Annonce
Indland

Skole har næsten halveret vikartimer uden flere ansatte

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Siden januar er det lykkedes næsten at halvere antallet af vikartimer på Tinglev Skole i Sønderjylland.

Fra 1997 til 2017 er antallet af undervisere i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse, steget fra 8 til 18 procent.

Det viser en rapport, som tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte har lavet, skriver Jyllands-Posten.

En af de skoler, hvor brugen af undervisere uden læreruddannelse har været rigtig højt, er Tinglev Skole, der ligger syd for Aabenraa.

Ved årsskiftet blev hver tredje undervisningstime således gennemført uden en uddannet lærer ved tavlen, skriver avisen.

Det gik både ud over undervisningen og skolens økonomi, men allerede nu er vikartimerne næsten halveret, fortæller konstitueret skoleleder på Tinglev Skole, Morten Heilmann Sørensen.

- Da jeg startede herude tænkte jeg, "hold da op", hvor bruger vi mange penge på vikarer", siger han til Ritzau.

Han gik derfor i gang med at undersøge, hvad der var årsag til de mange vikartimer.

- Jeg kunne se, at vi havde problemer med fravær blandt vores lærere. Noget af det var sygdom og sjette ferieuge, og det er svært at gøre så meget ved. Men vi havde også rigtig mange på kurser.

- Derfor tog jeg et møde med lærerne og sagde, at vi havde et problem med fravær, og at vi blandt andet blev nødt til at skære ned på antallet af kurser.

- Det betød, at lærerne begyndte at tale om problemet internt og blev opmærksomme på det, siger Morten Heilmann Sørensen.

Den øgede opmærksom er hovedårsagen til, at skolen næsten har kunnet halvere antallet af vikartimer fra 243 til 146 timer om måneden siden januar.

Vel at mærke uden at ansætte flere lærere.

- Det er klart mest lærernes fortjeneste. Er der en lærer, som for eksempel har nogle bibliotekstimer, så forlader hun i dag biblioteksvagten og underviser i stedet, hvis klassen mangler en lærer for eksempel.

- Det kan også være støttelærere, som sammen med læreren vurderer, at det ikke er nødvendigt, at vedkommende er i klassen den dag. Og så er støttelæreren i stedet gået over til den klasse, der mangler en lærer, siger han.

Ud over, at det giver bedre undervisning, hvis der står uddannede lærere ved tavlen, så førte de mange vikarer også til mere uro i klasserne, fortæller skolelederen.

- Når det faste personale kom tilbage, så faldt der ro på klassen. Jeg tror, det skyldes, at relationen mellem lærer og elev betyder rigtig meget. De store elever bruger for eksempel deres lærer meget til også at vende nogle personlige ting.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce