Annonce
Indland

Skoler mangler regler for højt fravær

Udsatte børn har mere fravær end klassekammeraterne. Hver tredje skole har ingen retningslinjer.

Det kan være svært at møde i skolen, når hovedet er fyldt med bekymringer om familien derhjemme. Eller når angsten tager fart ved tanken om, hvordan det skal gå med at fremlægge det store projekt i dansktimen.

Udsatte børn og unge har et højt fravær i folkeskolen, og ofte er det svært for dem at få hjælp hos lærerne eller skoleledelsen.

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at skolerne håndterer fravær vidt forskelligt, og at hver tredje skole slet ingen retningslinjer har for, hvornår og hvordan de skal gribe ind.

Det er bekymrende, for elever med et højt fravær forlader skolen med dårligere karakterer end deres klassekammerater, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår:

- Skolerne er med til at ødelægge børnenes fremtid. Dårlige resultater betyder, at mange ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Blandt elever med højt fravær er børn anbragt i plejefamilier eller på en institution. Andre bor hjemme, men følges af kommunen med en forebyggende foranstaltning.

I Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal bekendt med undersøgelsen. Han siger, at flertallet af skoler gør en stor indsats for udsatte børn. Men det er vanskeligt, fordi mange af børnene har det meget svært.

- Blandt elever med højt fravær er børn, som har været udsat for misbrug. Andre bliver væk, fordi de har fået en opringning fra de biologiske forældre, som kan slå dem ud af kurs i ugevis.

- Ofte er det børn, som har mistet tilliden til, at vi voksne vil dem noget godt. De vil altid have mere fravær end andre, siger Claus Hjortdal.

Undersøgelsen bygger på svar fra 581 skoleledere, chefer for kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivninger (PPR) og ledere på det specialiserede børneområde.

På baggrund af deres svar foreslår Børns Vilkår et tættere samarbejde mellem skoler og socialforvaltninger. Men i hverdagen er det kontakten mellem skolen og de voksne i barnets liv, der er det vigtigste, siger Claus Hjortdal.

- Det er den daglige kontakt med forældrene, plejefamilien eller opholdsstedet, der kan gøre en forskel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce