Annonce
Udland

Skibsingeniør: Krydstogtskib i nød var tæt på katastrofe

Pedersen, Terje/Ritzau Scanpix
Krydstogtskibet var blot 100 meter fra at støde på grund og dermed tæt på en katastrofe, siger ekspert.

Det var tilfældigheder, der gjorde, at krydstogtskibet “Viking Sky” ikke endte med at støde på grund.

Det fortæller skibsingeniør ved ingeniørforeningen IDA Hans Otto Holmegaard Kristensen.

- Det er gået op for mig, at man har balanceret på kanten af en katastrofe. Redningsmæssigt har man været på det rette sted på det rette tidspunkt lige til at undgå katastrofen, siger han.

Redningsarbejdet af krydstogtskibet satte ind lørdag eftermiddag, da skibets motorer gik i stå.

Motorstoppet betød, at skibet på et tidspunkt blot var 100 meter fra at støde på grund.

- Vi taler næsten om minutter eller i hvert fald ganske få timer fra, at det gik grueligt galt, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Han mener, at ankeret reddede skibet, da det fungerede som en nødbremse, der afværgede den farlige situation.

Årsagen, til at motorerne pludseligt gik i stå og dermed tilspidsede situationen markant, kan skyldes flere ting, mener skibsingeniøren.

- En af mine teser er, at en central elektronisk enhed kan være revet i stykker på grund af det dårlige vejr, og det går ud over alle fire motorer, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Generelt mener han, at rederiet ikke har kunnet forudse ulykken eller have forberedt sig grundigere, end hvad der var tilfældet.

Alligevel er der en ting, der undrer ham, når han ser nærmere på omstændighederne.

- Jeg har set på en video fra båden, at panelerne i loftet styrter ned. Det må ikke ske, og det er kritisabelt, da de kan være skarpe nok til at skære et ben over, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Skibet havde 1373 personer om bord. 915 personer var passagerer.

Af de passagerer er 17 blevet bragt til sygehuset. Tre af dem er i alvorlig tilstand. Det vides endnu ikke, hvordan de er kommet til skade.

Søndag kort efter middagstid er helikopterevakueringen ophørt, og de resterende personer om bord på krydstogtet er på vej sikkert i den nærmeste havn i Moldefjorden. En sejltur på 80 kilometer.

Skibet har fået gang i to af motorerne, mens to slæbebåde hjælper til foran og bagved for at sikre skibet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce