Annonce
Aarhus

Skole advarer forældre og elever: Frygter at børnelokkers varevogn holdt på p-pladsen

Strandskolens parkeringsplads ligger godt gemt bag træer og buske. Foto fra Google Maps

Hvid varevogn holdt på Strandskolens parkeringsplads.

RISSKOV: Mindst fem gange de seneste 10 måneder er skolebørn i det nordlige og nordvestlige område i og omkring Aarhus blevet forsøgt lokket ind i en hvid kassevogn af en ukendt mand. Seneste eksempel var tirsdag 15. januar i år, hvor en 9-årig pige og hendes veninde blev antastet af en mand i en hvid kassevogn tæt på Katrinebjergskolen.

Kendetegnene for alle episoderne er, at eleverne giver et påfaldende enslydende signalement. I forbindelse med alle episoder er de involverede skolebørn blevet kontaktet eller forsøgt lokket ind i en hvid varevogn af en fremmed mand.

Derfor hverken kan eller vil Østjyllands Politi udelukke, at der er tale om en og samme person.

Mandag formiddag holdt der så pludselig en hvid varevogn på Strandskolens parkeringsplads. Det har fået skoleleder Jesper Kousholt til at slå en advarsel op på skolens hjemmeside.

- Der er elever på skolen, der oplever at have set hvid varebil/varevogn, der i disse dage omtales i pressen og sættes i forbindelse med en sag om børnelokkeri. Hvis dette opleves, bedes I, forældre tage kontakt til Østjyllands Politi omgående, skriver han i opslaget.

Annonce
Skoleleder Jesper Kousholts advarsel på Strandskolens hjemmeside.

Fylder hos pigerne

Jesper Kousholt forklarer over for Århus Stiftstidende, at oplevelsen var noget, der ramte eleverne, der går i 4. klasse. Efter en lang snak mellem eleverne og deres klasselærer og senere klasselæreren og Jesper Kousholt valgte denne altså at slå advarslen op, så elever og forældre er opmærksomme på eventuelle kommende episoder.

- Det var noget der fyldte meget hos pigerne, og de mener at vide, at det var den bil, som politiet har advaret om, forklarer han.

Skolens parkeringsplads ligger ret ugenert. Det er ikke en p-plads, som lige er til at få øje på, når man kører forbi ude på vejen, fortæller Jesper Kousholt.

- Man kan holde der uden at blive set, og man skal nærmest vide, at den er der for at finde den. Når jeg samtidig ved, at der har været en række hændelser i den nordlige del af Aarhus, er jeg nødt til at reagere, siger han og forklarer samtidig, at den hvide varebil ikke er en bil, der har haft noget tilhørsforhold på skolen.

- Derfor valgte jeg at advare og bede forældrene om at holde øje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce