Annonce
Østjylland

Skoleleder inspirerede om inklusion

Målet er at også diagnosebørn skal have en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Hvordan man som kommune løser den udfordring, kunne man blandt andet få inspiration til torsdag aften, hvor direktør for de private Behandlingsskolerne var på besøg i Odder. Arkivfoto

Den nye forening "Mere End OK" havde på forhånd varslet mulighed for at blive inspireret. Og det var der mange, der blev, da inklusion og specialbørn var på dagsordenen torsdag aften.

Odder: Det kan være svært at finde svar på, hvordan man underviser børn med autisme eller ADHD bedst, for der er stort set ikke noget forskning om lige netop det.

Torsdag aften var administrerende direktør for Behandlingsskolerne Christopher Moyell Juul på besøg i Odder for at fortælle om Behandlingsskolerne, og give inspiration til, hvordan man kan undervise børn med diagnoser.

Og Christopher Moyell Juul formåede at inspirere såvel de godt 20 forældre, som de otte byrådspolitikere og et par kommunale chefer.

- Jeg har lavet en aftale med ham, sagde Peter Christensen, der er chef for børnefamiliecentret efterfølgende.

- Det var meget interessant, sagde Finn Thranum (V) formand for Sundheds,- Social- og Forebyggelsesudvalget.

Et udvalg, der som sådan ikke har med børnene at gøre, men som til gengæld sidder med udfordringerne, hvis børnene aldrig kommer videre i uddannelsessystemet og skal på overførselsindkomst, når de fylder 18 år.

- Vi skal huske ikke at se på de børn og forældre som en budgetmæssig belastning. De har ikke selv valgt at få de udfordringer i livet, sagde Finn Thranum.

Annonce

Hvis vi bliver ved med at spare på specialskolerne, så skaber vi førtidspensionister i stedet for Einsteins.

Dorthe Hølck, autisme og adhd konsulent

Behandlingsskolerne

Der er 10 afdelinger af Behandlingsskolerne på Sjælland og en på vej i Billund.Hver skole har typisk 40 elever og en ansat pr. to elever med otte elever i hver klasse. De ansatte er både lærere, pædagoger, psykologer, psykiatere og sygeplejersker.

Afdelingerne er inddelt efter elevernes primære diagnose - langt de fleste elever har en eller flere diagnoser, eksempelvis autisme kombineret med ADHD eller tourettes.

Eleverne bliver visiteret til Behandlingsskolerne af kommunerne, når man har opgivet at få eleverne til at begå sig i et af de kommunale tilbud.

Opgiver skolen

Der er 10 Behandlingsskoler i landet med cirka 40 elever på hver skole - inddelt efter den primære diagnose, selvom de fleste elever har mindst to diagnoser.

- På den måde kan vi tilrettelægge pædagogikken og undervisningen til den enkelte diagnose og det enkelte barn, forklarede Christopher Moyell Juul og fortalte, at skolerne også er indrettet forskelligt afhængig af, hvilken diagnose og hvilke klassetrin, der skal være der.

På skolen er målet at alle børn i 9. klasse skal tage en afgangseksamen - i alle fag.

- Vores mål er, at børnene skal gå hos os i max. tre år, inden de skal tilbage til et mindre indgribende tilbud, siger direktøren, der påpeger, at det er vigtigt, at børnene kommer tilbage, så de ikke falder helt til bunds, når de helst skal videre i uddannelsessystemet.

Falder de til bunds kan de nemlig meget nemt ende ud i slet ikke at gå i skole.

Det talte en anden af aftenens oplægsholdere om.

Dorthe Hølck er selvstændig konsulent med speciale i børn med autisme og ADHD. Og hun møder mange børn, der helt eller delvist har opgivet at gå i skole - eller er blevet opgivet.

Det skal give mening

- Vi skal tænke på, hvordan skolerne er indrettet i forhold til de her børn. Er der meget larm, er der lange gange hen til klasseværelset, hvilke undervisningsmetoder bruges der, hvordan er frikvartererne, remsede Dorthe Hølck op, mens forældrene nikkede genkendende med.

Eksempelvis den med klasselæreren, der har været på et kursus og lært, at det er godt for børnene at bytte pladser hver anden uge. Skift er ikke ligefrem en yndlingsdisciplin for et barn med autisme.

- De her børn, de kan ikke alle de koder, som vi andre har tillært os. Når vi forsømmer at forstå de enkelte børns diagnoser, så er det, vi ikke lykkes. Det skal give mening for barnet at komme i skole, forklarede hun.

- Vi håber, at vi har givet lidt inspiration og stof til eftertanke til dem, når politikerne skal arbejde videre med analysen af, hvordan vi kan blive bedre til inklusion i Odder, sagde den nystiftede forening Mere End OKs formand Jørg Lange efter mødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce