Annonce
Sport

Slagne FCK'ere klynger sig til håbet om Europa League

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Hverken HJK Helsinki eller Riga FC er nogen walkover, advarer FCK-manager Ståle Solbakken.

Skuffelsen var ikke til at tage fejl af blandt spillere og trænere i FC København efter nederlaget i straffesparkskonkurrencen til Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen tirsdag aften.

Det bliver ikke til fodbold på øverste hylde i denne omgang for københavnerne, men der er stadig en chance for et gruppespil.

Besejrer FCK vinderen af opgøret mellem HJK Helsinki og Riga FC, får FCK en plads i Europa League.

Det bliver spillerne nødt til at vende fokus mod, understreger midtstopperen Victor Nelsson.

- Nu kan vi være kede af det og være skuffede, og så må vi se videre. Vi har stadig en Superliga og en Europa League i næste uge.

- Alle vil selvfølgelig helst i Champions League, men vi er alle sammen klar over, at det er svært at komme dertil. Det er ikke umuligt, vi kunne sagtens være gået videre i dag (tirsdag, red.) og mod Young Boys, men når det kommer ud i et straffesparksdrama, er det fifty-fifty, konstaterer Nelsson efter nederlaget.

Om det bliver finske HJK eller lettiske Riga, afgøres torsdag aften i Helsinki efter 1-1 i første kamp.

Men uanset hvilket hold det bliver, skal FCK berede sig på hård modstand, mener FCK-manager Ståle Solbakken.

- Det er ikke nogen walkover, selv om vi skal møde et finsk eller lettisk hold. Hvis vi skal til Finland, bliver det på kunstgræs, og de slog Røde Stjerne på hjemmebane og holdt dem langt hen ad vejen i den første kamp.

- Nu skal vi grave os op igen og vise, at vi ikke hænger med kasketten. Vi har ikke haft modgang endnu. Selv om vi har seks-syv nye i startopstillingen, er det kørt på skinner, siger Solbakken.

Nederlaget tirsdag aften - om end det ikke var i ordinær spilletid - var det første i denne sæson for FC København, der havde vundet syv af sine otte første kampe forinden.

Når FCK frem til gruppespillet i Europa League, vil det være klubbens 13. europæiske gruppespil på 14 sæsoner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce