Annonce
Østjylland

Skolers gæld skaber ulighed

På Hou Skole har man haft skiftende ledelse de senere år. Og det har kostet, vurderer fællesbestyrelsen, der ikke mener, at det er skolen selv, der bærer ansvaret for den gæld, der har medført. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Forældrebestyrelser vil have slettet skolers gæld, fordi det slet ikke er en gæld, skolerne har skabt. Og gælden giver ulighed for børnene.
Annonce

Odder: - Den gæld, den bør slettes.

Så kort kan det ifølge Marie Tefre siges.

Hun er medlem af fællesbestyrelsen for Landsbyordningerne i Saxild, Hundslund, Hou og Gylling, og så sidder hun i Gylling Skole-børnehusråd.

Gælden hun taler om, er en gæld, der er opstået, da byrådet besluttede at ændre skolestrukturen og skoledistrikterne. For Gyllings vedkommende betød det væsentlig højere udgifter til børn i det udvidede distrikt, som havde brug for en særlig indsats og for fleres vedkommende ikke en gang gik på Gylling Skole, men i specialklasser eller andre specialtilbud.

- Det er bare ikke retfærdigt, at vi skal afvikle en gæld, der ikke skyldes dårlig ledelse eller budgettering. Det skyldes alene en beslutning, som byrådet har truffet, siger Marie Tefre.

Det må være dem, der traf beslutningen om omstruktureringerne, der skal betale prisen. Politikerne skal sige, at gælden er deres ansvar.

Mick Kjær, Hou Skolebørnehusråd

I Hou blev flere ledelsesskifte i forbindelse med forflyttelse af ledere i den nye struktur dyr. Fra august 2017 til januar 2019 havde skolen indtil flere skiftende og konstituerede ledere.

- Det må være dem, der har truffet beslutningen i forbindelse med omstruktureringerne, der skal bøde for den ekstra regning, mener Mick Kjær, der er tidligere formand for skolebestyrelsen i Hou og nu medlem af Hou Skole-børnehusråd.

- Det er igen en politisk beslutning, som embedsværket skal føre ud i livet, uden at man har set på, hvordan sammenlægningen i praksis vil virke, og hvad ændringerne vil koste på kort sigt, siger Mick Kjær.

Annonce

Ulige vilkår

Landsbyordningernes samlede gæld er på lige godt to millioner kroner. Tidligere på året besluttede børne,- uddannelses- og kulturudvalget, at alle kommunens skoler fik afdragsfrihed, så der ikke skulle findes besparelser samtidig med, at ændringerne skulle implementeres.

Men gælden er der stadig, og selvom landsbyordningerne har fælles overordnet leder, så er økonomien delt ud på fire. Og da det primært er Gylling og Hou skoler, der har gælden, ja så er det også dem, der skal holde for, hvis ikke politikerne i forbindelse med budgetlægningen beslutter af eftergive gælden.

- Det giver også en skævvridning internt i de fire skoler, for vi kommer ikke til at lave skole på ens vilkår med mindre vi alle starter på 0, mener Lise Pennington, der er med af fællesbestyrelsen og Hou Skole-børnehusråd.

- Og vi når jo aldrig derhen, hvor vi diskuterer, hvordan vi laver god skole, nu hvor den nye struktur ellers er faldet så meget på plads, at vi faktisk er klar til at træde på speederen.

- Det er som om Gylling og Hou får en tung klods om benet, og så skal vi løbe, siger Marie Tefre.

I Gylling ønsker skole-børnehusrådet sig penge til en ny legeplads, men med en gæld og yderligere hverdagseffektiviseringer og besparelser, kan det have lange udsigter. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Bøn til politikerne

Landsbyordningerne har i 2019 haft et samlet overforbrug på 200.000 kroner. Et beløb, der gerne skulle være i 0 ved udgangen af året.

- Den gamle gæld er ikke et udtryk for overforbrug eller dårlig ledelse, understreger Mick Kjær.

- Vi rutter jo ikke med pengene. I Gylling har vi næsten ikke en gang en legeplads, for den er ved at rådne væk, siger Marie Tefre.

I lighed med bestyrelserne for kommunens øvrige skoler, så har de tre fra Gylling og Hou derfor en bøn til politikerne, når de skal forhandle kommende års budgetter på plads i løbet af de næste par uger.

- Slet vores gæld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Frederik Tingager efter AGFs sejr over FCK: - Det giver genlyd at slå de store hold

Annonce