Annonce
Kultur

Skuespiller brækker benet: Aarhus Teater må aflyse premieren på 'Parasitterne'

Skuespiller Hanne Windfeld i rollen som Miss Olson i "Parasitterne" sammen med Kim Veisgaard under prøverne på Aarhus Teater. Torsdag brækkede Hanne Windfeld benet, og derfor må teatret aflyse fredagens premiere og et uvist antal forestillinger til en afløser er på plads. Foto: Flemming Krogh

Teatret må afblæse premieren og et endnu uvist antal spilledage på grund af sygdom.

AARHUS: Soyas klassiske farce skulle have haft premiere på Aarhus Teaters Scala-scene fredag aften, men på grund af sygdom har teatret måttet aflyse premieren og et endnu uvist antal efterfølgende spilledage.

- Efter en succesfuld forpremiere i går (torsdag, red.) faldt skuespiller Hanne Windfeld ved sin bil og brækkede benet, fortæller kommunikationschef Morten Daugbjerg.

Hanne Windfeld skulle spille den ene af de tre store roller i "Parasitterne", som millionøsen Miss Olson, sammen med Kim Veisgaard og Bodil Jørgensen.

- Det er godt nok ærgerligt. Vi arbejder på højtryk for at finde en anden skuespiller til rollen, for vi forventer ikke, at Hanne når at komme tilbage i spilleperioden, siger Morten Daugbjerg.

Han kan ikke sige, hvornår forestillingen kan få ny premiere, da en ny skuespiller også skal nå at læse op på den krævende rolle som Miss Olson.

Da teatret lancerede sit sæsonprogram var rollen tiltænkt skuespiller Mette Horn, men hun blev forhindret, så Hanne Windfeldt trådte til. Derfor er det dobbelt uheldigt, at teatret nu skal ud at finde en helt tredje til rollen.

Det er uvist, om "Parasitterne" kan få forlænget spilleperioden på Scala, da der allerede er planlagt andre forestillinger på scenen. Morten Daugbjerg oplyser, at publikum med billet til en af de aflyste forestillinger, naturligvis kan få pengene retur eller få byttet billetten til en anden dag i spilleperioden.

De berørte publikum får direkte besked fra teatret.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce