftaler at lave borgerforslag. Og hvis det så kommer i Folketinget, så får de relevante sager offentlighed og fokus i pressen. Det her er en rigtig god idé, og vi støtter det varmt, sagde Lone Norlander Smith (EL).

Borgerforslag: Så få klarer sig gennem nåleøjet

  • På Christiansborg har det siden 2018 været muligt at stille borgerforslag.
  • Kun 25 forslag har i skrivende stund klaret sig over de krævede 50.000 stemmer - ud af et samlet antal på 940 forslag.
  • Alle forslag bortset fra to er blevet forkastet af Folketinget.
  • Et af de mest omtalte borgerforslag blev stillet i 2018 og handler om at forbyde omskæring af raske drengebørn.
  • I 2020 viste en Megafonmåling, at hele 86 procent af danskerne går ind for et forbud, men da forslaget kom til debat i Folketinget, slog både statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres Jakob Ellemann-Jensen fast, at de ikke ville pille ved skikken af hensyn til de danske jøder og den kranke skæbne, der overgik dem i forbindelse med Anden Verdenskrig.

Forslagsstiller Louise Louring (V) forstod ikke, hvorfor flere partier forsøgte at gøre det til et spørgsmål om enten/eller:

- Det her handler jo om at skabe mere af det gode (måder at inddrage borgerne på, red.). Skulle det nu være et problem, spurgte hun?

Trods den udbredte skepsis anmodede hendes medforslagsstiller, Thomas Medom (SF), om at få en magistratsbehandling af sagen, så der er den på vej hen nu for at blive debatteret yderligere, hvorefter den på et senere tidspunkt vil vende tilbage til byrådet for endelig afgørelse.

Ud over Venstre, Enhedslisten og SF var også Dansk Folkeparti og løsgængeren Dorthe Borgkvist positive over for forslaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce