Annonce
Aarhus

Skal vi have en etape 2 af letbanen? Århus Stiftstidende spørger læserpanelet

AARHUS: Vi har spurgt vores læserpanel om, hvorvidt de synes, der skal etableres en etape 2 af letbanen i Aarhus.

Læs deres svar herunder.

Annonce

FAKTA

  • Togfonden indebar et forslag om en såkaldt timemodel, som kort fortalt betyder, at der kun skulle være en times rejsetid mellem landets største byer. Lokalt i Østjylland indbefatter det en ny højhastigheds-jernbane fra Hasselager over Solbjerg og ned til Hovedgård. Læs mere om det her.
  • Letbanens etape 2 kommer til at bestå af tre delprojekter: En letbanelinje til Aarhus Ø, en linje til Brabrand og en linje mellem Lisbjergskolen og Hinnerup. Kommunen har finansieret sin del, men mangler statstilskud for at den kan realiseres. Læs mere om det her.

Anne Sofie Vejrum

Jeg synes helt klart, at staten skal investere i flere etaper af letbanen i Aarhus. Min oplevelse med letbanen har indtil videre været god. Letbanen er tidsmæssigt langt mere pålidelig end busserne, og rejsetiden er kortere.

Jeg tror derfor på, at flere etaper vil give endnu flere pendlere et mere effektivt og tilgængeligt trafiksystem, som er et reelt alternativ til bilturen til og fra arbejde, og som derfor også vil mindske de lange bilkøer i myldretiden.

Niels Busk Sørensen

Jeg mener ikke, staten skal bruge flere penge på letbanen i Aarhus.

Aalborg skal vel også have letbane på et tidspunkt, og de skal vel også have penge. I øvrigt mener jeg at etape 2 i Aarhus skal droppes helt. Det vil kræve mange nedrivninger af huse at skulle etablere etape 2. Og det er jo just ikke et kønt syn med alle de master med køreledninger.

Anne Sofie Vejrum. Foto: Axel Schütt

Hanne Sixhøj

Jeg synes - som tidligere nævnt - at der først og fremmest skal investeres i kollektiv trafik - både med hensyn til en bedre dækning og lavere priser.

Jeg er derfor tilhænger af, at letbanen udvides med flere strækninger, og jeg ser også gerne dækningen af by- og regionalbusser forbedret betydeligt.

Niels Busk Sørensen. Foto: Kim Haugaard

Carsten Meinhardt

Ethvert skridt i retning af at styrke den kollektive transport, er et rigtigt skridt; således også letbanens etape 2.

Det gælder for hele landet, som for Aarhus, og naturligvis er det en statslig opgave at bidrage til den udvikling. Desværre har hele forløbet omkring etablering af etape 1 været noget dilettantisk klummer, men lad os nu håbe, at det går bedre med etape 2.

Hanne Sixhøj. Foto: Flemming Krogh

Marianne Jensen

Lyder umiddelbart som en dyr og besværlig udbygning af den kollektive trafik.

Såvel selve banen som omgivelserne. Visuelt gør masterne det heller ikke kønnere. Alternative muligheder (BRT busser, letbanering) fortjener at blive undersøgt nærmere i forhold til fordele/ulemper.

Gennemføres etape 2 som letbane, skal staten yde mere end hidtil.

Carsten Meinhardt. Foto: Jens Thaysen

Lena Andersen

inden staten skal investere i etape 2 er min holdning, at den eksisterende letbanestrækning først skal køre planmæssigt - jeg tænker specielt på den sidst nye strækning fra Aarhus til Grenaa.

Man skulle også undersøge alternative løsninger som BRT busser, der ville være billigere i anlægsomkostninger, idet der jo ikke skal lægges skinner.

Og driftsmæssigt må der hentes erfaringer, når BRT-ordningen kommer til at køre i Aalborg.

Marianne Jensen. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce