Annonce
Kultur

"Skam" overbeviste anmelderne

De københavnske anmeldere var overvejende positive, da teaterudgaven af den norske tv-serie "Skam 1" havde premiere i september 2017.

ANMELDELSER: Tirsdag 6. november har Aveny-T's teaterudgave af "Skam" jysk premiere i Musikhuset Aarhus, som det eneste sted uden for København.

Transformationen fra tv til teater blev positivt modtaget af de danske anmeldere.

- Det er pokkers godt ungdomsteater - for alle aldre, lød det efter premieren i 2017 fra Jyllands Postens anmelder, Henrik Lyding, som gav forestillingen fem stjerner ud af seks mulige.

Positive anmeldelser er måske ikke det Ekstra Bladet er mest kendt for, men bladets anmelder Henrik Queitsch, svingede sig også op på fem stjerner:

- Hvad enten I har set serien eller ej. Man behøver ikke engang være ung. Bare man har været det engang, vil man kunne finde noget at spejle sig - eller den man engang var - i her, skrev han begejstret.

BT's anmelder, Fie West Madsen, vendte også tomlen op ad og kvitterede med fem stjerner:

- "Skam" som teater er så forbandet godt, at man skulle tro, det var løgn, lød det.

Berlingske Tidendes Jacob Steen Olsen, var også med på de fem stjerner og skrev:

- Missionen lykkes: De unge kan roligt overføre deres kærlighed til kultserien "Skam" til den fremragende teaterversion på Aveny-T.

Til gengæld var der kun tre stjerner at hente fra Politiken, der skrev:

- Teaterversionen føles som en lidt flad kopi. Der er farver og fart, men inderligheden er tabt.

I Information var begejstringen også til at overse. Avisen uddeler ikke stjerner, men anmelder Lone Nikolajsen skrev:

- Teaterforestillingen "Skam" er ikke i sig selv nogen stor kunstnerisk præstation. Snarere var det som at se et coverband, der godt ved, at dets job ikke er at overrumple publikum, men at minde det om deres helte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Bilbrande og skolevold - berøringsangsten florerer stadig

Hvad er oppe i tiden? Klimaet selvfølgelig og den stigende CO2-udledning. Ganske berettiget, for en stor trussel hænger over hovedet på os alle sammen. Men livet går alligevel videre hernede på Jorden. Helt hernede på Jorden, hvor vi små mennesker bokser med andre ting - som bilbrande, videoovervågning og nu trusler og vold mod de ansatte i skolerne. I denne avis gættes der på, at bilbrandene er en følge af narkokrig, forsikringssvindel og leasede biler, der futtes af. Hvorfor i alverden skulle der pludselig være et sådant boom i forsikringssvindel og afbrændte leasede biler? Nej, mit gæt er, at bilerne futtes af af utilpassede unge, der ikke har noget fornuftigt at tage sig til, og som er irriterede på det samfund, de er blevet anbragt i. I Århus Stiftstidende har vi kunnet se kort over, hvor bilbrandene har fundet sted, og dagen efter var der en oversigt over, hvilke skoler der er mest belastet af trusler og vold. Med enkelte undtagelser ligger de voldsplagede skoler i de samme kvarterer, som plages af bilbrande. Jeg siger ikke, det er skolebørn, der sætter ild på; men hvad laver disse truende og voldelige børn, når de kommer ud af skolen? Kragelundskolen er dydsmønsteret, og her fortæller skoleleder Lene Mols, at det skyldes, den ligger i et højindkomstområde med resourcestærke forældre. Men avisen skriver intet om, hvem der bor i områderne med bilbrande og voldsplagede skoler. Berøringsangsten florerer altså stadigvæk. Sørgeligt og aldeles ødelæggende for, at problemerne kan løses. På samme hammel kan vi vel trække diskussionen om øget videoovervågning, hvor Enhedslisten vanen tro taler om et overvågningssamfund, nu godt fulgt godt op af Radikale Venstre, der ved valget fik en ny og stor tilstrømning fra netop disse kvarterer. Jo, jo – tingene hænger skam sammen.

Annonce