Annonce
Fødselsdage

Skrabet koncept blev stor succes

Mads Krage, der fylder 75 år lørdag 13. juli, stod i 24 år i spidsen for Netto. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Mads Krage stod gennem 24 år i spidsen for Netto. Han fik os til at glemme kasserne på gulvet for den billige pris. Lørdag 13. juli fylder han 75 år.

75 "Handler du virkelig i Netto".

Der var engang, hvor kun få talte højt om deres indkøb i Netto. Nogle skjulte ligefrem dåsetomaterne og de andre billige varer i poser fra konkurrenterne. Men selv om det nødig skulle hedde sig, så strømmede kunderne til. Da Mads Krage i 2005 forlod posten som administrerende direktør efter 24 år, var Netto-kæden tæt på at runde 1000 butikker i Danmark. Dertil forretninger i Polen og det tidligere Østtyskland.

Mads Krage, som fylder 75 år lørdag 13. juli, gjorde discount til hvermands eje og lærte os at se bort fra papkasserne på gulvet og det begrænsede sortiment på hylderne.

- Vi havde to slags rugbrød - der var ikke noget, der hed skiveskåret. Der var et mørkt og et lyst, og de kom på paller, har han for nylig fortalt i et interview med Fødevarewatch.

Den første butik åbnede i 1981 på Godthåbsvej på Frederiksberg. I begyndelsen var konceptet så skrabet, at der ikke var råd til en telefon på kontoret. Mads Krage måtte fylde lommerne med småmønter og gå over i telefonboksen på den anden side af gaden, når han skulle bestille varer til butikken. Her var han heller ikke for fin til selv at gribe kosten, hvis gulvet var beskidt.

Siden voksede sortimentet, og Netto udviklede sig til en succes. Men ejeren, Dansk Supermarked, med Herman Salling i spidsen blev aldrig vild med discountkonceptet, har Krage fortalt. Føtex og Bilka var favoritterne.

I dag hedder ejeren Salling Group, og antallet af Netto'er fortsætter med at vokse. Da en ny konceptbutik sidste år skulle åbne på Amager, var Mads Krage med til indvielsen.

- Netto er jo slet ikke discount længere, sagde han senere til Fødevarewatch.

Mads Krage er handelsuddannet og begyndte i Dansk Shell, inden han slog sig på dagligvarehandel. Først i Bilka, hvor han blandt andet var med til at opbygge varehuset i Odense.

Efter de mange år som chef i Netto indledte han en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem. Virksomheder som Harboes Bryggeri, Thiele, Investeringsforeningen Maj Invest og Fair Trade Danmark nyder i dag godt af hans erfaring.

Mads Krage er gift med tidligere overlærer Lise Krage. Parret bor i lejlighed i Karlslunde, hvor malerierne hænger tæt. Han har en stor samling af malerier udført af malere fra Bornholm og særligt Christiansø. Favoritten er Henning Køie, som Gudhjem Museum denne sommer viser en udstilling af, og som Mads Krage planlægger at besøge.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce