Det er med udsigt til flere ansøgningsrunder om året og tilskud til flere ansøgere, når du efter påske har mulighed for at søge tilskud til boligforbedringer, der sparer energi. Det sker, når Bygningspuljen åbner for ansøgninger 7. april lige efter påske, og på www.sparenergi.dk kan man blive klogere på, hvordan man ansøger.
Egentlig skulle puljen være åbnet i marts, men den blev udsat for at forbedre ansøgnings- og vejledningsmaterialet.
Samtidig er der kommet flere ansøgningsrunder - Energistyrelsen forventer tre i 2021. På den måde skal man ikke vente et helt år, før man kan søge igen, hvis man får afslag.
Med energibesparende boligforbedringer menes blandt andet efterisolering, nye vinduer eller skift af opvarmningsform til for eksempel en varmepumpe.
Mindre satser - flere tilskud
Satserne for tilskud er dog også blevet sat lidt ned, så der er penge til, at flere kan få tilskud.
Baggrunden for ændringerne er, at flere søgte forgæves i efteråret, da de første 245 millioner kroner skulle uddeles. Flere en 19.000 boligejere søgte, men kun 5420 fik tildelt støtte.
Farvel til det gamle oliefyr
I 2012 blev regeringen (Socialdemokraterne, Radikale og SF) enig med Venstre, Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en energiaftale, der løber frem til 2020, og som skulle bidrage til at sænke samfundets samlede energiforbrug, blandt andet ved at udfase olie- og naturgasfyr.
Med 2012-aftalen måtte der ikke længere installeres olie- eller naturgasfyr i nye huse, og fra 1. juli 2016 gjaldt det samme for huse i områder, hvor det var muligt at installere fjernvarme som alternativ.
De 2,3 milliarder kroner, der blev afsat i 2020, skal sætte ekstra skub i danskernes velvilje til at skrotte olie- og gasfyret.
Scroller du videre kan du finde inspiration til alternative varmekilder. Læs om Jens Viktorin, der fik lagt jordvarme til at opvarme sin store bolig, der er en tidligere præstegård, eller om de overvejelser, som ægteparret Gundesen gjorde sig, inden de skiftede oliefyret ud med en luft-til-luft varmepumpe. På Fyn har Christian Hansen anskaffet sig en træpillefyr.
Du kan blandt andet også blive klogere på, hvordan oliefyret har påvirket vores hverdag, hvordan vi arver vores varmevaner fra vores forældre og hvordan jordens indre varme ender i fjernvarmerør og videre ud i radiatoren.
God læselyst.
Jens om jordvarme: - Det er totalt genialt
Da Jens Viktorin købte en tidligere præstegård med oliefyr, var han ikke lang tid om at tage beslutningen om at få lagt jordvarme. Den beslutning er han fuldt ud tilfreds med, for den sparer ham penge og arbejde og giver god klimasamvittighed.
Christian valgte arbejdet og friheden ved et træpillefyr
Da Christian Berg Hansen sidste år flyttede ind i sit 60’er-parcelhus i udkanten af Faaborg, hang et gammelt naturgasfyr på væggen. Det fik han skrottet, og i stedet har han gjort plads til et træpillefyr i husets dobbeltgarage. For ham giver fyret frihed, det er billigt, og så kan han godt lide at fyre med træ.
Karsten skrottede oliefyret og fik luft-til-vand varmepumpe
I knap 24 år var det et gammelt oliefyr, der stod for opvarmning af Karsten og Anne-Marie Gundesens hjem. Da fyret skulle udskiftes, faldt valget på en luft til vand-varmepumpe, der er i stand til at suge varme ud af luften. Et valg, der har opfyldt ægteparrets behov for varme i deres 130 kvadratmeter store murstenshus.
Fordele og ulemper ved jordvarme: Kræver plads, men giver besparelse på varmeregningen
Jordvarme er en dyr investering, men giver på sigt væsentlige besparelser på varmeregningen. Varmekilden kræver dog, at man har plads til at grave slanger ned i jorden. DTU-professor Brian Elmegaard opridser fordele og ulemper.
Hvad skal du vælge, når oliefyret skal skrottes: Træpillefyr giver billig varme, men er måske på vej ud i kulden
Når oliefyret skal skiftes ud, er træpillefyr og de såkaldte kombifyr mulige erstatninger. Fyrene er billige i drift og kan opvarme et stort areal. Her fortæller Tue Patursson, fagekspert ved Videncentret Bolius, hvad du skal vide, før du anskaffer dig et træpillefyr.
Hjælp, mit oliefyr skal skrottes – centerleder for Energibesparelser i Bygninger tager dig i hånden
Vagn Holk Lauridsen er centerleder for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Tag med ham på en gennemgang af de alternative varmekilder, som fremtiden byder på.
Geotermi er en rejse fra jordens kerne til radiatoren
Dyb geotermi er betegnelsen for at hente varme fra jordens indre, som kan ledes videre ud gennem fjernvarmenetværket og opvarme danske hjem. Geotermisk energi er både en miljøvenlig og vedvarende energiform. Og et alternativ til biomasse, men det er ikke uden udfordringer at hente varmen op.
Hvordan vælger du den rigtige varmepumpe?: Energistyrelsen giver overblik
Overordnet set findes der fem forskellige typer varmepumper på det danske marked. Nogle fungerer som primær varmekilde, mens andre egner sig bedre som supplement. Energistyrelsen har lavet en oversigt med kriterier.
Fyrer du for gråspurvene? Få gode råd til renoveringer med et energitjek
Det er ikke kun det skrottede oliefyr og dets erstatning, man som privat boligejer kan søge om tilskud til. Med et energitjek kan du få renoveringsrådgivning og hjælp til at søge tilskud til renoveringerne.
Tager du uldsokker på eller skruer op for varmen: Vores varmevaner er noget, vi arver
Hvor stammer vores vaner fra, når det kommer til vores varmeforbrug? Det har sociolog Anders Rhiger Hansen undersøgt i en ph.d.-afhandling, der peger på, at vores varmevaner i høj grad er noget, vi lærer i barndommen.
Dansk Ejendomsmæglerforening: Energiforbedring af boligen er en fordel
Både for køber og sælger er det ifølge Danske Ejendomsmæglerforening en fordel, at en bolig har en moderne og energivenlig varmekilde. For sælgeren, fordi man kan sætte prisen højere, og for køberen, fordi man kan få et mere attraktivt lån i banken.
Oliefyret ændrede danskernes hverdag
Oliefyrets levetid har længe været ved at brænde ud, og om 10 år er dets fyrige storhedstid for alvor slukket, hvis regeringens udfasning går efter planen. Alligevel har vi meget at være det forurenende fyr taknemmelig for. Det har formet velfærdssamfundet og danskernes dagligdag. - Det er en forrygende historie om, hvordan oliefyret erobrerede de danske hjem på kort tid, fortæller lektor Mogens Rüdiger, der selv har levet et liv med både koks og central- og fjernvarme.
Fra skrald til varme: Fjernvarmens vej fra kraftvarmeværk til radiator
Sønderborg Kommune vil være CO2-neutral om otte år, og på Sønderborg Varme er der flere initiativer i gang for at omstille til grøn fjernvarme. Varmen kommer fra flis, solceller og biomasse, men det er indtil videre hovedsageligt affald, der bliver omsat til varme på kraftvarmeværket ved Vestermark. Halvdelen af værket er dedikeret til at rense røgen fra afbrændingen. En teknisk proces, der kan give de flestes hjerneceller kamp til stregen. Men ikke hos Tue Gejl Christensen, der er teknisk chef på Sønderborg Varme. Han har været med til at bygge anlægget, og så er han selvudnævnt kraftvarmeværknørd.
Gode råd: Spar på varme, penge og CO2-samvittighed
Spar på det varme vand og daglig udluftning er et par gode råd til at spare på varmen fra Energistyrelsen.
