Annonce
Debat

Skolelukning i Hylke: Jeg troede, at Socialdemokratiet var landsbyernes parti

Tegning: Jens Nex
Annonce

DEBAT: Min mand og jeg betragtes formentlig som såkaldte ressourcestærke mennesker. Vi har gjort den kunstneriske branche til vores levevej og er så privilegerede at have muligheden for selv at vælge, hvor vores familie med to børn vil bo.

Da vi i efteråret for snart to år siden flyttede til Hylke, var det med stor forventning til det fællesskab og den landsbyånd, vi havde hørt så meget om på forhånd.

Vores børn var på det tidspunkt tre og syv år, og vi boede dengang laaaangt ude på landet, hvor der hverken var skole, børnehave eller købmand i nærheden. Før det boede vi i København, hvor der til gengæld ikke var nærhed og den der følelse af et levende lokalmiljø, som vi begge længtes efter.

Faktisk kendte vi ikke Hylke, før vi flyttede, men vi forhørte os rundt omkring og på Facebook. Hylke blev nævnt igen og igen, så vi tog herud og smugkiggede. Vi listede os ind på skolen, hilste på en lærer, sludrede med nogle unger over hegnet til børnehaven, købte nye kartofler og havremælk (!) hos købmanden. Og vi opdagede til vores overraskelse, at her også var både bibliotek, fitnesscenter, hobbyrum, mødelokaler og klub i det nye multihus - alt sammen drevet af frivillige kræfter. Med andre ord: Alt det vi søgte - tilmed et skønt blåt træhus i midten af det hele, som skulle blive vores.

Det var en smuk sommerdag under hedebølgen i 2018, men i dag blæser der desværre helt andre vinde over byen.

Ved indvielsen af Hylke Skole i 2015 sagde den forhenværende socialdemokratiske borgmester, Jørgen Gaarde: "Hylke er et usædvanligt aktivt og blomstrende lokalsamfund. Det er attraktivt at flytte til sådanne områder, og vi får som kommune meget igen i form af aktivt foreningsliv og en masse frivillige timer til lokal velfærd".

Ved kommunalvalget i 2017 understregede den nuværende, socialdemokratiske borgmester, Frands Fischer, at skolelukninger overhovedet ikke var på tapetet. For os var det tydeligt, at Skanderborg var en progressiv kommune, der havde fundet nøglen til balance mellem land og by, og sådan et fællesskab ville vi være en del af. Vi skrev under, flyttede hertil - og det har vi ikke fortrudt!

Når vi i dag har venner og familie på besøg, går vi stolt tur i vores lille by og viser det hele frem, som om det var vores fortjeneste, det er det dog ikke. Fortjenesten er landsbyens og kommunens. For fem år indgik de nemlig en helt særlig partnerskabsaftale, som hurtigt blev døbt "Hylkemodellen" og i al sin enkelhed gik ud på i fællesskab at bygge en folkeskole og redde en landsby: En fælles indsats for udvikling frem for afvikling. Kommunen og landsbyen bidrog hver med ca. halvdelen af de ni millioner kroner, som skolen kostede, og indtil sidste mandag har det faktisk været et ret så lykkeligt ægteskab.

Alt sammen socialdemokratisk politik. Senest i denne uge er regeringen sågar kommet med et udspil, der handler om at genoplive bymidter i hele landet, netop ved hjælp af partnerskabsaftaler som den, Skanderborg har indgået med Landsbyrådet i Hylke.

Julie Maj Jakobsen. Foto: Sofie Amalie Klougart

Selvom min mand og jeg nok skal klare os uanset, hvor vi vælger at bosætte os - landsbyskole eller ej - så er det ikke alle, som har de samme ressourcer. Derfor gør det mig så glad, når erhvervsministeren går ud og siger: "Vi arbejder hver dag som regering for at skabe et sammenhængende Danmark, hvor man kan bo, arbejde og skabe sig et godt liv uanset, hvilket postnummer man bor i".

Tilsvarende chokeret og frustreret gør det mig, når jeg ser, at samme parti i Skanderborg Byråd vælger at støtte en indstilling, som den undervisnings- og børneudvalget offentliggjorde sidste mandag, der indebærer lukning af Hylke og Bjedstrup skoler.

Hvis det bliver virkelighed, vil det betyde, at min egen søn, som nu går i børnehave, men på lukningstidspunktet skal starte i 1. klasse, skal afsted hjemmefra kl. 6.45 for at være i skole til tiden.


Lad de nye, kolde vinde lægge sig, så min og andres ellers røde stemme ikke skal blafre hjemløst rundt over Skanderborg Sø alt for længe.

Julie Maj Jakobsen


Men hvad med dem, som bor udenfor byen, og som skal gå hjemmefra endnu tidligere? Kan det virkelig være socialdemokratisk politik, at børn ned til fem år skal bruge op til to og en halv time på transport og ventetid om dagen? Det har en femårig uanset ophav ikke ressourcerne til.

Den slags øger ulighed, skaber A- og B-hold samt opsplitning mellem land og by, og jeg spørger mig selv: Hvordan hænger det sammen med Simon Kollerups og resten af Socialdemokratiets kurs? Har partifællerne i Skanderborg valgt at gå enegang mod regeringen og resten af partiet, eller er der, som jeg stadig inderst inde håber, tale en misforståelse?

Jeg troede, jeg var flyttet til et progressivt sted, som prioriterer fremgang for landsbyer og forstår, at centralisering ikke er svaret på alt. Det er mit indtryk, at kommunen generelt har god vind i sejlene med at lokke nye borgere som mig selv til - netop af denne grund. Men som de politiske vinde blæser i dag, er jeg ikke sikker på, at vores valg var havnet på Skanderborg Kommune, hvis vi skulle flytte i morgen.

Så kære Fischer og co., hjælp mig! Lad de nye, kolde vinde lægge sig, så min og andres ellers røde stemme ikke skal blafre hjemløst rundt over Skanderborg Sø alt for længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Aarhus

Voldsom vækst: Største stigning af corona-smittede i flere måneder

Annonce