Annonce
Aarhus

Skandale-afdeling spandt guld på gødning til boldbaner

Natur og Vejservice har i årevis overfaktureret gødningsforbruget, når der blev sendt regninger for pasningen af kommunens boldbaner. Nu skal Natur og Vejservice betale en halv mio. kr. tilbage til kommunens Sport og Fritid, der står for boldbanerne.Arkivfoto: Thomas Nielsen-Grøn

Kommunens Natur og Vejservice overfakturerede i årevis, hvor meget gødning den brugte på kommunens fodboldbaner. Nu skal Natur og Vejservise betale en halv mio. kr. tilbage til Sport og Fritid

AARHUS: Skeletterne vælter fortsat ud af skabene hos det kommunale Natur og Vejservice, der har været centrum for den store skandalesag i Teknik og Miljø. En sag der kostede topchef Claus Pedersen såvel bortvisning som en politianmeldelse for blandt andet af have modtaget bestikkelse - og som også kostede direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, jobbet.

Senest viser det sig, at Natur og Vejservice gennem en årrække uretmæssigt har malket en anden kommunal afdeling, Sport og Fritid, for penge.

Natur og Vejservice har tidligere vundet opgaven med at passe og pleje de kommunale boldbaner til aftalte priser. Men priserne har åbenbart ikke været høje nok. I hvert fald har Natur og Vejservice skrevet mere på regningerne, end den kommunale entreprenørafdeling har leveret.

Annonce

- Natur og Vejservice skal betale en lille halv mio. kr. tilbage til Sport og Fritid, fordi man i perioden fra 2011 til og med 2015 har overfaktureret forbruget af gødning til boldbanerne

Tyge Wanstrup, chef for Center for Byens Anvendelse

463.000 kr. retur

- Natur og Vejservice skal betale en lille halv mio. kr. - 463.000 kr. helt præcist - tilbage til Sport og Fritid, fordi man i perioden fra 2011 til og med 2015 har overfaktureret forbruget af gødning til boldbanerne, siger Tyge Wanstrup, der er chef for Center for Byens Anvendelse, som Natur og Vejservice er en del af.

Han ønsker ikke at uddybe, hvordan man har fundet frem til overfaktureringen, og har ingen kommentarer til, om Natur og Vejservice kan have overfaktureret andre steder end på boldbanerne og på den måde have malket andre afdelinger i kommunen også.

- Hver gang, vi bliver bekendt med, at der kan være noget, får vi det undersøgt og orienterer efterfølgende såvel rådmanden som byrådets tekniske udvalg, siger Tyge Wanstrup.

Flere mulige sager

Avisen er bekendt med, at kommunen tidligere har modtaget oplysninger fra en forhenværende medarbejder i Natur og Vejservice, der indikerer, at det ikke kun er på gødningen, der kan være blevet overfaktureret.

Det har ikke været muligt at træffe hverken stadsdirektør Niels Højberg, fungerede direktør for Teknik og Miljø, Erik Møberg, eller rådmand Bünyamin Simsek for en kommentar til gødningssagen og til, hvad der er kommet ud af undersøgelserne af den tidligere medarbejders oplysninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce