Annonce
Aarhus

Skraldespande - for singler?

Hvorfor skriver kommunen ikke bare »affald« på bøtten?, undrer Mette Lang sig, mens Anders Juul spekulerer på, om nogen har haft den seksuelle betydning af »et skrald« i tankerne, da de gav bøtterne navn.

Kommunen har opstillet særlige bøtter til singleskrald. Og hvad er mon det for noget?

Singleskrald, står der med store bogstaver på siden af 15 nye og smarte skraldebøtter, der er stillet op på strækningen mellem Tangkrogen og Hotel Marselis.

Annonce
Mens Sine Pedersen funderer over, hvad den nye beholder til singleskrald er for en størrelse, undersøger Mathias, om det mon er tilrådligt at fodre bøtten med afgumlet tyggegummi. Foto: Axel Schütt.

Og hvad betyder så det?

Store maver til skraldet

Aarhus Kommune stillede for et par uger siden 15 nye og meget smarte affaldsbøtter op omkring Tangkrogen. Det er dem, der er mærket med »singleskrald«.

Bøtterne er udstyret med solceller, der driver et stempel, der presser affaldet sammen. Det betyder, at der i sådan en singleskraldebøtte kan være seks gange så meget affald som i en almindelig skraldebøtte.

Derudover udmærker bøtternes sig også ved, at de selv sender et signal til dem, der skal tømme dem, når de er ved at være fulde.

Er det her endestationen for udrangerede singler? Eller er det kun singler, der må putte skrald i bøtterne, og vanker der mon så bøder til kærestepar, der fylder ispapir i dem?

Tag mig!

Spørgsmålene er mange, da avisen taler med forbipasserende om singleskraldespandene.

»Hmm, måske er singleskrald det modsatte af storskrald. Det må være noget med, hvilken type skrald, den er til. Nej, jeg ved ikke, hvad det betyder, men den enlige mand på spanden står med armen i vejret, som om han siger: Tag mig!,« siger Sine Pedersen, der selv er single.

Det er Mette Lang og Anders Juul også, selv om de kommer gående sammen, så skraldespanden kunne få det indtryk, at de er et par.

Skrald for singler

»Hvorfor skriver de ikke bare skrald eller affald? For mig er en single en, der ikke har en kæreste. Signalet er nærmest, at det kun er singler, der må bruge affaldsspanden, men det er nok ikke det, der er meningen,« siger Mette Lang.

Anders Juul mener, at kommunen prøver at være lidt smart med navngivningen.

»Singleskrald: Det må hentyde til et eller andet - og man kan tolke det, næsten som man vil. Og »et skrald« har jo mange betydninger - heruder også en seksuel,« siger han.

Men bøtterne er nu næppe særlige sex-automater, kommunen har stillet op for, at singler kan få et skrald i det fri.

Mange og synlige bøtter

»Kommunen kunne lige så godt have skrevet »småskrald« på bøtten, men nu har den type bøtter jo i forvejen et sjovt navn: Big Belly - stor mave. Og så har kommunen vel lige skruet ekstra op for charmen og kaldt dem singleskrald for at skabe opmærksomhed og give folk lidt at tænke over,« siger Anders Juul og fortsætter:

»Jeg tror nu ikke, at navnet får flere til at bruge skraldespanden. Til gengæld er det rigtig godt, at her er mange synlige skraldespande. For når man ikke skal lede efter dem, så bruger man dem.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce