Annonce
Østjylland

Skuffet pendler om letbanen på Djursland: - Hvor svært kan det være?

Annette Brøgger Jensen pendler fra bopælen i Kolind til arbejdspladsen "Lauge" i Aarhus Midtby. Hun er skuffet over, at letbanens åbning på Djursland bliver ved med at trække ud. Ifølge Annette Brøgger Jensen ser det ud til, at de implicerede parter gang på gang går forkert af hinanden. Foto: Henrik Ask

Annette Brøgger Jensen fra Kolind har længe set frem til at køre på arbejde i Aarhus med letbanen. Hun savner logik i endnu en udsættelse af åbningen, men ifølge letbanen er der flere grunde.

ØSTJYLLAND: - Hvor svært kan det være?

Det spørgsmål rumsterer påtrængende hos Annette Brøgger Jensen efter endnu en udsættelse af kørslen med letbanetog mellem Aarhus H. og Grenaa.

Annette Brøgger Jensen fra Kolind pendler til arbejde hos fritids- og erhvervsbeklædningsbutikken "Lauge" midt i Aarhus, og frem til lukningen i august 2016 var hun en fast passager mellem Kolind og Aarhus i Grenaabanen.

- Lige siden har jeg set frem til at bruge en topmoderne letbane. Derfor er det ekstra skuffende, når letbanen nu igen må udsætte åbningen. Det virker som om, at de implicerede parter som letbane, kommuner, trafikstyrelsen og andre ikke rigtigt kan finde ud af snakke sammen. Det er altså skuffende for mig som pendler, understreger Annette Brøgger Jensen.

Annonce

Det virker som om, at de implicerede parter som letbane, kommuner, trafikstyrelsen og andre ikke rigtigt kan finde ud af snakke sammen.

Annette Brøgger Jensen, pendler, Kolind

Der er noget galt

Annette Brøgger Jensens transport mellem Kolind og Aarhus sker nu ved hjælp af de såkaldte erstatningsbusser.

Det er busser, som kører i perioden uden togtrafik på Djursland.

- De er en okay erstatning. Men det ændrer ikke på, at der er et eller andet galt i hele forløbet omkring arbejdet med letbanen på Djursland. Du kan jo sammenligne med et byggeprojekt på privatadressen. Det er man altså nødt til at have styr på, pointerer pendleren fra Kolind.

Den første letbane

Ifølge Aarhus Letbane hænger situationen på Djursland sammen med de tidligere forsinkelser af letbanen i Aarhus.

- Den helt korte forklaring er, at forsinkelserne i al væsentlighed skyldes eftervirkningerne af den aflyste åbning i september 2017, herunder arbejdet med at ansøge om godkendelse igen for så at få en godkendelse med 58 vilkår, som skulle håndteres, fortæller kommunikationschef Jens Velling fra Aarhus Letbane.

Han peger på, at Aarhus Letbane er Danmarks første letbane.

- Det er første gang, at der bygges og godkendes en letbane i Danmark. Det giver nogle udfordringer og overraskelser for alle involverede parter, understreger Jens Velling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce