Annonce
Aarhus

Slagsmål om asfalt i Aarhus: Omstridt forlig om vejprivatiseringer holder

Aarhus Byråd har besluttet at overdrage vedligehold og pleje af op til 900 kommunale veje til private grundejere. Men ifølge grundejere i Lystrup er beslutningen truffet på et ulovligt grundlag. Foto: Morten Pape
Venstres krav om at få genåbnet forliget om harmoniseringer af veje er skudt i sænk. Men grundejere arbejder videre for at bevise, at byrådets beslutning om vejprivatiseringer var ulovlig. Sagen er hos Ankestyrelsen.

AARHUS: Der er ingen udsigt til hverken justeringer eller kovendinger i Aarhus Byråds beslutning om at privatisere op til 900 kommunale villaveje.

Byrådets partier har drøftet den såkaldte harmonisering af veje ved et budgetmøde, og der er ikke flertal for at pille ved beslutningen fra 2017.

Det ærgrer i Venstre. Partiet ser markante problemer i det stærkt omdiskuterede vejprojekt, som allerede er i fuld gang med at blive forvandlet til virkelighed.

I februar i år bad Venstre borgmesteren indkalde partierne bag den to år gamle beslutning til drøftelser.

- Men vi må desværre se i øjnene, at der ikke er mulighed for at gøre noget på nuværende tidspunkt. Det vil borgmesteren ikke være med til. På baggrund af drøftelserne er vi ikke overoptimistiske i forhold til at rykke på beslutningen om at harmonisere af veje. Men det er et område, som vi stadig gerne vil gøre noget ved. Derfor har vi det med i billedet, når der senere på året skal forhandles budget i Aarhus Kommune, siger Heidi Bank, politisk ordfører, byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg for Venstre.

Annonce

En langvarig affære

Onsdag 22. februar 2017 vedtog Aarhus Byråd en harmonisering af vejnettet i Aarhus Kommune.

Harmoniseringen betyder, at kommunen over 20 år overdrager 900 mindre offentlige veje til private fællesveje. De 900 veje svarer til ca. 185 kilometer vej eller 15 procent af længden på det offentlige vejnet i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommunes såkaldte omklassificering sker efter en procedure fastsat i loven. Den strækker sig over fire år og omfatter blandt andet istandsættelse af vejen og en høringfase.

Aarhus Kommune har i tre omgange offentliggjort veje til omklassificering. I 2017 offentliggjorde Aarhus Byråd de første ca. 100 veje, der som de første påtænkes overdraget til grundejere i 2021.

Arbejdet med at harmonisere veje forventes at tage op til 20 år.

Ulovlig beslutning

Aarhus Byråds harmonisering af veje er også havnet hos Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndigheder.

I to år har grundejere fra Lystrup vurderet, at byrådet brød loven ved vedtagelsen af harmoniseringen. Ifølge grundejerne med Bent Hansen i spidsen manglede indstillingen til politikerne i byrådssalen vigtige elementer af en lovtekst, som blandt andet begrænser mulighederne for at privatisere veje på grund af økonomiske forhold.

Desuden peger grundejerne på, at Aarhus Kommunes beslutning hviler på en forældet version af Vejloven.

Loven blev fornyet 1. juli 2015.

- Det er oplyst af Vejdirektoratet, at det er den nye vejlov, der skal ligges til grund, understreger Bent Hansen.

Kommunen afviser

Aarhus Kommune har i flere omgange afvist, at byrådets beslutning om vejharmoniseringer var ulovlig.

Det er sket på baggrund af blandt andet en redegørelse udarbejdet af afdelingen for Teknik og Miljø.

I februar fik redegørelsens konklusioner opbakning fra rådmanden for området.

- Jeg vil ikke foretage mig yderligere bortset fra at arbejde for, at overdragelsen sker på de vilkår og det fokus, som byrådet - herunder Venstre - har haft på at sikre, at beboerne på de pågældende veje får overleveret veje, fortove med videre i den bedst mulige stand, forklarede rådmand Bünyamin Simsek (V) til Århus Stiftstidende.
Aarhus Byråd står fast på beslutningen om at overdrage op til 900 kommunale veje til private grundejere. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce