Annonce
Norddjurs

Skovskolen udvider: Ny uddannelse skal tiltrække naturfolket

De nye studiepladser skal ideelt set besættes af lige dele studenter og folk, med en praktisk baggrund. Arkivfoto: Lasse Hansen
Fra sommeren 2020 udvider Skovskolen med 35 studiepladser. Det betyder samtidig en større tilbygning samt ansættelse af flere undervisere.

Auning: Skovskolen vil fra næste år udvide med 35 nye studiepladser på den jyske afdeling, der har til huse på Eldrupgård i de store Løvenholmskove. I forvejen foregår dele af skov- og naturteknikeruddannelsen på skolen i Auning, ligesom der også tilbydes forskellige efteruddannelseskurser.

Skovskolen hører under Københavns Universitet, og her har man nu besluttet, at optage 35 ekstra studerende på uddannelsen til skov- og landskabsingeniør, som alle vil være tilknyttet afdelingen i Auning. Udvidelsen vil også betyde, at der blandt andet skal bygges mellem 70 og 80 kollegieboliger til ved den gamle gård samt ansættes, hvad der svarer til syv fuldtidsundervisere.

- Beliggenheden er helt ideel til den her uddannelse, fordi de studerende kan få cirka 3.000 hektar privatskov som deres klasseværelse. Derudover har vi jo Mols Bjerge og Det Grønne Museum lige i baghaven, så der er flere fantastisk gode argumenter for, hvorfor lige præcis den her uddannelse passer godt til området, siger Thomas Færgeman, forstander på Skovskolen.

Uddannelsen til skov- og landskabsingeniør har i øjeblikket 55 studerende, der er tilknyttet Skovskolens afdeling i Nødebo. Grundet stor efterspørgsel fra erhvervslivet og et generelt indtryk af en meget lav ledighed blandt de færdiguddannede har man dog valgt at øge optaget. Og det er ikke tilfældigt, at de nye elever skal bo vest for Storebælt.

- Vi kan se, at to tredjedele af de erhvervsaktive skov- og landskabsingeniører i dag bor vest for Storebælt, og det er samtidig også der, det største behov for arbejdskraft inden for feltet eksisterer.

- Vi kan ikke give jobgaranti, men det er virkelig tæt på. To år efter endt uddannelse er der stort set ingen arbejdsløse, fortæller Thomas Færgeman.

Annonce

Unikt studiemiljø

Det er forhåbningen, at cirka halvdelen af de 35 nye studerende kommer med en gymnasial baggrund, mens resten kan have en praktisk baggrund som eksempelvis landmand, anlægsgartner eller lignende. Uddannelsen til skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor og tager fire år, herunder et års praktik.

- Om vi kan fylde de 35 pladser ud, er jo så det gode spørgsmål, som jeg selv er spændt på at få svaret på. Vi kan i hvert fald se, at der er brug for dem, og mener, at vi kan tilbyde et helt unikt studiemiljø og gode jobmuligheder, siger Thomas Færgeman.

Studiemiljøet ligner da også de færreste, i det Skovskolens afdeling ved Auning ligger midt ude i skoven.

- Her er musestille og fyldt med både ræve og rovfugle. Fra afdelingen i Nødebo ved vi, at de studerende elsker det miljø. Der har vi lidt samme setup, da den afdeling ligger midt ude i en statsskov.

Det kan måske godt lyde som om, der bliver langt med bussen til skolen om morgenen, men det skal man nu ikke være bekymret for, forsikrer Thomas Færgeman.

- Vi giver kollegiegaranti, hvis man bliver optaget på uddannelsen. Så man kan med sikkerhed bo på stedet, hvis man ønsker det.

Et års tilløb

Thomas Færgeman håber, at unge, der brænder for skov, natur og friluftsliv vil søge optagelse på uddannelsen. Har man ikke en gymnasial uddannelse, vil man skulle søge via kvote 2, og her er fristen 15. marts. Og det er blandt andet en af årsagerne til, man har valgt først at åbne de nye pladser fra næste år.

- Nu skal vi jo ud og markedsføre os, så de unge er klar over, at den her mulighed er der. Det her kommer til at være den eneste videregående uddannelse i Jylland, som har skov- og naturforvaltning som hovedområde, så forhåbentlig kan vi få budskabet ud i løbet af det kommende års tid, siger Thomas Færgeman.

Cirka en tredjedel af de færdiguddannede skov- og landskabsingeniører arbejder inden for skovbruget, typisk som skovfogeder, en tredjedel i kommunerne, typisk som natur- og miljøchefer eller kommunale planlæggere, mens den sidste tredjedel laver ”alt muligt forskelligt,” som Thomas Færgeman udtrykker det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce