Annonce
Danmark

Skat undlod opfølgning på problemer med udenlandske aktionærer

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Advarsler om problemet med udenlandske aktionærers refusioner for udbytteskat blev fjernet fra opfølgning.

I 2010 blev Skats manglende kontrol med refusioner af udbytteskat til udenlandske aktionærer blotlagt i en rapport fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR).

Men da Skat skulle løse problemet, blev den del, der omhandlede kontrol med udenlandske aktionærer, fjernet fra arbejdet med at løse problemerne.

Refusion til udenlandske aktionærer for deres udbytteskat blev senere ifølge myndighederne hovedkilden til systematisk svindel for 12,7 milliarder kroner i årene 2013 til 2015.

I dag undersøger en kommission, hvordan det kunne gå til. Under tirsdagens afhøringer for den kommission blev det behandlet, hvordan advarslen fra 2010 blev overhørt.

Efter SIR-rapporten i 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Men selv om rapporten pegede på, at der skulle findes en løsning, blev en løsning for de udenlandske aktionærer pillet ud af arbejdsgruppens opgaver i marts 2011.

I en mail fra Lars Nørding, der var skattedirektør for afdelingen Regnskab i Skat, stod der:

- Jeg har trukket det udenlandske element ud i den fil, jeg har sendt til Jens (tidligere direktør for inddrivelse Jens Sørensen, red.).

Filen var en liste over de problemer, som en arbejdsgruppe i Skat skulle finde løsninger på. Jens Sørensen var den direktør på ledelsesniveau, der var ansvarlig for gruppens arbejde.

Beslutningen om at fjerne problemet med at kontrollere ansøgningerne fra udlandet skyldes blandt andet, at der i nogle lag i Skat var tiltro til et projekt i handelsorganisationen OECD ved navn Trace.

Projektet skulle lukke det hul i kontrollen med udenlandske aktionærer, der krævede at få refunderet udbytteskat for aktier, som ingen førte kontrol med, om de ejede.

I den arbejdsgruppe, der skulle følge op på advarslerne fra SIR-rapporten fra 2010, vidste man godt, at projektet i OECD ikke kunne løse problemerne.

Det forklarede tidligere chef for det kontor, der håndterede udbytteskat, Lisbeth Rømer tirsdag for kommissionen.

Hun forklarede desuden, at det havde lange udsigter med en løsning fra OECD. Det gav hun efter eget udsagn også udtryk for til sine chefer:

- Det ser meget vanskeligt ud med OECD. Og vi kan ikke bare blive ved med at sidde med en åben pengekasse, erindrede hun at have fortalt.

Men ingen løsning blev fundet. Og i årene 2013 til 2015 formoder skattemyndighederne, at udenlandske aktionærer spillede en hovedrolle i at snyde staten for 12,7 milliarder kroner gennem refusion med udbytteskat.

Onsdag får kommissionen Lars Nørdings udlægning, når han skal afgive forklaring for kommissionen for anden gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce