Annonce
Læserbrev

Skolers økonomi: Har BUK-formanden sovet i timen?

Desværre er det ikke kun på BUK-området, hvor formanden har vist manglende økonomisk styring. Det gælder også i hendes virke som formand i VitaPark, hvor der er brugt mange penge på rumrejse og sæbekasseløb.

Læserbrev: I forbindelse med vedtagelsen af Odder Kommunes budget 2020 var vi vidne til et skuespil fra Socialdemokratiets side.

Man talte for at vise tillid til professionerne i skole- og dagtilbud samt prioritere indenfor velfærdsområderne. Det klinger for mig hult - ikke mindst fordi partiet sidste år gav afslag på en ansøgning fra Vestskolen, som byggede på fagprofessionelles ønske om at konvertere understøttende undervisning til tolærerordning, holddeling m.v.

Da var S ikke lydhør, men gav i stedet beslutningskompetencen i lignende ansøgninger til skole- og kulturdirektøren.

Dernæst kritiserede S partierne bag budgetaftalen for ikke at ville prioritere mellem velfærdsområderne. Men skal man kunne prioritere, skal man vide, hvad man kan prioritere imellem.

Det er nemlig bevist før, at man kan få styr på et områdes økonomi uden, at der behøves tilføres flere resurser, og uden det behøver medføre en svækkelse af serviceniveauet.

Det beviste Niels Rosenberg (K, red.), da han overtog formandsposten i social- og sundhedsudvalget efter den tidligere SF-formand, som efterlod et underskud på ca. 9,2 mio. kr.

Sammen med udvalget og direktøren gik han i dybden med institutionernes budgetter enkeltvis og fik dem justeret og tilpasset, så de til sidst fik vendt underskuddet til at gå i balance. Alt sammen en væsentlig årsag til, at ældreområdet i dag er et af de områder i Odder Kommune, som fungerer bedst.

Man kunne ønske, at BUK-formanden (børne-, uddannelses- og kulturudvalgsformand Lone Jakobi (S), red.) vil gøre det samme.

Efter skolernes gæld kom frem tidligt på foråret, har jeg flere gange i byrådet, til udvalgsmøder og pr. mail bedt formanden om, at vi fik mere økonomi på dagsordenen.

Man kunne f.eks. dykke ned i en enkelt skoles budget eller holde en temadag med fokus på skolernes økonomi.

Samtidig kunne man se på effekterne af skolestrukturen, som nu er over et år, og som bl.a. var baggrunden for, at K ønskede at eftergive skolernes gæld i forbindelse med budgettet.

Desværre var der ikke den store lydhørhed fra formandens side.

Først i september blev vi orienteret fra forvaltningen om, at man vil lave en analyse, som skal belyse baggrunden for, hvorfor skolerne overskrider deres budgetter. En analyse, som først bliver fremlagt for udvalget i denne måned - altså efter budgetforhandlingerne.

Det kan undre, at man ikke har haft noget materiale klar inden budgetlægningen. Hvorfor har BUK-formanden ikke sørget for det, når hun har vidst, at hun ville sætte alt ind på at fjerne hverdagseffektiviseringerne på børne- og ungeområdet?

Desværre er det ikke kun på BUK-området, hvor formanden har vist manglende økonomisk styring. Det gælder også i hendes virke som formand i VitaPark, hvor der er brugt mange penge på rumrejse og sæbekasseløb.

Annonce
Martin Mikkelsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce