Annonce
Fødselsdage

Skrabet koncept blev stor succes

Mads Krage, der fylder 75 år lørdag 13. juli, stod i 24 år i spidsen for Netto. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Mads Krage stod gennem 24 år i spidsen for Netto. Han fik os til at glemme kasserne på gulvet for den billige pris. Lørdag 13. juli fylder han 75 år.

75 "Handler du virkelig i Netto".

Der var engang, hvor kun få talte højt om deres indkøb i Netto. Nogle skjulte ligefrem dåsetomaterne og de andre billige varer i poser fra konkurrenterne. Men selv om det nødig skulle hedde sig, så strømmede kunderne til. Da Mads Krage i 2005 forlod posten som administrerende direktør efter 24 år, var Netto-kæden tæt på at runde 1000 butikker i Danmark. Dertil forretninger i Polen og det tidligere Østtyskland.

Mads Krage, som fylder 75 år lørdag 13. juli, gjorde discount til hvermands eje og lærte os at se bort fra papkasserne på gulvet og det begrænsede sortiment på hylderne.

- Vi havde to slags rugbrød - der var ikke noget, der hed skiveskåret. Der var et mørkt og et lyst, og de kom på paller, har han for nylig fortalt i et interview med Fødevarewatch.

Den første butik åbnede i 1981 på Godthåbsvej på Frederiksberg. I begyndelsen var konceptet så skrabet, at der ikke var råd til en telefon på kontoret. Mads Krage måtte fylde lommerne med småmønter og gå over i telefonboksen på den anden side af gaden, når han skulle bestille varer til butikken. Her var han heller ikke for fin til selv at gribe kosten, hvis gulvet var beskidt.

Siden voksede sortimentet, og Netto udviklede sig til en succes. Men ejeren, Dansk Supermarked, med Herman Salling i spidsen blev aldrig vild med discountkonceptet, har Krage fortalt. Føtex og Bilka var favoritterne.

I dag hedder ejeren Salling Group, og antallet af Netto'er fortsætter med at vokse. Da en ny konceptbutik sidste år skulle åbne på Amager, var Mads Krage med til indvielsen.

- Netto er jo slet ikke discount længere, sagde han senere til Fødevarewatch.

Mads Krage er handelsuddannet og begyndte i Dansk Shell, inden han slog sig på dagligvarehandel. Først i Bilka, hvor han blandt andet var med til at opbygge varehuset i Odense.

Efter de mange år som chef i Netto indledte han en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem. Virksomheder som Harboes Bryggeri, Thiele, Investeringsforeningen Maj Invest og Fair Trade Danmark nyder i dag godt af hans erfaring.

Mads Krage er gift med tidligere overlærer Lise Krage. Parret bor i lejlighed i Karlslunde, hvor malerierne hænger tæt. Han har en stor samling af malerier udført af malere fra Bornholm og særligt Christiansø. Favoritten er Henning Køie, som Gudhjem Museum denne sommer viser en udstilling af, og som Mads Krage planlægger at besøge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce