Annonce
Navne

Skuspiller fylder 70 år: Ann-Mari er trådt ud af rampelyset

Skuespiller Ann-Mari Max Hansen fylder 70 år mandag 14. januar. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

I 40 år var Ann-Mari Max Hansen en del af den danske teaterscene. Den karriere er lagt på hylden, men selv om hun mandag 14. januar fylder 70 år, er der stadig fart på.

70 Ann-Mari Max Hansen fylder mandag 14. januar 70 år, men en stille tilværelse som pensionist lokker på ingen måde. Der skal ske noget, og sådan har det måske altid været for den tidligere skuespiller, der debuterede på de skrå brædder allerede som 12-årig.

I årtier var Ann-Mari Max Hansen en central figur i dansk teater med store roller i både klassisk og moderne drama, på film og i musicals. Den del af karrieren har hun dog indstillet. Så når hun fejrer den runde fødselsdag, er det i stedet terapeut, coach og konsulent, der står øverst på cv'et. Hun rådgiver blandt andet virksomheder i kommunikation og har "ingen ambitioner om en stille og rolig pensionisttilværelse".

Beslutningen om at forlade skuespillet traf hun kort efter årtusindskiftet.

- Jeg var mættet og havde lyst til at beskæftige mig med noget andet. Til sidst føltes det som en meget tung frakke, jeg skulle tage på hver aften, når jeg gik på scenen, har hun forklaret i et interview med Alt for Damerne.

Som datter af skuespilleren Max Hansen og Britta Max Hansen begyndte hun som barneskuespiller som 12-årig i rollen som den døve og blinde Helen Keller i "Miraklet". Få år senere spillede hun Anne Frank i "Anne Franks dagbog". Hendes talent kom senere til udfoldelse i musicals som "Evita", "Cabaret", "Over the Rainbow" og "Les Misérables".

I filmverdenen er Ann-Mari Max Hansen nok især kendt for sine roller i "Løgneren" og som den gravide Marie i "Vinterbørn" fra 1978.

Hun har blandt andet modtaget Henkel Prisen, Tagea Brandts Rejselegat og Poul Reumerts Legat.

Ann-Mari Max Hansen levede en kort årrække i 1970'erne sammen med skuespilleren Tommy Kenter. De har en datter sammen.

Teatret kan hun dog ikke holde sig helt fra. Hun kommer der stadig en gang imellem - men kun som publikum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce