Annonce
Aarhus

Skidesmart idé: Afføring lukker badestrand i Risskov

Sådan så Belleuve Strand ved Risskov ud sidste sommer, da der ikke var badeforbud. Det er der midlertidigt nu grundet afføring i vandet. Akrivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Tirsdag blev der øjeblikkeligt nedlagt badeforbud omkring Bellevue efter en kraftig forurening med afføring.

RISSKOV: Tirsdag nedlagde kommunens miljøvagt øjeblikkeligt badeforbud på stranden i Risskov og hejste det røde flag omkring Bellevue.

Det skete efter en kraftig forurening med afføring forårsaget af en lokal beboer. Han fik, hvad han nok selv har tænkt var, en skidesmart idé. I stedet for at ringe efter en slamsuger til at tømme sin opsamlingstank med toiletaffald, fandt han nemlig på en anden løsning.

- Beboeren, der bor i en skurvogn, har trukket en slange fra sin opsamlingstank ud til en regnvandsrist i vejen, hvorefter han har pumpet tankindholdet ud i regnvandsystemet, som løber direkte ud i bugten, og dermed har han forurenet badevandet, fortæller driftsleder Ole Pedersen fra Aarhus Vand.

Aarhus Vand sendte straks en slamsuger til stedet, da forureningen blev opdaget. Og den har kunnet suge en del af det op.

- Men der skal jo ikke meget til for at give alt for høje bakterietal. Men det er selvfølgelig ikke tilladt. Om det giver en bøde, må være en sag kommunens miljøvagt og politiet at afgøre, siger driftschefen.

Onsdag vil der komme svar på vandprøverne.

- Hvis der kommer den varslede regn vil det blande forureningen op, og så vil badevandet nok snart igen være rent til at bade i, mener Ole Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce