Annonce
Debat

Skriv! Skriv om scenekunst

Nønne Mai Svalholm, Koreograf og kunstnerisk leder i Svalholm Dans

Hver måned skriver Dansehallernes kunstneriske leder Efva Lilja et indlæg med refleksioner over kunstens betydning. Det stiller skarpt på tanker og perspektiver i branchen, og tilfredsstillelsen ved at læse indlæg skrevet af en kollega er stor, fordi det er usædvanligt - dels fordi der er få skriftlige platforme for scenedans og koreografi, men også fordi branchen sjældent ytrer sig skriftligt offentligt.

Dansehallerne er en national ressource for udvikling og præsentation af dans og koreografi og et internationalt forum for ny koreografisk scenekunst - den eneste institution af sin slags i Danmark. De spiller en vigtig rolle i at skabe de bedste betingelser for kunstnerisk produktion i hele landet. Jeg ser det som en tillidserklæring, at Efva Lilja deler sine tanker skriftligt med miljøet. Vigtigheden ligger både i opgaven at informere om arbejdet med kunst, koncept, krop, vidensdeling, samarbejde, udfordringer, mål, idéer og nye tiltag for scenedans og koreografi i Danmark og i at vise, at det har en berettigelse at være til stede i skriftlig form i offentligheden og ikke blot i det kunstneriske arbejde og opførelsen af værker.

Min appetit på flere skriftlige stemmer og en udvikling af sproget om scenedans og koreografi vokser. Hvorfor er det så usædvanligt at skrive om scenedans og koreografi i Danmark? Måske ligger det i vores uddannelse som dansere og koreografer?

Min uddannelse som danser fra New York, Holland og Sverige bygger på et elitært fokus på fysikken og den sensoriske dansetræning i danseteknikker, teorier og praksis med udvikling af det fysiske talent som omdrejningspunkt. Der var hverken tid eller interesse i at udvikle elevernes evner i skriftlig formidling, og vi kunne nærmest ikke udarbejde vores eget CV efter endt uddannelse. Der sker en konstant udvikling på uddannelsesstederne og i branchen, men måske ytrer så få sig skriftligt, fordi vi stadig ligger under for den konservative opfattelse af, at vi ikke skal høres, men ses og udtrykke os igennem kunsten.

Jeg mener, at alle i branchen har ret til og et ansvar for at ytre sig skriftligt offentligt, uanset alder, uddannelse og erfaring og uanset erfaringer med at skrive. Min motivation med klummen er at udfordre mig selv og udvikle mine evner til at formidle min passion for og mit syn på mit fag på skrift til mennesker i og udenfor branchen. Hver gang jeg skriver min klumme, tager det tid og kræver mange overvejelser.

Jeg håber, at andre fra branchen får lyst til at skrive. Sammen kan vi undersøge eksisterende platforme og opfinde nye måder at skrive om scenedans og koreografi på. Lad os skrive fagligt til hinanden, men også inkluderende og introducerende til alle dem, der endnu har til gode at få vores kunstform under huden.

Annonce

Min appetit på flere skriftlige stemmer og en udvikling af sproget om scenedans og koreografi vokser. Hvorfor er det så usædvanligt at skrive om scenedans og koreografi i Danmark? Måske ligger det i vores uddannelse som dansere og koreografer?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce