Annonce
Erhverv

Skatteminister lover langt mere kontrol med banker

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Den såkaldte bankordning, hvor banker har kunne udbetale refusion af udbytteskat, har været for dårlig.

Skattestyrelsen har mandag krævet 900 millioner kroner tilbage fra en stor bank i forbindelse med den såkaldte udbytteskandale. Bankerne har ikke levet op til deres ansvar, og står over for mere kontrol, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Udbytteskandalen omhandler, at svindlere uberettiget har fået refusion for udbytteskat af aktier, de ikke har ejet. Samlet er der udbetalt over 12 milliarder kroner uretmæssigt.

En del af skandalen omhandler, at banker har kunnet stå for refusionen for deres kunder og så få pengene fra staten efterfølgende. Altså de facto ageret på skattesystemets vegne.

- Det er en kæmpe skandale. I dag ser vi, at der i den del af udbyttesagen, der hedder bankordningen, også har været problemer. Det reagerer Skattestyrelsen nu på.

- For mig at se, så var det godt, at ordningen blev lukket tilbage i 2015. Og det ser vi et bevis på i dag, siger skatteminister Morten Bødskov og fortsætter:

- Det har simpelthen ikke været godt nok. Administrationen har været lemfældig og tilsynet har været ligeså lemfældigt.

Han vil ikke afvise, at bankerne igen kommer til at spille en nøglerolle, når det kommer til at udbetale refusion af udbytteskat.

- Vi kommer til at se på, hvordan vi kan lave en ny ordning. Det forhandler vi med bankerne om nu. De forhandlinger handler om, at banker skal tage et langt større ansvar for kontrollen af de penge, der bliver udbetalt.

- Det vil være en markant anderledes og langt mere striks ordning end den, man har set tidligere, siger Morten Bødskov.

Den store udbyttesag er blevet kædet sammen med de sidste mange års markante nedskæringer i skattekontrollen. Det førte til, at et meget lille antal medarbejdere i Skat stod for at kontrollere milliardudbetalinger af refusion af udbytteskat.

Oven på voldsomme problemer i skat, blandt andet med inddrivelse, er der blevet tilført flere midler til området.

- Det, vi har set, er en kæmpe skandale. Og jeg vil gøre alt for, at vi aldrig ser sådan noget igen.

- Det kræver en ny model, hvor der er mere kontrol og der ikke kan rejses spørgsmål om hverken lovgrundlag eller administration af loven. Det er desværre det, vi har set, og det er derfor, det er gået galt, siger Morten Bødskov.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce