Annonce
Håndbold

Efter dramatisk kamp: Skanderborg nappede billetten i overtid

Jublen var stor i Skanderborg-lejren, da finalebilletten var i hus. Foto: Ole Nielsen
Skanderborg og Århus Håndbold måtte ud i overtid for at finde en vinder i lørdagens første semifinale i Final Four.

HÅNDBOLD: Det er sjældent kedeligt, når de to lokale klubber i herreligaen krydser klinger.

Lørdag eftermiddag var duellen mellem Skanderborg og Århus Håndbold rykket til Herning i Jyske Bank Boxen og præmien en billet i årets pokalfinale.

En kamp, der indeholdt alle ingredienserne til en god dyst. Fart, intensitet og ikke mindst fight. Sidste element kom især til udtryk hos det århusianske hold, der længe så ud til at være nede i posen, men fik slidt sig tilbage i opgøret og fik sendt kampen ud i overtid på en scoring af Sebastian Henneberg med 20 sekunder tilbage på haluret.

Sikke et drama.

Skanderborg tog den dog til sidst 34-33.

En udvikling, der var svær at spå om ved pausen, hvor sæsonens positive overraskelse fra Skanderborg kørte på i velkendt stil og havde langt nemmere ved at komme til scoring end sin direkte modstander, som ofte må ty til syv mod seks for at vinde vej gennem en solid Skanderborg defensiv.

- Det er bare kampen. Vi vidste, hvad der var på spil og blev måske lidt nervøse. I en semifinale kan du godt blive lidt bange for at vinde. Det bliver noget helt andet i morgen(søndag), fordi alle er trætte og der giver du den bare, hvad du har. I en semifinale er det fiasko eller succes. I en finale er der nærmest succes for begge hold, for du er sikret noget metal. Det tror jeg også vil spille ind, sagde Cornelius Kragh efter billetten var i hus.

- Vores start var fantastisk. Fed indstilling og fede tilskuere. Jeg kunne nærmest kun høre dem derinde. Vi gav så meget fysik og tæsk, og det gjorde Århus også, så der var bare en fed linje. Det er sådan, det er sjovest at spille. Det er klart det hårdeste, men også sjovest, når du får lov til at give og tage.

Annonce

Semifinale, Final Four

Århus Håndbold - Skanderborg Håndbold 33-34 - ordinær kamp endte 30-30 efter 14-17 ved pausen.

Århus Håndbold: Sebastian Henneberg 7, Jonas Langerhuus 5, Nikolaj Læsø 4, Anders Kragh Martinusen 4, Tobias Torpegaard Møller 4(3), Mads Peter Lønborg 3, Torben Petersen 3, Besard Hakaj 3

Skanderborg Håndbold: Marcus Mørk 9, Cornelius Kragh 6, Lars Skaarup 5, Morten Balling 4, Jonas Samuelsson 4, Mads Kalstrup 2, Nikolaj A. Nielsen 2, Morten Kirk Olesen 1, Mathias Bitsch 1

Stillingen undervejs: 0-4, 4-5, 4-8, 8-10, 12-12, 14-15, 14-17, 18-20, 20-25, 24-27, 27-28, 30-30, 32-30, 32-32, 33-34

Udvisninger: Århus Håndbold 3, Skanderborg Håndbold 4

Henneberg huggede til udligning

De til dagen hvidklædte Skanderborg-folk var i det meste af kampen i førersædet og lignede en vinder i den ordinære kamp, men henimod slutningen af opgøret blev de orangeklædte belønnet for deres fight og kom tilbage efter et par gode redninger fra keeper Jens Fredsgaard, som for alvor stemplede ind, da det var nødvendigt.

Med Sebastian Hennebergs scoring til 30-30 blev kampen sendt ud i forlænget spilletid. En ekstra omgang, som århusianernes kom bedst ind i. To scoringer i træk sendte dem på 32-30, men netop som det kørte, væltede læsset, da der blev lavet en forkert indskiftning, hvilket kostede en udvisning til bænken og måske finalebilletten.

En mand i overtal kom Skanderborg nemlig tilbage på 32-32 efter de første fem minutter, og da de sidste minutter skulle spilles, så var de hvidklædte igen bedst rullende og udnyttede, at Erik Veje igen fandt det nødvendigt at eksperimentere med en høj mand i midten af forsvaret. Ren guf for folk med hurtige fødder, som eksempelvis Marcus Mørk, der kunne lægge sit tryk eller sende et skud afsted.

Først lagde han presset til Morten Ballings scoring til 33-32 og med kampens sidste mål var det netop Marcus Mørk, der bankede finalebilletten til Skanderborg med sin scoring til 34-33. Den niende i semifinalen.

Århus havde muligheden til allersidst, men kunne ikke finde vej til målet. I stedet kunne Skanderborg spillerne bryde ud i jubel, da det sidste århusianske forsøg endte i paraderne efter tid.

- Jeg havde glemt de havde skiftet forkert ud, men det sker bare. Et nederlag ville have været ubærlig, men vi må sige, at Marcus Mørk var fantastisk for os i dag. Vi gik åbenlyst efter at sætte ham op, fordi han havde tur i den. Det vidner også om karakter, at vi formår at komme tilbage igen i overtiden. De lavede en fejl, men vi tog også muligheden og slog ned på det. Det er det, som de gode hold gør, sagde Cornelius Kragh.

Cheftræner Nick Rasmussen var også lettet efter sejren kom i hus.

- Vi dækkede rigtigt godt, men vi ikke profiteret af vores forsvarsspil. Vi stod alt for meget dernede. Der blev vel hævet for passivt spil et hav af gange i den kamp. I elitesport er det tæt og de små marginaler afgør tingene, men det havde været meget ærgerligt, hvis vi ikke havde nappet den. Vi kunne jo have lukket den ved 30-29, hvor vi smed bolden ved siden af et tomt mål, sagde Nick Rasmussen, der roste sin modstander for at blive ved.

- Cadeau til Århus der bed sig fast i røven og det lykkedes de jo med og kom i omkamp. Det var håndbold, når det er bedst. Dramatik, spænding og flotte mål i en fantastisk kulisse, sagde Skanderborg-chefen.

Skanderborg møder søndag Aalborg Håndbold i finalen efter nordjyderne vandt deres semifinale over Bjerringbro-Silkeborg 28-27.

Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce