x
Annonce
Aarhus

Skolerådmand gør op med ulovlig pc-praksis: Vi stiller jo også matematikbøger til rådighed

- På samme måde som vi stiller matematikbøger til rådighed skal eleverne i 2.-10. klasse også have en computer stillet til rådighed af kommunen, mener rådmand Thomas Medom, hvis forslag er i byrådet onsdag. Foto: Axel Schütt
Flere skoler i Aarhus kræver, at eleverne møder op med computere til undervisningen. Men det er ikke lovligt og skal være slut, for folkeskolen er gratis og skal i stedet stille computere til rådighed for alle, mener Børn og Ungerådmand Thomas Medom.

AARHUS: Aarhus må gøre op med den ulovlige praksis, det er, at man kræver, at eleverne selv har pc'er med i skolen.

Det mener rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), der med en afgørelse fra Ombudsmanden i ryggen foreslår Aarhus Byråd, at man skifter digital strategi på folkeskolerne.

- Jeg har valget mellem at skulle standse en del skolers praksis med at kræve af eleverne, at de selv medbringer computere til timerne og at gøre som en række andre kommuner som Roskilde og Aalborg, der stiller elev-pc'er til rådighed for alle elever, forklarer Thomas Medom.

Forslaget er på byrådsmødet onsdag, og hvis det vedtages, vil den nye strategi blive indført fra næste skoleår, hvor de første 6.400 nye computere af modellen Chromebook vil blive fordelt på skolerne.

Ifølge Ombudsmanden bygger folkeskolen på et gratisprincip. Derfor kan folkeskoler hverken kræve eller forvente, at elever kommer i skole med egne computere. Det har Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen understreget flere gange, senest i en sag fra Sønderborg Kommune.

Og Børn- og Ungerådmand Thomas Medom er helt enig.

Han vil derfor gøre op med den nuværende strategi, der også kaldes Bring Your Own Device (medbring dit eget udstyr, red.).

- På samme måde som vi stiller matematikbøger til rådighed skal eleverne i 2.-10. klasse også have en computer stillet til rådighed, siger rådmanden.

Annonce

Chromebook

En Chromebook er en ny type computer, der tænder med det samme, men ikke har en ret stor hukommelse.

I stedet lagrer alt i den digitale sky hos Google. Den kan derfor heller ikke bruges til gaming.

Den er billig i anskaffelse og giver adgang til at at anvende Googles programmer og særlige undervisningsplatform.

Eleverne kobler sig på ved hjælp af det UNI-login, de har i forvejen.

Forældrenes pengepung

- Formålet er at sikre alle elever en lige adgang til digitale redskaber i de århusianske folkeskoler, så adgangen til digitale redskaber ikke er afhængig af forældrenes pengepung. Samtidig giver det en sikkerhed for, at der er adgang til udstyr, der virker på skolerne, og det er en lettelse for både medarbejdere og elever, siger rådmanden.

Han har valgt at samle en ubrugt pulje til udskiftning af pc'er med de eksisterende budgetter til IT på skolerne. Dermed opnår han et beløb på 55,9 millioner kroner, som der kan leases computere for i fire år.

Tanken er, at alle elever i de århusianske folkeskoler fra 2.-10. klasse skal have en computer stillet til rådighed.

Der er i dag 22.800 elever på skolerne på 2.-10. årgang. Skolerne råder i forvejen over cirka 16.400 Windows pc'er, Chromebooks og iPads, derfor vurderer man, at der mangler 6.400 enheder for at alle elever kan få adgang til en maskine. Planen er derefter at udskifte løbende over fire år, så der i alt vil kommer 19.000 nye Chromebooks ud på skolerne i perioden 2020-2023.

Hvordan vil I skabe ejerskab til og ansvarlighed over for computerne?

- Vi overvejer en model, hvor forældrene skal skrive under på, at de har ansvaret for deres børns computer derhjemme. Men hvis der sker noget i skolen, er det under skolens forsikring. Det er ikke helt afklaret, men vi har tid til at gå ind i det det kommende år. Vi er bl.a. ved at lave 30 spørgsmål og svar inspireret af modellerne i andre kommuner, hvor der er ganske gode løsninger, forklarer Thomas Medom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce