Annonce
Danmark

Skuffelse splitter EU's socialdemokrater før vigtig afstemning

Francois Lenoir/Reuters
Store dele af EU-Parlamentets næststørste gruppe vil ikke støtte tysk minister som ny kommissionsformand i EU.

En stor del af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, S&D, er skuffede over nomineringen af den udefrakommende tysker Ursula von der Leyen til posten som formand for EU-Kommissionen.

Det fortæller Christel Schaldemose (S) forud for, at EU-Parlamentet tirsdag skal stemme om at godkende von der Leyen til jobbet. Schaldemose sidder i gruppen.

- Der er en dyb, dyb skuffelse hos mange over, at spidskandidatprocessen ikke blev til noget. Så er der selvfølgelig en skuffelse over, at det ikke bliver Frans Timmermans, siger Schaldemose.

Parlamentets større politiske grupper havde alle opstillet spidskandidater til formandsposten. Men det endte med at blive den nuværende tyske forsvarsminister, von der Leyen, der løb med EU's stats- og regeringschefers nominering.

Som dets næststørste gruppe med 154 ud af 751 sæder kan S&D blive afgørende for, om hun får grønt lys i parlamentet.

Men gruppen er altså splittet, da nogle absolut ikke vil støtte von der Leyen, mens andre ifølge Schaldemose vipper frem og tilbage.

- Det er lidt uklart, hvad mine kolleger, som ikke vil have von der Leyen, vil have i stedet. Nogle håber, at ved at afvise hende kan man få en rigtig spidskandidat som formand, siger hun.

Andre drømmer om at få S&D's spidskandidat, Frans Timmermans, tilbage i spil om topjobbet. Men ifølge Schaldemose er gruppens ledelse pragmatisk, og forsøger at samle tropperne under en samlet fane.

- Vurderingen fra ledelsen er, at vi ikke får Timmermans på den post under nogen omstændigheder, så tiden er inde til, at vi må prøve at få stillet nogle politiske krav og få ændret retningen for kommissionen i stedet for at spille et spil, vi ser ud til at tabe alligevel, siger Schaldemose.

Von der Leyen har i denne uge været på charmeoffensiv for at hente støtte fra de politiske grupper. Typisk går man efter at få så bred opbakning som muligt og ikke blot de 375 mandater, der skal til.

Og ikke kun S&D stiller politiske krav i modgift for deres stemmer. Det samme gør parlamentets tredjestørste gruppe, Renew Europe.

Efter deres møde med von der Leyen har de to venstrefløjsgrupper De Grønne og GUE/NGL meldt ud, at de ikke vil stemme for von der Leyen, fordi hun ikke gav klare svar på spørgsmål om blandt andet klima og skat.

Schaldemose ved endnu ikke, om der ender med at kommer samling i S&D.

- Når vi mødes på mandag, har vi et bedre overblik over, hvad hun (von der Leyen red.) har lovet os, at hun vil levere, siger Schaldemose.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce