Annonce
Aarhus

Skraldespande - for singler?

Hvorfor skriver kommunen ikke bare »affald« på bøtten?, undrer Mette Lang sig, mens Anders Juul spekulerer på, om nogen har haft den seksuelle betydning af »et skrald« i tankerne, da de gav bøtterne navn.

Kommunen har opstillet særlige bøtter til singleskrald. Og hvad er mon det for noget?

Singleskrald, står der med store bogstaver på siden af 15 nye og smarte skraldebøtter, der er stillet op på strækningen mellem Tangkrogen og Hotel Marselis.

Annonce
Mens Sine Pedersen funderer over, hvad den nye beholder til singleskrald er for en størrelse, undersøger Mathias, om det mon er tilrådligt at fodre bøtten med afgumlet tyggegummi. Foto: Axel Schütt.

Og hvad betyder så det?

Store maver til skraldet

Aarhus Kommune stillede for et par uger siden 15 nye og meget smarte affaldsbøtter op omkring Tangkrogen. Det er dem, der er mærket med »singleskrald«.

Bøtterne er udstyret med solceller, der driver et stempel, der presser affaldet sammen. Det betyder, at der i sådan en singleskraldebøtte kan være seks gange så meget affald som i en almindelig skraldebøtte.

Derudover udmærker bøtternes sig også ved, at de selv sender et signal til dem, der skal tømme dem, når de er ved at være fulde.

Er det her endestationen for udrangerede singler? Eller er det kun singler, der må putte skrald i bøtterne, og vanker der mon så bøder til kærestepar, der fylder ispapir i dem?

Tag mig!

Spørgsmålene er mange, da avisen taler med forbipasserende om singleskraldespandene.

»Hmm, måske er singleskrald det modsatte af storskrald. Det må være noget med, hvilken type skrald, den er til. Nej, jeg ved ikke, hvad det betyder, men den enlige mand på spanden står med armen i vejret, som om han siger: Tag mig!,« siger Sine Pedersen, der selv er single.

Det er Mette Lang og Anders Juul også, selv om de kommer gående sammen, så skraldespanden kunne få det indtryk, at de er et par.

Skrald for singler

»Hvorfor skriver de ikke bare skrald eller affald? For mig er en single en, der ikke har en kæreste. Signalet er nærmest, at det kun er singler, der må bruge affaldsspanden, men det er nok ikke det, der er meningen,« siger Mette Lang.

Anders Juul mener, at kommunen prøver at være lidt smart med navngivningen.

»Singleskrald: Det må hentyde til et eller andet - og man kan tolke det, næsten som man vil. Og »et skrald« har jo mange betydninger - heruder også en seksuel,« siger han.

Men bøtterne er nu næppe særlige sex-automater, kommunen har stillet op for, at singler kan få et skrald i det fri.

Mange og synlige bøtter

»Kommunen kunne lige så godt have skrevet »småskrald« på bøtten, men nu har den type bøtter jo i forvejen et sjovt navn: Big Belly - stor mave. Og så har kommunen vel lige skruet ekstra op for charmen og kaldt dem singleskrald for at skabe opmærksomhed og give folk lidt at tænke over,« siger Anders Juul og fortsætter:

»Jeg tror nu ikke, at navnet får flere til at bruge skraldespanden. Til gengæld er det rigtig godt, at her er mange synlige skraldespande. For når man ikke skal lede efter dem, så bruger man dem.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce