Annonce
Aarhus

Skal E45 udvides - og er en ny kattegatbro vigtig? Århus Stiftstidende spørger læserpanelet

AARHUS: Vi har spurgt vores læserpanel om, hvorvidt de synes, E45-motorvejen skal udvides - og om de synes, at det er vigtigt at få etableret en Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland. Læs deres svar herunder.

Annonce

Motorvej E45

Anne Sofie Vejrum. Foto: Axel Schütt

Anne Sofie Vejrum

Jeg kan godt følge argumentet om at udvide E45 med henblik på at mindske kødannelse og dermed gøre transporten til og fra arbejde mere effektiv. Men hvis den kollektive trafik var hurtigere og mere fleksibel, ville jeg selv benytte mig af den i stedet for at tage bilen til og fra arbejde i Aalborg. Derfor så jeg hellere, og særligt for klimaets skyld, at pengene blev anvendt til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv end bilturen.

Niels Busk Sørensen

Der skal investeres kraftigt i E45. For det første på grund af den tiltagende trafik og for det andet på grund af den lange ventetid. Det vil også reducere i antallet af ulykker og forsinkelser. Det er vigtigt at varer og personer kommer hurtigt frem, så der undgås forsinkelser for de erhvervsdrivende. Helst et ekstra spor i hver retning på hele E45.

Hanne Sixhøj

Jeg synes, der først og fremmest skal investeres i kollektiv trafik. Når det er sagt, vil jeg hilse en udvidelse af E45 velkommen, for især i myldretiden er den næsten ufremkommelig. Dels skal lastbilerne kunne komme frem, dels er det jo ikke alle, der kan benytte kollektiv transport til alle formål. Men jeg mener, at den kollektive trafik skal hænge bedre sammen, have bedre dækning og gerne også være billigere. Og så kunne det jo være, at trængslen af privatbiler på motorvejene blev knap så voldsom!

Carsten Meinhardt

At tænke i at udvide E45 er i mit hoved en halvhjertet lappeløsning. Det egentlige problem er jo ikke, at vejen er for smal, men at der er alt for mange biler. I stedet for at investere i udbygning af motorvejsnettet, bør vi investere massivt i effektiv og bæredygtig kollektiv transport, og derigennem reducere privatbilismen.

Marianne Jensen

De seneste år er trafikken blevet meget tæt på denne strækning, med lange bilkøer som resultat. Pendlere og erhvervstransport bliver herved en del forsinket. Og fremtiden bliver nok ikke bedre. Derfor er det en nødvendighed at udvide E45 med flere spor.

Lena Andersen

Min mening er, at det er vigtigt at få E45 udvidet, således at kø-dannelsen undgås og derved nedsætte transporttiden. Regeringen og DF's øremærkning af 110 milliarder til infrastrukturprojekter heriblandt udvidelse af E45 er den rigtige vej at gå.

Kattegat-forbindelsen

Niels Busk Sørensen. Foto: Kim Haugaard

Anne Sofie Vejrum

Grundlæggende mener jeg ikke, at en Kattegatbro er en god idé. Jeg kan sagtens se, at en hurtig adgang fra Aarhus til København vil være en fordel for det danske erhvervsliv. Men broen vil blive en stor byrde for Samsø. Jeg ved fra to af mine nærmeste venner, som bor på Samsø, at de, og rigtig mange andre tilflyttere, netop valgte Samsø som bopæl, fordi de ønskede ro, natur og nærhed - elementer som vil forsvinde med Kattegatbroen. Derfor må alternativer såsom en timemodel mellem Aarhus og København overvejes i stedet.

Niels Busk Sørensen

For mig er en Kattegatbro ikke så vigtig hvis E45 udvides hele vejen. Nu kan vi se hvor lang tid vi har ventet på Femernforbindelsen, som jo skulle have været klar nu. Men skal vi have en Kattegatbro, og det skal vi jo nok på et tidspunkt, så skal den helt klart være med tog. Vi kan jo se allerede nu, hvordan trafikken på skinnerne bliver tættere og tættere.

Hanne Sixhøj

Jo, en Kattegatbro er nok en god ide, hvis der bliver etableret en togbane på den. Jeg mener imidlertid ikke, der skal bruges en masse penge på en sådan bro lige nu, hvor der er hårdt brug for penge til blandt andet sundhedsvæsenet, børn og ældre. Og faktisk er der allerede fine muligheder for at transportere sig mellem landsdelene på acceptabel tid.

Carsten Meinhardt

En Kattagatbro over Samsø forekommer mig at være en udmærket idé, såvel for landet som helhed, som for Samsø. Det skal naturligvis også være en togbro, da det bør have meget høj prioritet at styrke den kollektive transport overalt, hvor det giver mening. En kombineret bil- og togbro over Kattegat, vil antageligt også kunne udfase de ikke særligt miljøvenlige hurtigfærger.

Marianne Jensen

En langvarig proces med endnu mange uafklarede spørgsmål. Blandt andet afventes VVM-undersøgelser, betalingsspørgsmål, og hvad er konsekvensen for for eksempel Samsø? I princippet dog en god ide, men så skal en togbane følge med i planerne. Alternativt har Molslinien foreslået en flydende Kattegatbro.

Lena Andersen

At regeringen og DF har afsat 60 milioner kroner på finansloven i 2019 til forundersøgelse af en ren vejforbindelse eller en kombineret vej- og togforbindelse er en god idé. Jeg vil dog stemme for at det alene bliver en vejforbindelse af rentabilitetshensyn. Det ville være en stor lettelse for Djursland og store dele af Midtjylland at kunne tage denne forbindelse til Sjælland.

FAKTA

  • Der er dagligt trængsel på E45, og det har været et voksende problem de seneste år. Regeringen og DF’s trafikplan vil udvide E45 ved Skander-Vejle-strækningen og fra Aarhus Nord til Randers for at undgå kø og lette trafikken. Der bliver derfor lavet flere spor på strækningerne. Læs mere om det her.
  • Kattegatbroen er en bro mellem Østjylland og Vestsjælland over Kattegat. Formålet er at spare kilometer og tid, når man skal mellem Jylland og Sjælland. Broen er i spil som en ren bilbro, men også hvor der både er plads til biler og samtidig en togbane. Læs mere om det her.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'At lave keramik er et kæmpe univers'

Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Aarhus

Ulovlige overhalinger og al for høj fart: 19-årig mistede kørekortet efter hasarderet kørsel på ringvejen

Annonce