Annonce
Debat

Skovfolk er ikke i tvivl: 75.000 hektar vildskov er en klimabelastning

"Den negative klimaeffekt ved rewilding er stort set ikke blevet diskuteret i det offentlige rum - herunder på Christiansborg. Samtidig findes der ikke dokumentation for, at rewilding faktisk fungerer. Tankerne om rewilding er imidlertid baseret på ideologi og savner et videnskabeligt fundament. I den forbindelse skal man ikke lade sig vildlede af, at det igen og igen er blevet fremført, at det fungerer. Gentagelsen af budskabet får os måske til at tro, at der må være noget om snakken. Men gentagelse er ikke dokumentation", skriver Esben Møller Madsen, Palle Madsen og Per Hilbert. Arkivfoto: Helle Køhler Holm

DEBAT: Under stor pressebevågenhed kunne miljøminister Lea Wermelin i begyndelsen af december 2020 meddele, at der var skabt flertal i Folketinget for at omlægge - eller som det nu hedder: rewilde - 75.000 hektar traditionel skov for at fremme biodiversiteten.

Hvad ministeren dog ikke berettede noget om var, at omlægningen fra skov til lysåbent landskab indebærer en betydelig klimabelastning, så omlægningen trækker i den gale retning i forhold Folketingets mål om at gøre Danmark CO2-neutralt til 2050.

Nu har regeringen suppleret med et lovudspil om naturnationalparker. Her fremgår det mere konkret, hvad der gemmer sig bag de generelle udmeldinger, som kom i december 2020. Det fremgår heraf, at omlægningen af de 75.000 hektar indebærer dramatiske ændringer i forhold til dagens situation.

Annonce

I de udvalgte skove vil en meget stor del af de nuværende træer blive fjernet. Skovene bliver dermed til lysåbne arealer med spredte træer og trægrupper. Man har tidligere kaldt det urørt skov, hvilket er stærkt misvisende, for det er ikke meningen, at arealerne skal ligge urørte.

Først skal skovene ryddes, og efterfølgende skal de nu lysåbne arealer plejes løbende ved hjælp af hovedsagelig store græssende dyr, så de ikke på ny springer i skov. De dyr, man her har i tankerne, er bison, elg, kronvildt, vildheste mm. Derfor skal der rundt om de berørte områder opsættes kraftige hegn, så de store dyr holder sig indenfor og ikke vandrer ud.

Men hvorfor overhovedet lave dagens skove om til et åbent landskab, når 80 procent af det danske landskab allerede er åbent?

Her er sagen den, at staten ejer store arealer med skov, men den ejer ikke store åbne arealer, den kan omlægge. Ved i stedet at overføre eksisterende statsskove til åbne landskaber slipper man for først at skulle opkøbe dyr landbrugsjord, der efterfølgende skal forvandles til åbne landskaber med spredtstående træer og trægrupper, som vil være en både dyr og desuden langstrakt proces. Det er i et politisk perspektiv lettere at omlægge de eksisterende statsskove. Keine Hexerei nur Behändigkeit!


I takt med at omlægningsprocessen skrider fremad, vil det desuden vise sig, at omlægningen bliver dyrere, end det hævdes i dag. Faktisk flere milliarder, end man officielt har meddelt. Hertil kommer, at de efterfølgende løbende driftsomkostninger også bliver meget større end det, man i dag forestiller sig. Miljøministeren skylder os svar på mange spørgsmål.


Langt værre er det imidlertid, at omlægningen fra skov til åbent land går den gale vej i forhold til klimaproblemerne. Her er skovdrift og øget træanvendelse det mest kraftfulde - og billigste - virkemiddel, vi i dag har til rådighed for at gøre noget ved sagen.

Hvis vi kort rekapitulerer: Når træer vokser, binder de CO2, som lagres i træernes ved. Og jo mere træerne vokser, jo mere CO2 bindes og lagres der.

Men den største CO2-effekt opnås, når træerne efter fældning forarbejdes og anvendes i konstruktioner, møbler, tekstiler mm. For her kan de træbaserede produkter erstatte (substituere) en lang række materialer (stål, beton, plastik mm), som i deres fremstilling og forarbejdning kræver store mængder fossilt brændsel med heraf følgende CO2-udledning til atmosfæren. Så når træ erstatter disse materialer, slipper vi for den CO2-udledning, deres fremstilling og forarbejdning kræver. Desuden får man en mere langvarig CO2-lagring i træprodukterne.

Mere end to tredjedele af den samlede CO2-effekt opstår, når træet anvendes (substitution og lagring). Kun en tredjedel af effekten sker i skoven.

Træ fremstilles imidlertid ikke hos tømmerhandlerne, det vokser i skoven. Ud fra et klimaperspektiv skal der både rejses mere skov - det er en forudsætning - og anvendes mere træ.

En permanent nedlæggelse af skovdriften på 75.000 hektar skov vil derfor medføre en klimabelastning. Hertil kommer, at den negative klimaeffekt desuden bliver større, når de lysåbne arealer efterfølgende skal plejes med store græssende dyr, der udleder metan, som er en langt mere aggressiv klimagas end CO2.

Der er blevet udført beregninger over den forventede klimaeffekt ved rewilding af de 75.000 hektar skov. Men beregningen er meget ufuldstændig og kan derfor ikke anvendes. Der er også blevet lavet et notat om omlægningens klimaeffekter for et lille skovområde i Grib Skov. Men som det udtrykkeligt står i notatets tekst, så kan dets konklusioner ikke overføres til andre steder. Og slet ikke til 75.000 hektar.

Den negative klimaeffekt ved rewilding er stort set ikke blevet diskuteret i det offentlige rum - herunder på Christiansborg. Samtidig findes der ikke dokumentation for, at rewilding faktisk fungerer.

Tankerne om rewilding er imidlertid baseret på ideologi og savner et videnskabeligt fundament. I den forbindelse skal man ikke lade sig vildlede af, at det igen og igen er blevet fremført, at det fungerer. Gentagelsen af budskabet får os måske til at tro, at der må være noget om snakken. Men gentagelse er ikke dokumentation.

Og det er heller ikke dokumentation, at vedkommende, som fremsætter synspunkterne, eventuelt er universitetsansat. Hverken gentagelser eller ansættelsessted kan kompensere for manglende dokumentation. Der skal mere til.

Derfor er det heller ikke underligt, at der blandt biologer er stor uenighed om rewildingens effekt. Man mangler undersøgelser, som kan underbygge, hvordan rewilding egentlig fungerer.

Det fremstår derfor ejendommeligt, at man på det foreliggende spinkle grundlag vælger at udlægge hele 75.000 hektar. Givetvis vil man henvise til de mange katastrofeoverskrifter om, at biodiversiteten er truet på verdensplan. Men dokumentationen for, at det i Danmark virkelig står dårligt til, er meget mangelfuld. Overhovedet er det svært at finde pålidelige undersøgelser, som kan sige noget om biodiversitetens udvikling i den ene eller anden retning.

Så grundlæggende er det et problem, at faktagrundlaget for omlægningen af de 75.000 hektar skov langt fra er i orden. Og der er ikke mindst behov for nye beregninger over klimaeffekten, hvor alle parametre indgår, og hvor der anvendes realistiske tal.

Hvorvidt ministeren er klar over modsætningsforholdet mellem klima og biodiversitet er uklart. Det er også uklart, om ministeren er sig bevidst, at der ikke findes dokumentation for, at rewilding forbedrer biodiversiteten - endsige sikrer de truede arters overlevelse. De positive effekter af den storstilede omlægning er med andre ord mere ideologi end dokumenteret videnskab.

I takt med at omlægningsprocessen skrider fremad, vil det desuden vise sig, at omlægningen bliver dyrere, end det hævdes i dag. Faktisk flere milliarder, end man officielt har meddelt. Hertil kommer, at de efterfølgende løbende driftsomkostninger også bliver meget større end det, man i dag forestiller sig. Miljøministeren skylder os svar på mange spørgsmål.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Henrik Lind startede et globalt energieventyr i Smilets By: Nu omsætter flere virksomheder for milliarder

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

David Nielsen svarede nej tre gange i træk, da han blev spurgt om han var tilfreds med sit AGF-hold

Aarhus For abonnenter

Uro om kulegravning af omstridt psykolog: Sagen står til at blive skrinlagt - men er alle sten vendt i Aarhus?

Aarhus

Sorte belægninger, spindelvæv og gamle produktrester: Fastfood-gigant igen politianmeldt

Alarm 112

61-årig kvinde død efter hestevognsulykke på Lille Torv

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Aarhus For abonnenter

Guide til Michelin-kokkenes favoritspisesteder i Aarhus: Her tager vi hen i vores fritid

Debat

Radikale har en klar plan: Afskaf iværksætterskatten - og styrk dansk økonomi

Kultur

Så lykkedes det endelig at finde en køber: Skovmøllen solgt og udvider åbningstiden

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Aarhus

Politiker slår i bordet: - Træf beslutning om ny jernbane nu. Alt andet er urimeligt over for Solbjerg

Aarhus For abonnenter

Frustrationer står i flammer: Ulovlig strejke og trussel om masse-opsigelser på hospitalet i Skejby

Byudvikling

Så får midtbyen flere idrætsfaciliteter: Den gamle arkitektskole skal tages i brug

Annonce