Annonce
Debat

Skorstensfejerne svarer for sig: Fyr løs med god samvittighed

"Debatten om forurening fra brændeovnene har paradoksalt taget fart i en tid, hvor brændeovnene aldrig nogensinde har brændt renere, og hvor brugen af brændeovnene langt overvejende er gået fra primær opvarmning til lejlighedsvis hyggefyring. Vores vaner har simpelthen ændret sig", skriver Keld Lützhøft Jensen. Arkivfoto: Johan Gadegaard

DEBAT:  Skræmmekampagnen mod brænderøg fortsætter i medierne. Der henvises ofte til undersøgelser, hvor brænderøgen bliver gjort til en af landets største forurenere.

Undersøgelserne er hovedsagelig baseret på modelberegninger og estimater, der selvsagt er forbundet med stor usikkerhed. En usikkerhed, som forskerne selv gør opmærksom på, men som brændeovnsmodstandere fremstiller som sikre fakta.

Det udlægges endvidere, at brændeovnenes påvirkning af helbredet er størst i København og andre store byer. Man bruger befolkningstætheden som faktor, selv om virkeligheden er, at forbruget af brænde her er langt mindre end ude i det åbne land og i de mindre provinsbyer.

Det giver et meget forvrænget billede af de faktiske forhold. Der fremsættes uhyggelige postulater om et større antal dødsfald forårsaget af brændeovne. Påstandene har flyttet sig fra at være et antal "for tidlige dødsfald" (som er det, forskerne fremsætter) til, at brænderøgen er direkte årsag til døden. Dette er en grov manipulation af forskernes udsagn.

En anden side af problematikken er, at der mangler viden om, hvordan forskellige stoffer i luften påvirker menneskers helbred. Derfor tager modellerne afsæt i, at alle partikler i luften er lige farlige. På den måde regner man partikler fra brændeovne for at være lige så sundhedsskadelige som eksempelvis partiklerne fra vejtrafikken – såsom dieseludstødning og afslidte partikler fra bildæk og lignende.


I stedet for at gøre noget effektfuldt ved den største synder, trafikken, vælger man at kaste sig over brændeovnene. Det er umiddelbart også en noget lettere øvelse, men frem for virkelig at gøre noget, der vil gavne miljøet, ender det ud i ren symbolpolitik.


En kendsgerning er dog, at tidligere undersøgelser har vist, at brænderøgspartikler ikke har samme egenskaber og sammensætning som eksempelvis partikler fra dieselos. En svensk undersøgelse har påvist, at 80 procent af brænderøgens partikler udskilles igen, inden de når ned i lungerne, mens partiklerne fra trafikken nemmere finder ud i blodbanerne.

Samtidig medtages de sundhedsskadelige NOx-gasser ikke i debatten. De kommer primært fra den lokale trafik og er især en udfordring i byerne og langs de store trafikerede veje. Disse kvælstofoxider er sundhedsskadelige i sig selv, men derudover kan de reagere sammen med ammoniak i luften og danne sekundære partikler, der er sundhedsskadelige på linje med direkte udledte partikler.

Når man regner disse faktorer ind i forureningsbilledet, så bliver trafikken klart den største kilde til luftforureningen.

Endvidere glemmer man ofte, at cirka 80 procent af forureningen i luften kommer fra udlandet, og det kan vi jo umiddelbart ikke ændre på. Når alt dette er sagt, står vi alligevel tilbage med det faktum, at luften i Danmark gennem de sidste 30 år er blevet renere og renere. Der arbejdes nemlig ihærdigt på at forbedre luftkvaliteten i Danmark.

Debatten om forurening fra brændeovnene har paradoksalt taget fart i en tid, hvor brændeovnene aldrig nogensinde har brændt renere, og hvor brugen af brændeovnene langt overvejende er gået fra primær opvarmning til lejlighedsvis hyggefyring. Vores vaner har simpelthen ændret sig samtidig med, at opvarmning er blevet en mindre del af budgettet end før. De danske brændeovnsproducenter har i mellemtiden udviklet verdens mest miljøvenlige brændeovne. Ovne, der har reduceret deres partikeludledning med ca. 70 procent over de sidste 15-20 år.

Konklusionen er, at går man argumenterne nærmere efter i sømmene, så bliver billedet noget mere nuanceret. Fyring med rent træ på den rigtige måde er slet ikke så farligt, som nogle vil gøre det til.

Desværre er der politikere, som hopper med på vognen i den skævvredne debat. Man forholder sig ofte til problematikken uden at sætte sig ordentligt ind i materien. Det er meget uheldigt, at vi på den måde har personer siddende, der kan træffe beslutninger uden at forholde sig til fakta. I stedet for at gøre noget effektfuldt ved den største synder, trafikken, vælger man at kaste sig over brændeovnene. Det er umiddelbart også en noget lettere øvelse, men frem for virkelig at gøre noget, der vil gavne miljøet, ender det ud i ren symbolpolitik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce