Annonce
Aarhus

Skuespillerdrømme: Kom med bag kulissen på Scenekunstskolen

Foto: Christer Rise / Aarhus Panorama

Den Danske Scenekunstskole ligger gemt i Skolegade. Den kan være svær at finde - det samme gælder vejen til at blive optaget som skuespilstuderende bag det gamle århusianske murværk. Hvert år i november søger omkring tusind håbefulde unge ind på skuespillinjen på Den Danske Scenekunstskole, som er placeret i landets tre største byer. I Aarhus optager skolen årligt seks nye talenter. Men inden tæppet går op for de færdiguddannede skuespilleres liv i rampelyset, skal de træne hele deres instrument, så de kan spille på alle scenekunstens tangenter. Det kræver både mod, sved - og nå ja, et enkelt blåt øje.

AARHUS: Klokken er lidt i ni om morgenen.

Syv unge studerende er ved at finde sig til rette i den svagt oplyste sal, mens de muntert sludrer med hinanden.

Nogle er i shorts, andre er i lange løse bukser. Fælles for dem er, at de alle er iklædt træningstøj, som giver plads til at bevæge kroppen på alle tænkelige og utænkelige måder.

Teaterprojektørerne, som hænger fra loftet og peger i forskellige retninger, afslører dog, at det, de er ved at gøre sig klar til, ikke er en helt almindelig træning.

Den er nemlig en del af bacheloruddannelsen i skuespil på Scenekunstskolen i Aarhus. I løbet af de næste to timer skal de seks andensårs- og en enkel tredjeårsstuderende igennem en hård fysisk træning i faget ‘Træning af instrument’.

Annonce

Om Scenekunstskolen


  • Skuespilleruddannelsen i Skolegade fejrede sidste år 50 års jubilæum.
  • På Scenekunstskolen i Aarhus er der både bacheloruddannelsen i Skuespil og i Dramatisk skrivekunst, som begge dele tager tre år.
  • De studerende undervises i ‘Træning af instrument, ‘Sang’, ‘Stemme, Tekst, Sprog’ ‘dramatisk træning’, ‘teaterhistorie’, ‘filmtræning’ og forskellige forløb med gæsteundervisere som skuespiller Thure Lindhart.
  • Der er ansøgningsfrist på næste optagelsesprøve den 30. november.
  • Scenekunstskolen i Aarhus har uddannet skuespillere som Mads Mikkelsen, Ellen Hillingsø, Søren Pilmark, Martin Buch, Rasmus Botoft, Preben Kristensen, Jesper Asholt, Mette Horn og skolens uddannelsesansvarlige Julie Carlsen.
  • Mads Mikkelsen var professionel danser, inden han blev optaget på skuespilleruddannelsen i Aarhus. Han har efterfølgende fået sit gennembrud med Hollywood, hvor han for eksempel har medvirket i filmene ‘King Arthur’, ‘Star Wars-filmen Rogue One’ og dramaserien ‘Hannibal’.
De to skuespillerstuderende Lasse Steen Jensen og Mathilde Arcel Fock trives på Scenekunstskolen i Aarhus. Foto: Christer Rise / Aarhus Panorama

Skuespillerspirenes vej til skolen

22-årige Mathilde Arcel Fock og 24-årige Lasse Steen Jensen er begge andensårsstuderende. De bestod altså optagelsesprøverne sidste år.

Derfor er de flyttet fra københavnsområdet for at studere skuespil med Aarhus som bagtæppe. Selvom de har en fælles passion for faget, er deres vej til Scenekunstskolen vidt forskellig.

Lasse Steen Jensens interesse for skuespil opstod, da han ved en fejl fik drama som valgfag på sin efterskole.

- Jeg troede, jeg havde valgt fodbold, men jeg fik drama, som viste sig at være ret sjovt. Dengang turde jeg bare ikke sige højt, at jeg gerne ville være skuespiller - måske på grund af jantelovs Danmark. Det var først efter gymnasiet, jeg virkelig gik efter det, forklarer Lasse Steen Jensen, som bestod optagelsesprøven i tredje forsøg.

Mathilde Arcel Fock har derimod altid haft en interesse for skuespil.

- Jeg er vokset op i en familie, der laver skuespil. Derfor har jeg været med til prøver på forestillinger og på turnerer - og virkelig elsket det, fortæller Mathilde Arcel Fock, som bestod optagelsesprøven i første forsøg.

De har begge lavet film og teater udenfor Scenekunstskolens mure.

Mathilde Arcel Fock spiller blandt andet med i DR-serien ‘Mille’ og filmen ‘Næste Stop’, mens Lasse Steen Jensen spiller med i TV2-serien ‘Vild Sommer’, næste sæson af Netflix-serien ‘The Rain’ og har sammen med to medstuderende skabt Teateret Skærsommer.

Scenekunstskolens optagelsesprøve består af førsteprøven, der er fælles for afdelingerne i Aarhus, Odense og København.

Her opfører skuespilaspiranterne en monolog på tre minutter. Det er individuelt, om de tre afdelinger tilbyder aspiranterne anden- og tredjeprøven.

Til prøverne ser juryen efter nogle bestemte kriterier som for eksempel evnen til at kunne transformere sig. Men bortset fra det, er de optagne skuespillere vidt forskellige rent typemæssigt, fordi de skal kunne spejle hele samfundet, som rummer både høje, lave, tykke og tynde.

Skuespilleren er sit eget instrument

Syv store yogabolde trilles ind mod midten af salen. De giver en knitrende lyd i mødet med gulvet.

Skuespillerspirene sætter sig på boldene i en rundkreds. Så strækker de intuitivt armene ud til siden, fikserer blikket og spænder kroppen, inden de ganske langsomt løfter fødderne fra gulvet.

Nu gælder det om at holde balancen på den oppustede bold.

Underviseren, Nis Marcussen, der er iført joggingtøj og kasket, lister rundt i salen.

- Arbejd med mikrojusteringerne, siger han.

Træningen er så godt lagret i deres musklers hukommelse, at de det meste af tiden sidder på toppen af boldene som forstenede skulpturer.

Alligevel lyder der små klap, når de bare fødder rammer gulvet for at afværge et fald. Formålet er at styrke kropsbevidstheden. Gennem den næste time øges sværhedsgraden i balanceøvelsen, som ender med, at de syv unge står helt oprejst på de bævrende gummibolde.

Deres sitrende kroppe og fokuserede blikke er ikke skuespil. Det er en uundgåelig del af skuespillernes grundtræning, som består af fagene ‘Træning af instrument’, ’Stemme, Tekst, Sprog’ og ‘Sang’.

Grundtræningen handler om at træne skuespillerens instrument, forklarer Julie Carlsen, som er uddannelsesansvarlig ved afdelingen i Aarhus.

Hun er selv uddannet fra skolen og har arbejdet som skuespiller i 25 år for eksempel i serierne Broen, Forbrydelsen og Badehotellet.

- Skuespilleren er jo sit eget instrument. Derfor skal de lære at bruge deres kroppe fuldstændig som en musiker, der skal lære at spille på sin cello, siger hun.

Udover grundtræningen er der undervisning i for eksempel dramatisk træning, teaterhistorie, filmtræning og forskellige forløb med gæsteundervisere som skuespiller Thure Lindhart og instruktør Charlotte Sieling.

Til spørgsmålet om hvordan det er at gå på skuespillinjen, forklarer Mathilde Arcel Fock, at det er 'det hele'.

- Jeg synes, det er fantastisk. Men det kan også være hårdt fordi, det er nødvendigt, at jeg giver al min energi til det hele; både til min stemme, til sang og til træning af min krop og til alle de andre fag, siger Mathilde Arcel Fock.
¨
Lasse Steen Jensen deler meningen om, at det på en gang er fantastisk og hårdt.

- Jeg har det som en fisk i vandet. Det er min drømmeuddannelse, men det kan godt være hårdt at lære, hvordan man skelner mellem sig selv som privatperson og som en personlig skuespiller på scenen. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi lærer at tænke sig selv som et instrument, man spiller på, og så går hjem bagefter, siger Lasse Steen Jensen, der som bevis på, at skuespil og virkelighed kan være svær at holde helt adskilt, har fået et ordentlig blåt øje under dramatisk træning.

Modet til at turde fejle og dumme sig

I et atelier har skolens seks førsteårsstuderende samme formiddag faget 'Stemme, Tekst, Sprog'.

Atelieret minder om et lille undervisningslokale - lige bortset fra de fire blå yogamåtter, som danner en firkant på gulvet. Opvarmningen er i fuld gang.

De træningstøjsklædte unge og deres underviser, Louise Thrane, står på måtterne med front mod hinanden og hænderne boret godt ind i siden, mens de svinger hofterne i store cirkulære hulahop-bevægelser.

Selvom det er de nyeste stjerneskud på scenekunststammen, er der en indlevelse i deres blik og selvsikkerhed i deres bevægelser, som fortæller, at de allerede har en vis rutine.

I dag skal de lave en lydøvelse, fordi sprog er lyde, forklarer Louise Thrane. Øvelsen går ud på, at de en efter en skal sige en række lyde, som de øvrige i firkanten skal efterligne i et samstemmende kor.

- Baajækka, artikulerer Louise Thrane og kigger rundt på de fokuserede studerende med en bevægelse, der får hendes lyse hestehale til at svinge.

- Baajækka, lyder det i et kraftfuldt ekko.

- Guuale, fortsætter hun.

- Guuale, kaster rummet tilbage. De opfindsomme ord lyder som en samtale på et uforståeligt eksotisk sprog, og alligevel kan der anes betydning på grund af lydenes tempo, tryk og toneleje.

Og det er netop den erfaring, som er med til at lære de studerende, hvad det vil sige at have en intention med replikkerne. Stemmearbejdet sker på tre niveauer; det tekniske, det personlige og det rent sproglige. Louise Thrane tager altid højde for den enkeltes udgangspunkt, men uanset hvor det er, rykker de sig meget i løbet af uddannelsen.

- De kan ikke være her uden at være i udvikling, men ofte er det også forbundet med smerte at blive til noget større, siger Louise Thrane.

For at udvikle sig er det nemlig helt afgørende, at talenterne træder ud af deres komfortzone. Derfor kræver det generelt et stort mod at blive en god skuespiller, forklarer Julie Carlsen.

Det er nødvendigt, at de slipper alt, de har lært om at være dygtige og tør at dumme sig. Hvis de bare holder sig til det, de kan, bliver de simpelthen for smalle. De skal jo kunne spille på hele klaviaturet, siger hun.

Selvom skuespilleren er et instrument, kan det godt være svært ikke at tage kritik personligt, fortæller Mathilde Arcel Fock.

- Det kan godt være svært, men engang fik jeg at vide: ’Mathilde jeg taler jo ikke til dig, jeg taler til skuespiller Mathilde’, og det var dejligt at blive mindet om, at det faktisk er to forskellige, siger hun.

På Den danske Scenekunstskole i Aarhus er der både en bacheloruddannelse i skuespil og i dramatisk skrivekunst.

Skolen var tidligere en selvejende institution under Aarhus Teater og gik under navnet Skuespillerskolen. I dag er den en uddannelsesinstitution under Kulturministeriet.

En fremtid fuld af skuespil

Klokken lidt i elleve er ‘træningen af kroppen’ ved at være færdig i salen.

I den sidste øvelse løber de unge målrettet mod yogabolden i midten af lokalet og laver et rullefald over den.

Det næste på dagens program er frokostpausen. Efter den fortsætter undervisningen, og om aftenen er der teatervisning. Hvad fremtiden angår, håber Mathilde Arcel Fock og Lasse Steen Jensen mest af alt bare på at komme til at spille en masse skuespil.

- Jeg er klar på fremtiden, så længe jeg får lov til at arbejde som skuespiller. Arbejdet er det samme, om det er på Aarhus Teater, på en børneteaterfestival eller i Hollywood - det er det, jeg er i faget for, siger Lasse Steen Jensen, og Mathilde Arcel Fock giver ham ret.

Uanset hvad fremtiden bringer, er en ting sikkert; de bliver begge en del af billedvæggen i foyeren, hvor årgangene er indrammet. På billederne figurerer alle de danske skuespillere, der i tidens løb har stemt deres instrument på skolen i Skolegade - heriblandt Mads Mikkelsen.

Væggen fortæller historien om, hvordan Scenekunstskolen i dens 50 år har forsynet ind- og udland med store skuespilstjerner.

Indtil det bliver Lasse Steen Jensen og Mathilde Arcel Focks tur, kan århusianerne møde de to unge talenter og deres medstuderende den sidste weekend i maj næste år til Scenekunstskolens Prolog Festival, som hvert år byder på forestillinger på skolen og andre steder i byen.

Denne artikel er bragt i samarbejde med magasinet Aarhus Panorama. Magasinet kan findes på caféer, i butikker og i storcentre over hele Aarhus. Desuden udkommer magasinet månedligt som indstik i Århus Stiftstidende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce