Annonce
Alarm 112

Skattedirektør afviser kendskab til nye svindelsager

Med tusindvis af ansatte er det umuligt at sikre sig 100 procent mod misbrug, lyder det fra Skattestyrelsen.

Var sagerne opstået i dag, var offentligheden blevet orienteret om dem. For der er kommet større bevågenhed om svindel i offentligt regi.

Det siger direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard om to sager om mulig svindel blandt skattevæsnets medarbejdere.

Sagerne førte for flere år siden - i henholdsvis 2015 og 2017 - til bortvisning og politianmeldelse af to medarbejdere. Men først onsdag er sagerne kommet til offentlighedens kendskab.

- I øjeblikket er bevågenheden på det her område skærpet.

- Hvis det havde været i dag og ikke dengang, ville vi nok have orienteret offentligheden med det samme. Vi vil gerne lægge sagerne åbent frem, for vi er ikke interesseret i at skjule sagerne, siger Merete Agergaard.

Direktøren har i første omgang fortalt Berlingske om de to svindelmistænkte medarbejdere. Det er sket, efter at samme avis har beskrevet, hvordan Rigsrevisionen i en rapport retter en skarp kritik mod skattevæsnet.

Kontrollen med statens indtægter - og de interne systemer - beskrives i rapporten som mangelfuld.

Desuden nævnes det, at der har været konkrete, mistænkelige sager i skattevæsnet, hvorfor Skattestyrelsen bringer de to sager på banen nu.

Rigsrevisionen skriver ifølge Berlingske, at Skatteministeriet undersøger nye sager, hvor der er mistanke om, at medarbejdere i skattevæsnet har misbrugt offentlige midler.

Det kender Merete Agergaard dog ikke noget til.

- Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke er orienteret om, at der skulle være flere sager end de to, jeg har fortalt om, siger hun.

I sagerne fra 2015 og 2017 blev to medarbejdere ifølge Skattestyrelsen politianmeldt i to forskellige sager efter mistanke om svindel for henholdsvis tre millioner kroner og 1 til 1,2 millioner kroner.

Merete Agergaard kan ikke forklare, hvorfor kontrollen med blandt andet medarbejderes adgang til interne systemer har været mangelfuld, som Rigsrevisionens kritik peger på.

Men hun forsikrer, at kontrollen er blevet bedre.

- Vi arbejder med hele tiden at lave et stærkere kontrolmiljø. Der er nogle konkrete ting, vi har fulgt op på, og som vi stadig arbejder med.

Spørgsmål: Hvad har I gjort indtil videre - og hvad vil I gøre - for at rette jer efter Rigsrevisionens kritik?

- Generelt fortæller vi aldrig om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har. Derfor er jeg også glad for, at det ikke for offentligheden er kendt, præcis hvor vores svagheder er. Så det vil jeg ikke redegøre for.

- Men jeg kan sige, at vi arbejder på alle måder for at sikre vores kontrol.

Spørgsmål: Skal vi forvente, at der kommer flere svindelsager som dem Berlingske har beskrevet fra 2015 og 2017?

- Skatteforvaltningen er en af Danmarks rigtig store arbejdspladser. Vi har mange tusinde ansatte, og derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt, at vi har et sikkert kontrolmiljø.

- Når det er sagt, er det svært at garantere, at det aldrig kan forekomme igen, når nogle mennesker er bevidst kriminelle, siger Merete Agergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce