Annonce
Debat

Skamfølelse: I dag dør et lille menneske af corona

"Mit hjerte græder for den familie, der i dag må sige farvel til et familiemedlem efter en juleaften, hvor der blev udvekslet mere end glade smil og gode gaver. Om lidt er hun borte, og selv om protestantismen er befriet for begreber som skyld og skam, sidder en enkelt tilbage med netop disse følelser", skriver Annette Barsøe Kjærgaard. Foto: Helle Køhler Holm
Annonce

DEBAT: I dag dør et lille menneske af corona. Bevares, hun er gammel, og hvis ikke man dør af det ene i den alder, dør man jo af det andet. Men nej, sådan forholder det sig ikke… for problemet med corona i denne tid er, at vi ved, hvorfra det kommer. Vi er sammen med så få, at vi som oftest nemt kan udregne, hvem der gav os smitten.

Mit hjerte græder for den familie, der i dag må sige farvel til et familiemedlem efter en juleaften, hvor der blev udvekslet mere end glade smil og gode gaver. Om lidt er hun borte, og selv om protestantismen er befriet for begreber som skyld og skam, sidder en enkelt tilbage med netop disse følelser.


I dag dør et menneske af corona. Det er så tragisk og på en gang både ingens og alles skyld. Men lad os tale åbent om skammen over smitten i erkendelse af, at den repræsenterer essensen i det at være menneske.


At vi ikke taler om begreberne, får dem jo ikke til at forsvinde. Coronaskam er et reelt fænomen og behandles alvorligt af landets psykologer. Coronaskam opstår, når vi opdager, at vi er smittet med corona, og følelserne får fylde i bekymringer og efterrationaliseringer, hvor vi for vores indre gennemgår forløb og hændelser i en ængstelig søgen efter, hvem vi kan have smittet undervejs.

Og i dette tilfælde var det så et nærtstående familiemedlem. Det er så tragisk, som noget kan være.

"Det er ingens skyld, det kunne have været hvem som helst af os", siger vi til hinanden, og alligevel er der præcis én, der føler sig skyldig. Et menneske, der ængsteligt og skamfuldt har efterrationaliseret natten væk, og som møder op til begravelsen med bøjet hoved. Det menneske skylder vi et ekstraordinært kram.

Livet er summen af det, vi gør mod andre, og det, de gør mod os; kun sjældent er en hændelse uforklarlig eller ude af vores hænder. Men netop corona er måske et af de fænomener, som kan føles helt ude af menneskelig kontrol. Trods kviktest og håndsprit bliver vi smittet i et væk. Og ad den vej kan vi ramme de mennesker, vi mest af alt ønsker at beskytte. Fordi de er vores allerkæreste, allernærmeste; dem, vi vælger at være sammen med, når alt andet og alle andre er skrællet bort.

I dag dør et menneske af corona. Det er så tragisk og på en gang både ingens og alles skyld. Men lad os tale åbent om skammen over smitten i erkendelse af, at den repræsenterer essensen i det at være menneske.

Æret være dit minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Høj hastighed, ulovlige overhalinger, venstre om helleanlæg og kørsel over for rødt: - Vi ser det hele, siger politikommissær

Coronavirus

Live:  Falck lukker sine lyntestcentre fra februar

AGF

Cheftræneren råbte og sparkede til tingene: Så ingen grund til, at AGF skulle tabe til mestrene

Aarhus For abonnenter

Bilist på flugt mejede kvinde ned: Hvornår skal politiet forfølge bilister, der stikker af?

Annonce