Annonce
Østjylland

Skidt prognose for Horsens Kommunes økonomi: Der skal handles nu, hvis vi skal undgå en stor sparerunde

Prognoserne for Horsens Kommunes budget ser dystre ud efter årets første fire måneder. Heldigvis er der god tid til at rette op på det, understregede borgmester Peter Sørensen (S) på byrådsmødet mandag aften. Arkivfoto
Horsens Kommunes driftsbudget er i årets fire første måneder overskredet i en sådan grad, at det potentielt kan ende med et trecifret million-underskud og en stor sparerunde ved årets udgang. Situationen er alvorlig, men så galt vil det ikke gå, lover borgmester Peter Sørensen (S).

Horsens: To gange om året præsenteres Horsens Byråd for en budgetopfølgning, der giver et bud på, om budgettet stemmer, når året er omme. Prognoserne har set gode ud i de seneste år, men det var bestemt ikke tilfældet, da status efter de første fire måneder af 2019 blev præsenteret på byrådsmødet mandag aften.

Her var det en alvorlig borgmester Peter Sørensen (S), der leverede nyheden om, at der fra 1. januar til 30. april er registreret et merforbrug på driften, som, hvis der ikke handles nu, ved årets udgang står til at ende i et minus på 117,9 millioner kroner.

Af samme budgetopfølgning fremgår det, at servicerammen forventes at skride med 88 millioner kroner.

Det er en potentiel bombe under kommunens økonomi, hvis der ikke rettes op på det inden 1. januar, anerkendte Peter Sørensen i byrådssalen.

Borgmesteren understregede flere gange, at budgetopfølgningen er behæftet med stor usikkerhed. Ikke desto mindre er tallene så alvorlige, at det er nødvendigt at handle allerede nu, understregede han.

- Vi vil bede de decentrale institutioner om ikke at bruge af deres opsparede midler, men tværtimod øge opsparingen. Det her vil samtidig kræve politiske prioriteringer i alle udvalg, sagde borgmesteren, der samtidig slog koldt vand i blodet.

- Det er min klare overbevisning, at det her ikke vil ende i en katastrofe og en stor sparerunde. Det ville det gøre, hvis vi bare lukkede øjnene, men det gør vi ikke. Vi har tid til at rette op på det, og det er vi allerede i fuld gang med, sagde han.

Annonce
Vi følger det tæt og holder møde om det i næste uge og igen i august. Det trælse er, at det er rigtig mange steder, at den er gal.

Ellen T. Schmidt (S), formand for velfærds- og sundhedsudvalget

Formand: Vi tager det dybt alvorligt

Merforbruget er lokaliseret på det nære sundhedsvæsen bredt set, på beskæftigelsesområdet og andre mindre områder.

- Man kan sige, at der i budgetopfølgningerne siden 2012 har været merudgifter på nogle områder, og mindre udgifter på andre områder, så vi samlet er gået cirka i nul. Denne gang har der bare ikke været områder, hvor der har været mindre udgifter. Det er forskellen, konstaterede Peter Sørensen efter byrådsmødet.

Ellen T. Schmidt (S), formand for velfærds- og sundhedsudvalget, der står for størstedelen af merforbruget, kaldte på byrådsmødet situationen dybt alvorlig.

- Jeg kan love, at vi tager det meget alvorligt både i administrationen og i udvalget. Vi følger det tæt og holder møde om det i næste uge og igen i august. Det trælse er, at det er rigtig mange steder, at den er gal, sagde hun.

Hæv besparelse til 1 procent

Fra flere af de øvrige partier i byrådet lød der også dystre toner.

- Det er yderst bekymrende, for historisk set har vi jo altid haft styr på økonomien. Min opfordring til udvalgene er, at vi ser på, hvad der er kerneydelser, og hvad der ikke er, så vi undgår en uhyggelig sparerunde. Måske er det også nu, at vi skal se på, om den årlige 0,5 procent-besparelse i forvaltningerne skal hæves til 1 procent igen, lød det fra Jakob Bille (LA).

- Det er alvorligt. Vi kan godt bede institutionerne om at holde igen og overføre pengene til næste år, men det kan vi jo ikke blive ved med. Det er deres penge, konstaterede Jørgen Korshøj (V).

Paw Amdisen (SF) sagde på byrådsmødet, at han ser frem til at få en nærmere beskrivelse af, hvad der er gået galt.

- Man kan godt have den mistanke, at der er tale om nogle strukturelle udfordringer, men det må vi se nærmere på, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce