Annonce
Sport

Skanderborg Håndbold vil have point og stabilt forsvarsspil med hjem fra Lemvig

Kampen i Lemvig har to fokuspunkter for Nick Rasmussen. Arkivfoto: Ole Nielsen

Det handler om point og stabilitet i forsvaret, når Skanderborg Håndbold søndag tager til Lemvig, i jagten på holdets første sejr i sæsonen.

HÅNDBOLD: For cheftræneren for Skanderborg Håndbolds bedste herrehold, Nick Rasmussen, handler søndagens kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold om to ting. For det første skal de have point på tavlen. For det andet skal defensiven stabiliseres.

Skanderborg Håndbold har endnu deres første point i ligaen til gode. De har mødt Aalborg Håndbold og TTH Holstebro. De blev henholdsvis nummer fire og fem i den seneste sæson, så det de grønne fra fælleden, der i den seneste sæson sluttede på en 12.- plads har haft deres sag for.

Søndag møder de så oprykkerne fra Lemvig på udebane. Og i det opgør, skal Skanderborg gerne have point.

- Vi vil gerne på tavlen og få nogle point, siger Nick Rasmussen.

- Men jeg har det egentlig grundlæggende sådan, at jeg er ligeglad, hvem vi får point mod. Jeg tror, at vi har chancer for at få point mod mange hold, uagtet om det er mod Lemvig eller Skjern, der umiddelbart kommer fra hver sin ende af rækken. Generelt er det bare vigtigt at få point. Det er vigtigt hver gang, uddyber han.

Men så var der også den anden ting. Det med forsvaret. De skal se, hvor deres defensiv egentlig står i forhold til de andre hold i rækken.

- Det er vigtigt for os at se, om kampen mod Aalborg (deres seneste kamp red.) viste at vores forsvar er ved at være stabiliseret. Vi har haft en god opstart, der kulminerede med en god kamp mod Skjern (i pokalen, red.). Så kom vi ud at svømme oppe i Holstebro (Skanderborg tabte 37-30 red.), men jeg synes så vi fik rebet sejlene mod Aalborg. Så det handler om at se om vores defensiv er på vej i den rigtige retning, siger Nick Rasmussen.

Skanderborg Håndbold møder Lemvig-Thyborøn Håndbold i Lemvigs Idræts- og Kulturcenter søndag 16.00

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce