Annonce
Sport

Skraldespandskast koster Vejle bøde på 100.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skandalekampen mellem Vejle og AGF koster nu førstnævnte en bøde på 100.000 kroner.

En metalskraldespand kastet på en linjedommer. En baneløber. Drikkevarer kastet på dommerne. Og hiv i trøjen på en linjedommer fra en fan.

Det gik vildt for sig, da Vejle tog imod AGF i nedrykningsslutspillet i april. Alt for vildt ifølge Fodboldens Disciplinærinstans, som onsdag har stukket Vejle Boldklub en bøde på 100.000 kroner for balladen.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Fire minutter før tid i kampen, som AGF endte med at vinde 4-2, måtte kampen afbrydes i fem minutter, da flere kontroversielle kendelser havde fået Vejle-fansene til at gå amok.

Det var blandt andet her, en fan kastede en skraldespand på en af linjedommerne. Der blev også kastet andre genstande på banen fra de vrede Vejle-fans.

- Dommer Peter Munch Larsen har i sin indberetning af kampen beskrevet, at der løb en tilskuer på banen, at der blev kastet flere genstande på banen deriblandt en metalskraldespand, som ramte den ene linjedommer, samt at der blev kastet væsker og råbt diverse ting efter dommerne i spillertunnelen.

- Her hev en Vejle-tilskuer desuden fat i den ene linjedommers trøje bagfra, står der i kendelsen.

Vejle Boldklub har taget skarpt afstand fra episoden, og klubben har givet to års karantæne fra Vejle Stadion til tre fans.

Desuden kan personen, som kastede metalskraldespanden på linjedommeren, se frem til en sigtelse for vold, meddeler Vejle ifølge DBU.

Vejle rykkede i weekenden ud af Superligaen efter et samlet nederlag til Hobro i opgørene om direkte nedrykning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce