Annonce
Kultur

Skovbad i festugen: 600 træer plantet midt på boulevard på Aarhus Ø

600 træer på 600 meter af Bernhardt Jensens Boulevard. Det er festugens skovbad eller Shinrin Yoku, som de siger i Japan, hvor skikken med at tage et mentalt bad i skoven stammer fra. Foto: Axel Schütt

Inspireret af japansk tradition om "skovbadning" har Aarhus Festuge plantet 600 træer midt i Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø.

AARHUS: I Japan kan lægen ordinere en tur i skoven til patienter med ondt i sjæl og psyke.

Shinrin Yoku hedder den 1000 år gamle kur mod dårligt humør, der kan oversættes til "Skovbadning".

I festugen kan man også snuppe sig et skovbad på Aarhus Ø.

Festugen har plantet 600 træer i midterrabatten på 600 meter af Bernhardt Jensens Boulevard.

- Naturen har, i lighed med kultur, nogle værdiskabende elementer, der rækker ud over den umiddelbare oplevelse. Den skaber livskvalitet, fællesskab og et frirum for mange. Skovbadet Ø bygger bro mellem urbanisme på godt og ondt og naturens stærke og mangefacetterede kræfter, og jeg glæder mig til at se byens borgere tage det til sig, siger Aarhus Festugens direktør, Rikke Øxner, til festugens hjemmeside.

Anne Lise og Preben Lund var lørdag formiddag taget fra hjemmet i Risskov til Aarhus Ø for at tage et skovbad.

Og parret tog særdeles godt imod skoven.

De anbefaler, at skoven bliver permanent. Og en højere anbefaling kan man dårligt give.

- Jeg forstår godt japanerne. I Risskov er der masser af skov. Og det er godt at gå i skoven. Man bliver glad. Og der er bestemt ikke meget grønt at kigge på her på Aarhus Ø. Det er lidt kedeligt, siger Anne Lise Lund.

Annonce
- De mangler noget grønt her på Aarhus Ø, så det ville da være godt, hvis skoven blev stående, mener Anne Lise Lund, der sammen med sin mand Preben, aflagde besøg i Skovbadet. Det kommer dog ikke til at ske. I midterrabatten på Bernhardt Jensens boulevard skal letbanen køre. Foto: Axel Schütt

Festugen og træer

Festugen har noget med skov og noget med at gå ind og pille ved byens rum.

I 2012 blev Rådhusparken og Musikhuset lavet om til en bilfri zone. En bypark komplet med græsklædte bakker og en vandkunst.

To år tidligere blev Store Torv omdannet til Store Skov med 130 høje træer.

Efter 2012-festugen talte mange for at gøre Byparken permanent. Det gik dog ikke. Kommunen mente, at en lukning af Frederiks Allé ville genere bilisterne for meget.

Men Byparken førte dog til at Frederiks Allé lukkes, når der er festuge.

Da byrådet besluttede at gøre Bispetorvet bilfrit, var Store Skov direkte inspiration til at plante de træer, der i dag står på Bispetorvet og gør torvet til en grøn oase i storbyen.

Flytter til Gellerup

Det er dog helt sikkert, at skovbadet ikke bliver en permanent størrelse på Aarhus Ø.

Det er nemlig plantet på stedet, hvor skinnerne skal ligge, når letbanen får sin etape til Aarhus Ø.

I stedet flyttes de 600 træer efter festugen til Gellerup.

Her bliver de en del af en ny bypark.

Byparken er designet af tegnestuen SLA, der også står for Skovbadet Ø - og i øvrigt også for sidste års festuge-springvand, Vesterbrofaldet, på Vesterbro Torv.

- Med Skovbadet Ø viser vi, hvordan man kan bruge naturen til at løse en lang række urbane udfordringer, alt imens vi øger livskvaliteten og den mentale og fysiske sundhed. En ligevægt mellem det byggede og det groede miljø skaber en hel by - en by med livskvalitet, mening, sundhed og velfærd for alle, siger Stig L. Andersson, designdirektør og grundlægger af SLA.

Fakta

Antropoler mener, at masser af kulturer og stammer siden de ældste tider har anvendt naturen terapeutisk.

Det japanske udtryk, Shinrin Yoku betyder helt bogstaveligt skovbadning.

I Japan er Shinrin Yoku en etableret praksis i alle dele af landet.

I slutningen af 2016 var der grundlagt mere end 60 skovterapi-camps i Japan.

Kilde: Wikipedia

Forslag om bypark

Hvis de ord står til troende, så er Aarhus Ø meget langt fra at være en hel by.

Der er en hel del mere bygget end groet miljø på Aarhus Ø. Ja, faktisk er vejtræerne på begge sider af Bernhardt Jensens Boulevard noget nær alene om at udgøre bydelens groede miljø.

Men Aarhus Ø er slet ikke færdigudviklet- og bygget, så det kan nås endnu.

Fællesrådet for Aarhus Ø vil gerne gøre bydelen hel. Det foreslår, at når Molslinjen i 2020 flytter fra Pier 3 til Østhavnen, så laves Pier 3 om til en by- og strandpark.

Spørgsmålet er blot, om Aarhus Kommune kan og vil undvære indtægterne fra salget af byggegrunde på Pier 3.

- En rigtig god ide. Der mangler noget grønt på Aarhus Ø, siger Mia Voldum, der lørdag aflagde besøg i skovbadet sammen med Peter Bejrum og parrets datter, Nellie på halvandet år. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce