Annonce
Indland

Skoleledere frasiger sig ansvar for at melde niqabklædt mor

En skole har afvist at anmelde niqabklædt kvinde. Forening mener, at skolerne skal fokusere på eleverne.

En skoles ansvar er først og fremmest, at eleverne trives og lærer noget. Derfor skal en skole ikke melde en mor, der afleverer og henter sit barn i skolen iført niqab, til politiet.

Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, der kommenterer på en sag fra Gug ved Aalborg, hvor en kvinde i niqab ifølge mediet Nordjyske har afleveret sit barn i Seminarieskolen.

En anden forælder har forsøgt at få skolelederen til at melde sagen til politiet med henvisning til det tildækningsforbud, der trådte i kraft 1. august.

Det har skolelederen afvist. Og med god grund, mener Claus Hjortdal, der bakker skolen op.

- Vi har et ansvar over for eleven og for at få samarbejdet mellem skole og forældre til at fungere. Og så skal vi arbejde for, at eleven kan lære og udvikle sig.

- Hvis vi laver underretninger eller anmelder forældrene, er det, fordi vi tvivler på, at det, de gør, er godt for barnet. Vi har ikke anmeldelsespligt - det er det samme, hvis vi ser forældrene køre for stærkt, siger han.

Flere politikere mener dog, at skoler har et ansvar for anmelde. Således har både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kritiseret skolen.

- Man sender det signal, at man i Danmark bare kan overtræde lovene, siger Martin Henriksen.

Claus Hjortdal mener dog, at tilliden mellem skoler og forældre er vigtig, og at man som skole ikke bare skal politianmelde.

- Der bliver et tillidsbrud mellem forældre og skole, når man anmelder til politiet. Vi arbejder med tillid for at sikre, at vi gør det bedst muligt.

- Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at anmelde forældre til politiet - for eksempel ved overgreb. Men ellers går vi ikke ind og anmelder, siger han.

DF-ordføreren mener derimod, at skolelederne er konfliktsky, når de ikke vil anmelde.

- Når Skolelederforeningen melder sådan ud, så viser det, at de slet ikke har forstået, hvorfor det er gået så galt med integrationen. Det er, fordi skolelederne og skolerne ikke tør tage dialogen med forældrene, der har muslimsk baggrund, siger Martin Henriksen.

Aalborg Kommune har over for Nordjyske oplyst, at Kommunernes Landsforening, politiet og kommunens egne jurister vurderer, at skolen ikke har pligt til at anmelde.

Tildækningsforbuddet gør det ulovligt at bære beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, offentligt. Den første overtrædelse udløser en bøde på 1000 kroner.

I den pågældende sag fra Seminarieskolen har politiet for et par dage siden modtaget en anmeldelse, som det nu efterforsker. Torsdag formiddag var der så vidt vides ikke rejst sigtelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce