Annonce
Østjylland

Skolelever fejrede reformationen med kirken

Borgmesteren havde iført sig borgmesterkæden for at tage imod børnene, der fejrede 500-året for Reformationen. Foto: Anya Wissendorff

Borgmester tog imod skoleelever og 600 teser om, hvordan verden kan blive til et bedre sted, er hængt op

Odder: Trommeslag og børnestemmer gav genlyd i Odders gader tirsdag formiddag og eftermiddag.

Børnene var elever fra byens skoler, der var med til at fejre 500-året for Reformationen; altså 500-året for, at Munken Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og reformerede verden.

Det var dengang, Danmark og hele Nordeuropa gjorde oprør mod datidens katolske kirke med Martin Luther i spidsen.

Den store dag blev fejret med et optog gennem byen - med Martin Luthers slagsang "Vor Gud han er så fast en borg".

Første stop på turen var rådhusets indergård, hvor borgmester Uffe Jensen (V) iført borgmesterkæden tog imod de mange børn, der i dagens anledning var udklædt i middelalderlige kofter.

Efter Uffe Jensens tale om, hvordan Reformationen har haft indflydelse på verden, som vi kender den i dag, blev trommerne sat i gang igen på vejen videre til Odder Sognekirke til en miniudgave af en koncert tirsdag aften.

Koncerten er et samarbejde mellem duoen BengtssonSydow og sognepræst Anne Mette Fruelund Andersen samt organist Jonatan Kagan - og elever fra Skovbakken. Koncerten fortolker reformationen: Med ny og gammel musik, nye og gamle instrumenter og en anden vinkel på reformation: Vi har alle en historie og kan lave noget om: gen-forme eller reformere.

Annonce

Reformationen

Reformationen er betegnelsen for skiftet fra den katolske til den protestantiske kirke.Bag reformationen stod Martin Luther, der den 31. oktober 1517 slog "95 teser mod afladen" op på kirkedøren i Wittenberg. Af den grund fejres 500-året for reformationen i år.Teserne var et radikalt opgør med den katolske kirkes idéer om, at mennesker med pengegaver og gode gerninger kan sikre sig et bedre efterliv efter døden.

De fleste skoleelever var iklædt middelalderlige kofter, så det var lidt ligesom for 500 år siden. Foto: Anya Wissendorff

Ikke lutter lagkage

For 500 år siden hang Luther 95 teser op ved kirken, om hvordan verden kunne reformeres til et bedre sted at være.

I Odder er de teser i den seneste tids arbejde med reformationen blevet til 600 teser skrevet af børnene.

Teserne er blevet hængt op på en portal foran kirken, ligesom de også har udsmykket en dør, der tirsdag blev udstillet på Torvet.

Som til en rigtig fødselsdag var der selvfølgelig også kage. Og i dagens anledning havde kirkecentret sørget for Luther-Lagkage, som byens børn nød at sætte tænderne i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce